Anmeldelse: 5 Soldiers – The body is the frontline, Baltoppen Live (Rosie Kay Dance Company)

Posted by - Jonathan Stahlschmidt
On - 20. februar 2019

Af Jonathan Stahlschmidt

Da jeg var 16 år gammel og gik i gymnasiet, fik jeg lov til selv at koreografere en af dansene i skolemusicalen, som jeg også selv medvirkede i. Karakteren, jeg spillede var i det nummer til session ved den amerikanske hær i Vietnamkrigens tid. Så dansen skulle tage udgangspunkt i militaristisk råstyrke og præcision og bestå af en masse gøren-honnør og march-trin for alle implicerede dansere. To år senere fik jeg selv brev om indkaldelse til session. Et brev der, inden jeg nåede ud til kasernen, blev fulgt af en modsigelse. De havde læst om min angsttilstand i min lægejournal, og jeg var blevet erklæret uegnet til værnepligt. Jeg har altså hverken før eller siden haft nogen oplagt mulighed for at udbygge mit personlige kendskab til at være soldat.

Danseforestillingen 5 Soldiers er til gengæld skabt på baggrund af en hel del research. Koreografen har sågar selv deltaget i militære øvelser og observeret det britiske forsvars rehabiliteringsmetoder. Og det er tydeligt, at der er langt mere tanke og nerve og viden bag resultatet, end der var i mit eget forsøg på at gøre noget dansant ud af soldater.

Vi har æren af fem dygtige dansere – dygtige til især at virke som soldater i den lange første del af forestillingen. Og det er nærmest her, at showet fungerer bedst. Så snart, at koreografierne tipper vægten over mod det klassiske dansante moderne ballet-lignende udtryk, glipper jeg med øjnene og en smule af den opretholdte illusion om, at vi har at gøre med ægte soldater, mistes for mig. Med det ikke sagt at der sker et fald i dygtighed. Der er højt niveau i både styrke og præcision, såvel som i brug af rekvisitter og den store udfordring at danse uden musik, og i stedet lytte til hinanden og finde rytmen i marcherende støvletramp.

Forestillingens narrativ er opdelt i adskillige kapitler. Hvert kapitel omhandlende noget om det at være soldat. Hierarki, jovialt kammeratskab, seksuelle spændinger og angst for udsendelse værende blot få af de berørte emner. Og danserne er her ikke blot gode til at bevæge kroppene. De er tydeligvis også blevet instrueret dramatisk. Og man forstår derfor lettere handlingen og de indbyrdes relationer og intentioner i de enkeltstående sekvenser.

Bliver man rørt og imponeret? Måske kan nogen igen erklære mig uegnet, denne gang som anmelder, for jeg fik ikke helt revet benene væk under mig. Og jeg vil ellers påstå, at jeg holder enormt meget af danseforestillinger. Især når de som denne har rigeligt forarbejde at vise for sig, uomtvisteligt talentfulde medvirkende på scenen og omhandler noget vedrørende og (desværre) stadig meget relevant. Måske ligger svaret på, hvorfor jeg ikke følte mig bevæget hos de strukturelle valg for forestillingen. Sekvensernes længde og de buldrende lydeffekter bliver ensformige med tiden, og man risikere at lægge mere mærke til koreografiernes repetitive aspekter end de fornyende ditto.

Med alt dette in mente, er mit håb at man som teatergænger kan forestille sig om det kunne være turen til Baltoppen værd at se 5 Soldiers. Har man mere end min ringe baggrund for at forstå og nære følelser for det behandlede emne, kan man med stor sikkerhed få noget helt andet ud af 5 Soldiers, end jeg gjorde. Og måske endda fortælle mig at jeg har taget grueligt fejl. Betragt det som en åben invitation.

Gæsteoptræden af Rosie Kay Dance Company

Baltoppen Live, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup

Spilleperiode: 19.-22. februar 2019

Set den 19. februar 2019

Fotos: Brian Slater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: