Anmeldelse: Animal Farm, Teatret ved Sorte Hest (London Toast Theatre)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 26. september 2026

Af Christian Skovgaard Hansen

Den engelske forfatter og journalist George Orwell skrev romanen ”Animal Farm” i 1945 og romanen ”1984” i 1949. Selvom de to efterhånden har en del år på bagen begge to, læses de stadig flittigt – og de kan absolut stadig sige os noget i dag! London Toast Theatre har dette efterår kastet sig over Animal Farm, der gæstespiller på Teatret ved Sorte Hest, i Vivienne McKees adaption.

Animal Farm er fablen om, hvordan dyrene på en bondegård gør oprør mod de menneskelige ejere, der anses som undertrykkere, og tager magten. Gården omdøbes til ”Dyrenes Gård”. Deres nye filosofi kaldes ”animalismen”, og den formuleres i ”De syv bud”, hvoraf det vigtigste er ”Alle dyr er lige”. I starten er alt godt. Men snart viser det sig, at der dyrene imellem opstår et tilsvarende undertrykkelsesmønster, og manipulationen vinder frem. Meget ændrer sig, og grisene med Kammerat Napoleon med i spidsen tager magten, og de begynder at manipulere de øvrige dyr og deres syn på gården og på animalismen. Snart begynder de igen at have mennesket at gøre, og de andre dyr kan nu ikke længere se forskel på grisene og menneskene.

Revolutionen er ganske god i øjeblikket, men som tiden går, oplever vi, hvordan revolutionen selv forrådes. Romanen er en politisk symbolsk fremstilling med reference til Sovjetunionen, men også andre totalitære regimer spiddes – både dengang og nu.

Vivienne McKee har begået en både begavet, politisk aktuel og morsom version af George Orwells roman i denne engelsksprogede forestilling for tre skuespillere. Hun har en række finurlige pointer med, som man fanger, hvis man over- og ikke mindst undersætter teksten. Romanens grumme pointe om, at det til slut bliver ganske svært at se forskel på menneskene og grisene, illustreres ganske illustration til slut. McKee viser fornemt, at Animal Farm også er aktuel i dag, når der indflettes nutidige politiske referencer, selvom nogle af dem måske bliver lidt for kunstige. Der er lagt fine antydninger ind til den evigt aktuelle diskussion om oprør, diktatur og magt. Har man bare fulgt lidt med i nyhederne, kan man ikke undres over tekstens aktualitet.

Selvom de ”kun” er tre spillere, er stort hele persongalleriet med, og hele holdet springer elegant ind og ud af de forskellige roller. Det er nemt at følge med i, hvem der er hvem, når figurerne illustreres ved få kostumer og hatte udstyret med dyreører. Kirsten Brink har været scenografisk konsulent, og hun får det bedste ud af teatrets lille scene. Der skal ikke meget til for at kunne fortælle historien.

McKee har også selv iscenesat forestillingen, og hun får det bedste ud af sig selv og de to andre skuespillere, Andrew Jeffers og Kevin Kiernan-Molloy. De to har fået de store roller, som er ganske forskellige. Andrew Jeffers er grum og frygtindgydende som den onde og manipulerende gris Kammerat Napoleon og bevægende som den gode, loyale og tålmodige hest Boxer, der starter stærk og ender svag, når han ender med at betale den ultimative pris for, at grisene kan få deres vilje. Kevin Kiernan-Molloy er kær og morsom som den pyntesyge hest Molly, tilpas pessimistisk og kynisk som det skeptiske æsel Benjamin og skræmmende som den taktiske gris Squealer.

London Toast Theatre og Vivienne McKees adaption og opdatering af Animal Farm er ganske vellykket, og hun formår at gøre den gamle klassiker skræmmende aktuel i dag. Teksten udmærker sig også ved på både morsom og uhøjtidelig og tankevækkende vis at sætte fokus på magtens kampe uden at ville belære os. Vi må selv finde pointen og selv overveje, hvilket (magt)samfund vi ønsker, og tage tankerne med ud af salen.

London Toast Theatre

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V

Spilleperiode: 15. september-24. oktober 2026

Set den 21. september 2026

Fotos: Sara Lica

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: