Anmeldelse: Hex, Det Kongelige Teater
Af Nanna Sofie Pehrson
Fanden er flyttet ind på Store Scene i Skuespilhuset i København. Med klikkende klove og snoede horn fører Jeanett Albeck i skikkelse af Fanden selv os ind i en del af danmarkshistorien, vi helst forglemmer.
Olga Ravn, Liv Helm og Jeanett Albeck fremlægger faretruende og næsten manisk hekseforfølgelsens logikker, fællesskaber og ofre. Med udgangspunkt i historien om adelskvinden Christenze Kruckow bliver vi taget med fra Faaborg til Aalborg, hvor en gruppe af kvinder bliver dømt i Kong Christian IV’s kamp mod trolddom i Danmark.
”Hvor der er mange kvinder, er der mange hekse” er forestillingens mantra, der hænger ved som et ekko i øregangen. Fortællingen er baseret for et omfattende researcharbejde med historiske kilder, der udfolder de glemte kvinders historier. Med HEX vender Olga Ravn og Liv Helm historien og illustrerer 1600-tallets samfund og kvindeliv fra kvindens eget perspektiv, hvilket er både forfriskende – og til dels lidt forvirrende.
Alle spillerne befinder sig mere eller mindre konstant i scenerummet. Det samme gælder musikerne – og til tider endda et hold af teknikere. Det er meget at holde styr på, og idet spillerne desuden udgør flere roller, skal man holde tungen lige i munden for at følge med i den detaljerige fortælling. Man er dog ikke i tvivl om, at man med HEX ønsker at udfolde en feministisk dagsorden, der skal vise os, hvordan en forståelse for hekseforfølgelsens historie kan blotlægge de strukturer, der har ført til nutidens kvindesyn, manglende ligestilling og frygt for ”det fremmede”.
I forestillingen bliver Christenze Kruckow, overbevisende legemliggjort af Kirsten Olesen, sendt bort fra Nakkebølle gods i Faaborg, da hun blev beskyldt for hekseri af godsets frue, Anne Bille, der fik mere end 15 dødfødte børn. I Aalborg finder Christenze et fællesskab af kvinder, hvis sammenhold og utraditionelle livsstil blev set som en trussel mod samfundet. Kvinderne blev derfor tilfangetaget, tortureret og slutteligt brændt på bålet. Den eneste, der undslap flammerne, var Christenze Kruckow, der på grund af sit adelige blod blev bragt til Christian VI i København, hvor hun blev halshugget.
Historiens frygtelige skæbner bliver smukt udfoldet af et stærkt hold af kvinder, der er både troværdige og overbevisende i deres karakterer. Særligt Christine Albeck Børges gennemborende blik i rollen som Ousse Lauridsdatter skærer sig direkte ind og sætter sig i erindringen i en perfekt blanding af fremragende skuespil og videografi.
HEX er nemlig et æstetisk bombardement af indtryk, som giver fortidens rædsler et moderne og næsten futuristisk udtryk. Udover et bragende sceneshow, der inkorporerer alt, hvad Skuespilhusets Store Scene har at byde på af drejescene og hejsemekanismer, er der en omfattende brug af live-kameraføring og greenscreen, som bringer publikum helt tæt på karaktererne på en måde, vi normalt ikke ser på teateret.
Det musikalske univers, Jeanett Albeck har komponeret til forestillingen, afspejler en tydelig inspiration fra folkemusik og gamle viser og giver en klang af fortid med et underliggende elektronisk beat. Det er her, HEX for alvor går op i en højere enhed, når de mange kvindestemmer finder sammen i melankolske korsange om afmagt, håb og hekseri.
Slutscenen, hvor navnene på de mange danskere dømt for trolddom og hekseri bliver projekteret op på bagtæppet slår en grufuld og smuk sløjfe på den frygtindgydende fortælling.
Formen bliver en tværmedial rejse, der er utroligt spændende at følge med i – til trods for en til tider kluntet udførsel. Brugen af teknologien bringer 1600-tallets fortællinger ind i en nutidig kontekst. Det er tydeligt, at det er en fortælling, der er udarbejdet med et ønske om ikke alene at berette om fortidens traumer, men også hvad det siger om nutidige problematikker og strukturer. Det bliver langt fra en kedelig historietime, og jeg er sikker på, det er en forestilling, selv uvante teatergængere vil finde både underholdende og interessant.
HEX er et opråb, der tvinger os til at forholde os til de mindre fine dele af danmarkshistorien, så vi kan lære af den. Hekseforfølgelsen er måske ovre i den form, vi kender den fra kildematerialet på Rigsarkivet, men kvindekampen, kampen om ligestilling og retten til at bevæge sig uden for samfundets skarpt opstillede rammer er kun lige begyndt – og HEX bryder i den grad med rammerne i både tekst og form.
Liv Helm har fat i nogle utroligt spændende elementer, og jeg ville ikke have været nogle af dem foruden. Det eneste, jeg kunne have ønsket, var en smule mere stringens så hovedbudskabet gik lidt klarere igennem, og vi så lidt mindre til teknikerne på scenen.
Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Store Scene
Spilleperiode: 28. april-8. juni 2023
Set den 5. maj 2023
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20222023/skuespil/hex
Medvirkende: Kirsten Olesen, Ellaha Lack, Christine Albeck Børge, Kitt Maiken Mortensen, Marie Bach Hansen, Jeanett Albeck, Yael Gaathon, Maria Albrechtsen Mortensen og Haylie Noir Helmershøj
Manuskript: Olga Ravn og Liv Helm
Iscenesættelse: Liv Helm
Sange og musik: Jeanett Albeck, Greta Eacott (percussion), Veronika Voetmann (cello) og Ida Nørby (cello)
Scenografi, kostumer, videokoncept, videodesign: Freya Sif Hestnes
Videodesign: Rasmus Kreiner
Lysdesign: Michael Breiner
Animation: Maya SB
Koreografi og butoh-undervisning: Yael Gaathon
Varighed: Ca. 2 timer og 25 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod