Anmeldelse: 50 farlige ting (alle børn bør prøve), Folketeatret (Live Art Danmark)

Af Xenia Winther

Rødt og hvidt advarselsbånd sætter scenen i forestillingen 50 farlige ting (alle børn bør prøve) og skaber en tryg ramme om de farlige ting, som er bag båndet. To mænd står også bag båndet i røde dragter – de er fare forskere.

De to fare forskere og medvirkende Henrik og Glenn stoler man hurtigt på, da de helt roligt og lydløst selv laver deres første forsøg, mens man finder sin plads i salen. Der var helt stille i salen, også fra børnenes side, da man langsomt finder ud af, at forsøget handler om at poppe popcorn uden låg.

De to medvirkende er afslappet og tager den helt med ro, når de efterhånden tager børnene med på scenen for at prøve farlige ting af. Og de fortæller hver gang hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal sørge for før, man prøver de farlige ting. På den måde lærer de os også, at man altid skal tænker sig om, når man prøver nye ting, der måske er farlige, når man ikke har prøvet det før.

Mellem forsøgene fortæller de om forskellige performancekunstnere, eller som de kalder dem ”fareforskere”, der har lavet performancekunst, der minder om forsøgene i forestillingen. Det performancekunst der bliver fortalt om, minder om forsøgene i forestillingen.

Da jeg ser forestillingen, tænker jeg: ”Gid jeg havde været ti år, da jeg så denne forestilling.” Og: ”Gid jeg havde prøvet alle 50 farlige ting som barn.” For forestillingen har ramt plet i forhold til, hvordan børneteater skal være. For det er helt jordnært, og der er ingen skjulte dagsordener, som meget ”voksenteater” ellers tit bruger. Det handler om børnene og deres syn på verden. De to medvirkende har voksenroller, men er i øjenhøjde med børnene. For de har styr på sikkerheden, men de deler humor med børnene, og de forstår godt, hvorfor børnene synes, forsøgene kan være skræmmende.

Grebet, med at fortælle om performancekunstnere, passer perfekt ind med forsøgene og børnesynet. Selv en voksen som mig lærte og forstod pludselig performancekunst meget bedre – det handler om at lege med og skubbe grænser og virkeligheden. Det handler om at vise, at nogle farlige ting måske ikke er så farlige alligevel. Performancekunst er vigtigt at lære om, for det kan være svært at forstå, og er tit en glemt kunstart. I bund og grund handler performancekunst om virkeligheden.

Om børnene helt fangede det på stående fod, kan jeg blive i tvivl om. Men måske handler forestillingen ikke kun om det, men om at man skal blive ved med at udforske farlige ting – også som voksen. Jeg tror, at denne forestilling vil leve videre hjemme hos alle, der så forestillingen. Og give børn lyst til at prøve nye ting i lang tid, der kan virke lidt farligt ved først øjekast.  

Live Art Danmark

Folketeateret, Snoreloftet, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 8.-29. marts 2020

Set den 8. marts 2020

Fotos: Ellen Friis

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/50-farlige-ting-alle-boern-boer-proeve/

Medvirkende: Daniel Norback, Henrik Vestergaard Friis

Dramatiker, forfatter: Sibylle Peters

Koncept: Hanno Krieg

Komponist: Julie Spielger og Gever Tulley

Oversætter: Ellen Friis

Varighed: Ca. 45 min uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Made in Aarhus, Docken (Made in Aarhus)

Af Christian Skovgaard Hansen   Kærligheden til Århus skinner tydeligt igennem i teaterkoncerten ’Made ...

Anmeldelse: Jeg misforstår gerne det hele, Edison Scenen

Af Jacob Riegels   ’Jeg misforstår gerne det hele’ er en på samme tid ...

Anmeldelse: Sherlock Holmes og Dronningens kronjuveler, Dansk Rakkerpak og Teatret Fair Play

Af Rosa Danielsen   Klovnerier, gadedrengecharme og publikumskontakt står tilbage som overskrifterne for min ...

Anmeldelse: Puntila, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand   ‘Puntila’ er et virkeligt originalt stykke, der er værd at ...

Anmeldelse: Adressaten ubekendt, Det Kongelige Teater

Af Johanne Rao Jensen Adressaten ubekendt er Kathrine Kressmann Taylors brevroman, som oprindeligt udkom ...

Anmeldelse: I sidste øjeblik, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Marianne er i sit livs efterår og enke. Hun ...