Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater
Af Anne Sophie Parsons
Man kan ikke stole på nogen andre end sig selv. Enhver er sin egen lykkessmed over ethvert socialt samvær med sine medmennesker. Mennesket vil altid udnytte andre mennesker til egen vindings skyld.
Er førnævnte punkter overdrivelser eller hårde facts? Diskussionen kan strække sig til det uendelige, men ikke desto mindre er det de selvsamme emner, som teaterstykket Parasitterne graver sig ned i med små, skarpe tænder og glubende appetit.
Forestillingen Parasitterne bygger på bogen af samme navn af Carl Erik Soya fra 1929. Den omhandler den grådige Hr. Gruesen og hans kone, Oline, der udnytter andre mennesker til økonomisk gevinst for dem selv. Da den dansk-amerikanske millionøse Miss Olson flytter ind i det ledige værelse i Villa Vennely, øjner Hr. Gruesen muligheden for at udnytte tilflytterens svaghed for småbørn, og begynder at brygge en plan for at tilrane sig penge fra den baby-glade kvinde med fatale konsekvenser.
Scenografi og kostumedesign af David Gehrt fungerer godt; ved at lade handlingen udspille sig i et tegneserieagtigt univers i et overdimensioneret dukkehus, hvor vægge kan falde ned, og hvor rekvisitter har deres egne navneord påstemplet sig, understreges stykkets komiske natur på en direkte og stiliseret måde, der kun harmonerer med selve stykkets letter absurde handling. Valget ved at lade Miss Olsons fiksering på Hr. og Fru Gruesens voksne datters baby manifestere sig håndgribeligt sker igennem alle karakterernes dukkelignende fremtræden: Præcis ligesom dukker, leger de individuelle karakter nemlig med hinandens følelser og behov, både på et underforstået, samt visualiseret plan i kraft af deres fremhævede påklædning.
I manipulations tegn, kan den mest skruppelløse karakter således også trække i de metaforiske marionetstrenge af de andre karakterer, for at opfylde sine egen agenda. Teaterstykket gør det tydeligt, at ingen af karakterne kan se sig fri fra at udnytte hinanden i mindre eller større grad, hvilket sker for selv den mest idealistiske af dem – om dette måtte være på et økonomisk eller emotionelt plan, drager de alle på hinandens pengemæssige eller mentale ressourcer.
Mest fremtrædende sker dette i forholdet mellem karakteren Gruesen og konen Oline, sidstnævnte spillet af Bodil Jørgensen til bemærkelsesværdig begejstring fra den fyldte publikums sal med store latterudbrud og klapsalver. Bodil Jørgensen indtager rollen som den underkuede og mindre observante Oline med bøjet ryg og snøvlende bemærkninger med både en kropslig og mental tilstedeværelse, som fortjener en opadvendt tommelfinger for sin præstation.
Hele Parasitternes persongalleri er virkelig godt castet til rollerne, hvor alle formår at levere deres komiske replikker med sikker timing og tilhørende mimik; Kim Veisgaard i rollen som Hr. Gruesen er ligelig perfekt manipulerende og pointeret latterlig med sin Donald Trump-stylede fremtoning, mens den energiske student Johannes, spillet af Mathias Flint, udfordrer Hr. Gruesens forsimplede menneskesyn, men på samme tid snylter på sin egen kæreste, spillet af Luise Skov. Nanna Buhl Andresen indtager rollen som den dansk-amerikanske Miss Olson, mens Marie Marschner portrætterer Gruesen-parrets datter Dagmar som koket og ubehagelig mandeæder. Den fulde Hansen, spillet af Kjartan Hansen, fik teatersalen til at grine med sin slapstick præstation, mens Christian Hetland og Mette Døssing også bidrager stærkt med deres mindre roller.
Teaterstykket Parasitterne er en forestilling, som handler om menneskets grådighed, og om hvor langt det vil gå for at tilfredsstille behovet for at tilgodese sig selv. I Aarhus Teaters opsætning, er det den overgearede, satiriske vinkel, som er blevet fremhævet i set-up og opførelse, som klæder Parasitterne som dramatisk tekst. Mens fusionen af dukkehjemsæstetik og karaktergalleriet harmonerer, kunne det have været ønskværdigt i selve Soyas egen potrættering af mennesket som nederdrægtige figur at have trukket i flere tråde i forhold til undersøgelsen af dette komplicerede felt. Flere psykologiske funderinger og komparative sammenstillinger af karakterne med den bundløse grådighed som tema ville have givet forestillingen et ekstra kompleks lag.
Hvis du ikke vil gå glip af én af dansk teaterhistories mindre eksponerede dramatikers værker, skal du tage til Aarhus Teater.
Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 12. februar-16. marts 2019
Set den 18. februar 2019
Fotos: Anna Marin
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1819/parasitterne/
Medvirkende: Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Mette Døssing, Christian Hetland og Kjartan Hansen
Af: Carl Erik Soya
Iscenesættelse: Sargun Oshana
Scenografi & Kostumedesign: David Gehrt
Lysdesign: Súni Joensen
Lyddesign: Kim Engelbredt
Varighed: 2 timer og 30 min inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod