Anmeldelse: Hvorfor barnet koger i polentaen, Teaterforeningen Katusha (på turné)

By: Minna Højholt
On: 6. september 2026

Af Minna Højholt

Teaterforeningen Katusha præsenterer med Hvorfor barnet koger i polentaen en spændende og velskreven monolog om en familie af cirkusartister, der er flygtet fra det kommunistiske diktatur i Rumænien i 1970’erne, fortalt fra et barns perspektiv.

Pia Rosenbaum spiller vores fortæller, en pige, vi følger indtil de tidlige ungdomsår. Hun tager os direkte med ind i historiens nutid og fortæller publikum om sin familie i et væv af hverdagsglimt, anekdoter og beskrivelser af særligt sin elskede mor, der hænger i håret under cirkuskuplen hver aften, mens datteren frygter at hun skal dø. Vi får indblik i et barskt og dysfunktionelt familieliv med vold, druk og seksuelt misbrug og følger en traumatisk barndom helt indefra, hvor vi sammen med barnet flygter ind i fantasiens også farlige verden, hvor børn koger i polentagryden, og Gud kan være en kok, der æder alle.

Forestillingen er baseret på den rumænske forfatter Aglaja Veteranyis roman af samme navn, som jeg i den grad blev inspireret til at læse. Teksten fletter barnets fantasier og umiddelbare oplevelse af verden omkring sig sammen med familiens fortællinger og de voksnes løgne, så man oplever det hele med fortælleren og mærker fantasien som lige så ægte som virkeligheden – uden altid at kunne skelne mellem de to. Vi føres helt tæt på hendes indre liv, fortalt med finurlige og poetiske formuleringer såsom ”Når du bliver bange, så putter du hjertet i munden og smiler.”

Rosenbaum portrætterer barnet på en rørende og empatisk måde, der aldrig gør karakteren ’barnlig’ samtidig med at man tydeligt forstår, at vi er inde i hovedet på et barn og oplever verden – også de andre karakterer – gennem hendes perspektiv. Hun er dejligt tæt på publikum og får tilskueren til både at le og gribe sig om hjertet med sin nærværende formidling af teksten, der giver en intim og bevægende oplevelse af virkelig at lære vores hovedperson og hendes familie at kende.

Fortællingen sætter sig i én, hvilket først og fremmest skyldes at vi har at gøre med en utroligt velskrevet og dragende tekst i solid bearbejdning (af Rosenbaum selv). På den måde gjorde det ikke noget, at forestillingen var meget teksttung, og at det fuldt ud var monologen og Rosenbaums levering af den, der bar fortællingen.

Iscenesættelsen af teksten var langt hen ad vejen også fin i al sin enkelhed, om end tempoet og flowet i forestillingen blev en anelse mekanisk. Jeg savnede i hvert fald flere pauser og mere luft, og særligt slutningen tabte sit momentum da ordene ikke fik lov at klinge, men nærmest blev bidt i halen af et lydcue. Tekstpassagerne var som regel meget stærke, men overgangene mellem de forskellige scener, der primært bestod i et ganske kort lydklip af f.eks. cirkusmusik, kom aldrig fik at fungere helt godt for mig.

Scenografien er yderst simpel – tydeligt designet til turnébrug – og består med udgangspunkt i cirkusmotivet af en hvid cirkel med en rund skammel i midten, indrammet af hvide forhæng og en række kasser, der gemmer lamper og projektor. Pia Rosenbaum er ligeledes klædt i hvidt, men bliver kun en gang imellem en del af billedet sammen med de projektioner, der kastes op på forhængene under dele af monologen.

Det er nogle smukt tegnede billeder, der indimellem understøtter fortællingen på stemningsfuld vis. I visse scener er projektionerne dog ret uklare og bevæger sig meget hurtigt, så det snarere distraherer, og generelt fik jeg en oplevelse af at dette ellers stilfulde greb kunne have været brugt bedre og integreret mere med monologen. Ligeledes kunne lyddesignet have været en stærkere medfortæller, men virkede ofte mere som en praktisk løsning om at komme fra A til B, der ikke stod helt skarp.

På den måde kunne iscenesættelsen have løftet teksten endnu mere, men står heller ikke i vejen for at Veteranyis roman kommer over scenekanten og får lov at bevæge publikum. Med så stærkt et oplæg og Rosenbaums indlevelsesrige tekstlevering er Hvorfor barnet koger i polentaen en simpel, skudsikker forestilling, der giver et spændende indblik i voldsomme menneskeskæbner og et ukueligt barns dybsindige fantasi.

Teaterforeningen Katusha

Kometen, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre

Turnéperiode: 5. august-8. oktober 2026 (annonceret)

Set den 4. september 2026

Fotos: Teaterforeningen Katusha

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: