Anmedelse: Jeg er jo lige her, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Det Kongelige Teater)

Anmedelse: Jeg er jo lige her, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Det Kongelige Teater)

Af Anne Sophie Parsons

Jeg er jo lige her – titlen på Aarhus Teaters nye musikalske opsætning af Anne Linnets sangunivers i samarbejde med Det Kongelige Teater – tagerpublikum med på en tempofyldt tour de force igennem Linnets musikalske bagkatalog med både stille og dybsindige sange og mere balstyriske fest toner – alt sammen bragt til scenen med et liveband, fem dansere samt skuespillere fra både Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.

Jeg er jo lige her har sangene i centrum – helt specifikt 27 styks af dem. Fra de tidlige udfoldelser i bandet Shit og Chalou til Anne Linnet Band og det kinky sadomasochistiske foretagende med Marquis de Sade, har Linnet bevæget sig igennem flere perioder, der har toneangivende for et alsidigt publikum. I Jeg er jo lige her er det med intentionen om at hædre Anne Linnet, som genkendelige og succesfuld sangsmed i dansk musikhistorie.

Et givent narrativ er der ikke og Jeg er jo lige her er derfor mere en teaterkoncert end noget andet, med en optrukken første akt i de mere banale Shit og Chalou-år til læder og vild sex med anden akts åbning af Marquis de Sade-universet – her kommer Linnets sange til kort på både godt og ondt, dog båret dygtigt frem af et kompetent skuespiller-ensemble, som kan synge.

Iscenesættelsen af Thomas Bendixen, Morten Kirksskov og Signe Fabricius har fokuseret på at skabe et (queer) festligt følelsesunivers, der har plads til både fjollet ageren og mere dybtfølt kærestesorg, mens scenografi og kostumedesign af Maja Ravn har en nærmest gøgleragtig kvalitet til sig, hvor det farverige og legende udtrykkes tydeligt, mens kulissernes hvide boble-format leder tankerne hen på månens overflade, som i et drømmende scenarie.

Koreografien af Signe Fabricius sikrer kropslig tilstedeværelse fra ensemblet, mens det nærmest er synd, at lysdesignet af Jonas Bøgh ikke kom mere i spil, da de lange skyggeformationer fra danserne på den buede underside af scenens kuppel kunne være blevet udnyttet mere. De musikalske arrangementer af Jesper Mechlenburg er på mange måder det bærende element igennem teaterkoncerten, som assisteres og underbygges i Lars Gaardes lyddesign.

Medvirkende er Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuvo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg og Mikkel Fisker, der alle supplerer med mere eller mindre ledende roller. Tammi Øst indtager dygtigt scenen med sin tilstedeværelse, mens Rikke Bilde og Andrea Øst Birkkjær udfylder de to andre kvindelige syngende hovedparter. Isærsammensætningen af Kvols og Medom som syngende par i flere af sangene – fra nyfortolkningen af ”Smuk og Dejlig”, som småkejtet forelskessang til den interessante og moderne version af ”Mild, Lattermild og Gavmild”, fungerer godt i deres stemmefordeling.

Musikforestillingen Jeg er jo lige her lader sangene være omdrejningspunktet, som før nævnt, og det er på både godt og ondt:  Linnets tekstevner changerer fra det følsomt, dygtigt registrerende, f.eks. i sange såsom ”Forår Fatale” og ”Det er ikke det du siger”, begge fremført indlevende af Tammi Øst. Sange som ”Bella Mia” falder mere fladt på maven med tvivlsom ordlyd i form af for eksempel: ”Her kan du hvile, når du er en strigle.”

Mest interessant er forestillingen, når nyfortolkningerne går til værks på genkendelige sange, som f.eks. i den næsten folkemusikalske disharmoniske udlægning af ”De Røde Dansesko”, hvor den dystre historie fremhæves i det musikalske akkompagnement, mens skønsangen ”Snehvide” har adrætte mandlige dansere, som sit fokuspunkt.

Jeg er jo lige her defineres ud fra Linnets musikalske univers, der i lige grad har eftertænksomme – og i samme åndedræt mindre stærke – sange at byde indenfor med. De mere stille og reflekterende sange tager førsteparket foran de mere up-tempo og seneste sange, når refleksioner omkring livet, kærligheden, begæret og relationer bliver sat under luppen.

Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 28. august-2. oktober 2021

Set den 15. september 2021

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/jeg-er-jo-lige-her/

Medvirkende: Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuvo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg og Mikkel Fisker

Tekst og musik: Anne Linnet

Iscenesættelse: Thomas Bendixen, Morten Kirkskov og Signe Fabricius

Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn

Koreografi: Signe Fabricius  

Assisterende instruktør: Mette Ovesen

Lysdesign: Jonas Bøgh

Musikalske arrangementer: Jesper Mechlenburg

Kapelmester: Søren Graversen

Konceptuerende lyddesign: Rasmus Kreiner

Lyddesign: Lars Gaarde

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *