Anmeldelse: 1984, Odense Teater

Af Naja Matzen

På Odense Teater har man givet sig i kast med at iscenesætte en af den moderne tids største litterære værker. George Orwells dystopi ”1984”. Orwells bog fra 1949 har for mange en nærmest ikonisk status, og den har haft stor kulturel indflydelse. Både David Bowie og Radiohead har skrevet sange med inspiration i bogen, den er blevet filmatiseret flere gange, og reality tv-programmet ’’Big brother’’ har taget både navn og koncept fra bogen. Nu er tiden så kommet til teatret.

Historien følger Winston Smith, der lever i et fiktivt fremtidigt London. Verden, som vi kender den, har, grundet krige, forandret sig, og London er en del af staten Oceanien, som løbende er i krig med andre stater. London er et totalitært samfund styret af Partiet og deres leder Big Brother. Her skal man arbejde for Partiet og alt, hvad Big Brother siger, er sandheden. Selvstændige tanker er ulovlige. Befolkningen er under konstant overvågning via de såkaldte teleskærme, mikrofoner og spioner. Så hvis man viser selvstændig tanke, bliver man anholdt, torturret og myrdet af Tankepolitiet.

Winston arbejder i Ministeriet for sandhed med at redigere historiske oplysninger, så intet, selv ikke virkeligheden, strider mod Partiets fortælling. Men Winston er ikke den loyale partifælle, han burde være. Han husker den egentlige historie og skriver i sin dagbog om hadet til Partiet. Han forelsker sig i den unge Julia og samtidigt med, at deres hemmelige kærlighed vokser, vokser også deres rebelske tanker om en anden verden, hvor individet er frit. Efter et møde med O’Brien, en af lederne i partiet, er Winston sikker på, at O’Brien er en del af en stor undergrundsbevægelse, der kæmper mod Partiet, og han og Julia beslutter sig for at slutte sig til modstandskampen.

Bogen, som forestillingen bygger på er en dystopisk fremtidsfortælling skrevet i 1949, og samfundet i 1984 er i høj grad en kritik af totalitære styreformer som nazismen under 2. verdenskrig og Stalins Sovjetunionen. Og selvom vi nu, næsten 40 år efter at handlingen skulle have fundet sted, har set både nazismens og Sovjetunionens fald, vækker flere af tematikkerne i forestillingen alligevel genklang.

Winstons manglende frihed til både at tale og tænke frit minder om bl.a. Kina og Rusland, hvor man stadig ikke kan udtrykke sig negativt om styrret uden frygt for repressalier. Men også Winstons arbejde med at redigere i historien og konstant skabe nye sandheder bringer tankerne hen på, hvordan folk i nutiden også skaber deres egen virkelighed og sandhed. Som når Putin insisterer på at kalde krigen i Ukraine en ”særlig militæroperation”, eller når Trump mente at de amerikanske medier spredte ”fake news”. Vi redigerer konstant i virkeligheden, og med internettets fremkoms er det lettere end nogensinde at sprede misinformation. Historien er således stadig yderst relevant, og Odense Teaters forestilling giver stof til eftertanke.

Men det er ikke kun historien, der gør forestillingen til en medrivende oplevelse. Peter Schultz’s scenografi er en lille genistreg, der på bedste vis skaber en anden verden. På scenen ses nogle store glaskasser. Det er enkelt, stringent og futuristisk og passer perfekt til en dystopisk fortælling. Samtidigt gør den, at vi gennem hele forestillingen konstant ser skuespillerne spejlet flere steder på scenen, som manifestationen af den konstante overvågning karaktererne er under. En anden dragende del af scenografien er det store Big Brother-hoved, der i slutningen af forestillingen ikke kun overvåger karaktererne, men også kigger direkte på publikum, på en både smuk og urovækkende måde. Der er længe siden jeg har set en scenografi, der så klart visualiserer, det univers forestillingen foregår i, og skaber en tydelig og overvældende stemning.

Også Camille Sieling Langdals iscenesættelse og Johannes Smeds lyddesign er med til skabe den ubehagelige stemning og gøre forestillingen medrivende og intens. Især en scene i 2. akt hvor Winston og O’Brien mødes, er et bevis på dette. Igennem hele scenen ulmer en faretruende dyster rungen, som udover det talte ord, beskriver, at noget er galt. Samtidigt bevæger Anders Gellerup Kochs O’Brien sig rundt på scenen på en nærmest unaturlig facon, den ene øjeblik forlader han scenen i den ene side, for kort derefter at komme til syne i scenens modsatte side, som en magisk allestedsnærværende figur, der dukker op, hvor man mindst venter det. Historiens drama, understøttes her af både iscenesættelse, scenografi, lyddesign og skuepillet, så man nærmest sider på kanten af sædet.

Som altid på Odense Teater er 1984 også garant for solide skuespilspræstationer. Niels Skovgaard Andersen leverer som Winston et nærværende portræt af en mand, der kæmper både med sig selv og systemet, og som prøver at finde værdi i en ellers meningsløs verden. Som den altoverskyggende hovedperson er det i høj grad hans fortjeneste, at vi gribes af fortællingen og Winstons trængsler. Også Anders Gjellerup Koch skaber som O’Brien en spændenden og medrivende karakter, med lige dele charme, intelligens og grusomhed. Og i rollen som teleskærmen, der overvåger befolkningen, er Rosemarie Mosbæk præcis så mekanisk og overnaturlig, som man kan forvente.

1984 på Odense Teater er en medrivende og tankevækkende forestilling. Om man kender romanforlægget eller ej, vil man kunne grummes ved denne historie, blive grebet af scenografien og iscenesættelsen, samt føle med karaktererne. 1984 er ganske simpelt en flot og troværdig iscenesættelse, der levendegør en grusom fortælling på smukkeste vis.

Odense Teater

Teatersalen Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C

Spilleperiode: 26. januar-25. februar 2023

Set den 26. januar 2023

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2022-2023/1984/

Medvirkende: Niels Skovgaard Andersen, Cecilie Gerberg, Anders Gjellerup Kock, Mikkel Bay Mortensen, Lars Simonsen, Lea Baastrup Rønne, Asbjørn Hays Thøgersen, Rosemarie Mosbæk og Githa Lehrmann.

Dramatiseret af:Julie Maj Jokobsen
Efter roman af: George Orwell

Iscenesættelse: Camille Sieling Langdal

Scenografi og kostumer: Peter Schultz

Lysdesign: Turpin Napoleon Djurhuus

Lyddesign: Johannes Smed

Dramaturg: Sosha Teperowska og Mathias Rosenkrands Bech

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod