Anmeldelse: Et dukkehjem, Mungo Park og Fix+Foxy (ude af huset)

Anmeldelse: Et dukkehjem, Mungo Park og Fix+Foxy (ude af huset)

Af Christian Skovgaard Hansen

Tre skuespillere, en iPod, et par – og lige så vigtigt: deres hjem! – og 30 publikummer. Disse ingredienser blandes med Henrik Ibens skuespil ”Et dukkehjem”.

Ibsens skuespil blev udgivet i 1879, og de fleste kender historien om handler om det tilsyneladende lykkelige ægtepar Nora og Torvald Helmer, hvis virkelighed smuldrer over tre juledage, når hemmeligheder og sandheder afsløres. Den historie har oprindeligt Fix+Foxy rykket ud af teatersalen og ind i et privat hjem, og Mungo Park har nu overtaget forestillingen Et dukkehjem som en del af deres repertoire.

Tue Bierings originale koncept var, at Ibsen skildrede rigtige mennesker i et rigtigt liv, hvorfor historien skulle udspille sig hos rigtige, helt almindelige mennesker i et virkeligt liv. Fortællingen blev derfor rykket ud af teatersalen og ind i et privat hjem hos et rigtigt sæt mennesker – og et nyt hjem til hver forestilling.

Denne aften møder skuespillerne Henrik Prip, Nana Morks og Alexander Bryld Obaze os på en villavej i Albertslund, inden vi i samlet flok går op til aftenens hus. Prip, Morks og Obaze spiller her historiens omkringliggende større roller: Dr. Rank, Fru Kirstine Linde og Krogstad. Deres portrætter er tilpas levende, nærværende, farlige og ubehagelige, alt efter hvad handlingen kræver.

Til gengæld er rollerne som historiens hovedpersoner, Nora og Helmer, overladt til hjemmets beboere – heldigvis under kyndig improvisation og instruktion af de tre professionelle skuespillere. De tre skuespillere formår nænsomt og levende at få hjemmets beboere med på ”legen”, som glider lettere, når handlingen skrider frem, og de alle er mere trygge i konstellationen.

Og det er vigtigt, da hjemmets beboeres liv også bliver en del af historien, og deres liv og Ibsens ”Et dukkehjem” kobles sammen. Det er både konceptets force, når virkelige mennesker giver ægteskabsdramaet liv, og lidt dets bagside, da det kræver, at hjemmets beboere er med på legen, og da de jo ikke er professionelle skuespillere, bliver forestillingen måske lidt vel lang og tung sine steder. Opsætningen står og falder lidt – måske sine steder lidt for meget – med, hvor meget hjemmets beboere er med på legen. For en ting er, at lægger hjem til – en anden ting, er at de – ligesom vi publikummer og de tre professionelle skuespillere – indgår i historien.

Historien er her skåret ind til benet. Det drejer sig om ægteskabet mellem Nora og Helmer og om løgnen; løgnen mellem ægtefolkene, som ikke burde have (så store) løgne for hinanden. Det er en interessant vinkel, som Tue Biering og Fix+Foxy, og nu Mungo Park, har lagt på historien, og den fungerer godt i formatet.

Denne version af Et dukkehjem viser os, at Ibsens gamle fortælling stadig holder. Den kan stadig sige os noget om ægteskabet og ikke mindst om ægteskabets samspil og menneskets natur. Forvent ikke en klassisk opsætning af Et dukkehjem, når du tager afsted – men det kan man i øvrigt sjældent, når Biering og Fix+Foxy har været inde over! Forvent derimod en opdateret og levende opsætning med fokus på ægteskabet, løgnen og frigørelsen.

Mungo Park og Fix+Foxy

En adresse i enten Albertslund, Høje Taastrup eller Gladsaxe

Spilleperiode: 19. august-12. september 2026

Set den 1. september 2026

Foto: Mungo Park

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://mungopark.dk/forestillinger/et-dukkehjem

Medvirkende: Henrik Prip, Nana Morks og Alexander Bryld Obaze

Dramatiker: Henrik Ibsen
Instruktion: Jonas Preben

Original instruktion: Tue Biering og Jeppe Kristensen

Original iscenesættelse og koncept: Tue Biering

Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *