Anmeldelse: Månesang, Knudsens (Holstebro Dansekompagni)
Af Sanne Halkjær Hebsgaard
Efter to års udsættelse har danseforestillingen Månesang endelig premiere på Knudsens i Holstebro. Forestillingen hylder den afdøde Prins Henriks lyriske og poetiske evner i en danseforestilling, hvor kunsten, musikken og dansen smelter sammen i tolv sansebilleder fra Prinsgemalens digtsamlinger ”Fabula” og ”I mine lyse nætter”.
Det første, man som publikum møder i salen på Knudsens i Holstebro, er den fritstående scene, der er i midten af salen. Publikum tager derfor plads rundt om scenen. Og publikum får på denne måde mulighed for at se danseforestillingen fra forskellige vinkler. Det er med til at give en meget organisk og ikke mindst intim oplevelse. Der er intet, der kan skjules på scenen, og det gør også danseforestillingen mere sårbar. Men det er uden tvivl en god beslutning at lade scenen være midt i salen.
Danseforestillingen er i grove træk bygget op omkring tre elementer: Dans, poesi og musik. Og det er uden tvivl tre elementer, som naturligt og uforstyrret smelter sammen og bliver til ét. Alle tre elementer fylder tilpas meget og der bliver skabt plads så hvert element kan få lov til at fylde, og derefter forenes med de andre.
Først og fremmest indtages scenen af seks utroligt dygtige dansere, både på skift men også samlet flere gange undervejs i danseforestillingen. Det er nogle yderst kompetente og talentfulde dansere, der indtager scenen. De har alle seks hver deres højdepunkter, men samtidigt komplimenterer de hinanden utroligt godt. Det er imponerende at se, hvor i ét med deres krop, de alle er, og hvor dygtige de er, til at formidle de digte, som Thure Lindhart læser op undervejs.
Og det er netop Thure Lindhart, der får lov til at læse udvalgte digte op fra den afdøde Prinsgemals digtsamlinger, ”Fabula” og ”I mine lyse nætter”. Og det gør han helt sagte og dybtfølt. Ordene får lov til at leve gennem hans udtryk, men samtidigt får de også lov til at leve gennem dansen og musikken. Ud over at læse udvalgte digte op, bevæger Thure Lindhart sig også rundt på scenen blandt danserne. Og til tider bliver han også en del af selve dansen. Det er dog lidt blandet, hvor godt det element fungerer, da det til tider kan virke en smule forceret.
Sidst men ikke mindst står der også to yderst kompetente musikere på scenen. Henholdsvis fløjtenist Janne Thomsen og guitarist Alberto Mesirca. Selvom de leverer baggrundslyden til hele danseforestillingen, så leverer de det helt fænomenalt. De musikstykker, de spiller, er så utroligt fortryllende, og de er med til at binde en sløjfe på hele danseforestillingen.
Og når musikerne træder ned på scenen, og bliver et med danserne, så går det hele op i en højere enhed. Det er et meget magisk øjeblik, og helt ubeskriveligt hvad det gør ved momentet, at de bliver en del af koreografien, selvom det er sparsomt, når de samtidigt skal levere toner til danserne.
Det kan til tider være svært at forstå symbolikken i de forskellige numre, men på en eller anden måde gør det ikke så meget, for den flydende fortælling i musik, dans og tekst vejer op. Det er dog til at se, at man som publikum bliver trukket igennem flere oplevelser, der alle hylder kærligheden, både den der var, den der er og den der opstår.
Det er især det sidste nummer, der virkelig understreger den oplevelse, som Månesang er. Dansere, musikere og Thure Lindhart forenes på scenen og udtrykker sig som en helhed i både flydende men også kantede bevægelser, der bliver større og større. Og de er alle en forlængelse af hinanden. Til sidst nynner de sammen i kor, og det er så vildt et øjeblik, når de netop gør dette. På en eller anden måde bliver dette et billede på månesangen, og den fortryllende effekt som det kan have på en. Uanset hvad begrebet ”månesang” betyder for en selv.
Der bliver udlevet nogle stærke øjeblikke på scenen i den time som Månesang varer. Og det er i den grad nogle værdifulde øjeblikke. Det er både dybtfølt, stærkt, sårbart, humoristisk og venligt, det publikum får lov at se på scenen. Og så er det uden tvivl en smuk hyldest til Prins Henriks kunstneriske virke.
Holstebro Dansekompagni i samarbejde med Klassiske Dage Holstebro International Musikfestival og Holstebro Kunstmuseum
Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro
Spilleperiode: 23.-25. marts 2022
Set den 23. marts 2022
Fotos: Jonas Søgaard
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Giorgia Reitani, Lionel Ah-Sou, Anna Stamp-Møller, Jonathan Ibsen, Thure Lindhart samt Anton Thomsen og Angelina Kravtsova fra Dansk Talent Akademi og Balletskolen
Koncept og koreografi: Marie Brolin-Tani og Holstebro Dansekompagni
Musikalsk koncept: Janne Thomsen
Musikere: Janne Thomsen og Alberto Mesirca
Kostumedesign: Charlotte Østergaard
Varighed: Ca. 1 time uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod