Anmeldelse: Den skaldede frisør, Falkoner Salen (One and Only Musical Teater)

Af Julie Vad B. Madsen

”Man kan ikke både være uduelig og uambitiøs.”  Sådan lyder det fra Phillip (Niels Olsen) i forestillingen, og det har han ret i. Til gengæld viser forestillingen på smukkeste vis, at man godt både kan være talentfuld og ambitiøs, for det er en utrolig flot opsætning af Den skaldede frisør, som One and Only Musicalteater sætter op over Susanne Biers film. Den er forførende, romantisk og fyldt med farver, som bidrager til en helt igennem glad stemning. Jeg blev i hvert fald både glad og forelsket af at være blandt publikum og gik smilende derfra.

Den skaldede frisør er en forestilling om livet med både op og nedture, og det er fortællingen om, at når livet giver en citroner, så må man lave lemonade. Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har omskrevet hendes prisbelønnede spillefilm fra 2012 til en musical, som rummer al komedien, romantikken og feel-good stemningen fra filmen, flot understøttet af Thomas Helmigs komponerede sange.

Forestillingen handler om at finde sig selv, og komme tilbage til det, som gør en glad. Ida er færdig med kemobehandling, da hun finder ud af, at hendes mand er hende utro. Hun rejser til Italien, hvor hendes datter Astrid skal giftes – men selvtilliden i bund, og hun kæmper for at holde humøret oppe. Astrid skal giftes med Patrick, som kæmper med at finde ud af, hvad han føler for Alessandro. Imens falder Ida for Patricks far Phillip og åbner hans hjerte.

Thomas Helmig har skabt nogle vidunderlige popsange til forestillingen, som man bliver glad af at lytte til, og som bærer fortællingen fremad. Hvert nummer blev leveret af flotte vokaler både blandt hovedkaraktererne og ensemblet, som fik lov til at fremvise deres talent i egne numre. Der var sat opfindsomme danse til hvert nummer. Anja Gaardbos koreografi finder kernen i sangene og fylder koreografien med små detaljer, som skobinding, og at gøre alle kroppene til en stor løssluppen dansende krop under prøvemiddagen. Det hele blev bakket op af et velspillende femmandsband. Jeg vil især fremhæve sange som ”Hængebroer”, ”God nok”, ”Så kom du” og ”Ny dag”.

Xenia Lach-Nielsen leverer charme og skrøbelighed til Ida. Man føler med hende, når hun kæmper for at finde det positive og føler sig tilfreds, når hun får den lykkelige slutning hun fortjener. Imens leverer Maria Lucia en indtagende, optimistisk Astrid. De fremviser begge deres imponerende talent og ikke mindst imponerende vokaler.

Og så er der Niels Olsen. Han leverer et smukt modspil til Idas skrøbelighed. Jeg indrømmer gerne, at jeg havde været mere end spændt på at se, hvordan han skulle løfte en rolle, som oprindeligt blev spillet af Pierce Brosnan. Men Niels Olsen i jakkesæt og som seriøs businessman gjorde mig forelsket. Han var intet mindre end fantastisk i rollen, og karakterudviklingen blev leveret overbevisende. Der var kemi på scenen, især blandt Silas Holst og Jakob Fauerby som Patrick og Alessandro. Man kunne mærke den gensidige tiltrækning, som bryder Patricks forlovelse, helt ned på de bagerste rækker, og man kan ikke andet end heppe på dem, selvom det betyder brud på et andet forhold.

Hertil kommer en række bikarakterer, som tangerer til at være lidt for meget, men alligevel er helt perfekt som modsætning til det sukkersøde. Der er Benjamin Boe Rasmussens bøvede Leif, den højrøstede Bodil Jørgensen i rollen som Phillips svigerinde, der grovmobber sin datter Alexandra spillet af Nanna Rossen.

Scenografien af Benjamin la Cour og lysdesignet af Ulrik Gad var bygget op omkring skærme, som i bedste 3D-stil viste de varierende baggrunde for stykket. Lufthavnen, lægekonsultation, italiensk villa og solnedgang over søen. Skærmene kørte ind og ud og også hen over scenen, så vi fik set et fly flyve fra den ene ende til den anden, blade falde af træer, en elevators tur gennem et hospital og citronmarker i Italien. Til dette var tilført rullende fortov, som resulterede i de mest smooth sceneskift, som jeg nogensinde har set. Hertil kom en ramme omkring scenen lavet af citroner lysende i varierende farver, som bare skabte en glad stemning. Alt dette understøttede fortællingens sødme og melankoli. Det var opfindsomt og yderst vellykket.

Forestillingen er fyldt med en hyggelig humor, som f.eks. en gammel italiensk tjener, som ryster meget på hånden under kaffeserveringen. Det er en scene som får lov at fylde meget, uden at give andet end et godt grin, og disse små elementer formår forestillingen at gøre plads til, så salen flere gange griner hjerteligt.

Kun en scene faldt lidt udenfor, og det er dansescenen med Silas Holst og Jakob Fauerby. Den bryder med stilen, som hele forestillingen ligger sig inden for, men den giver samtidig en helt anden dybde til karakteren Patrick. Der er ingen tvivl om, hvad scenen vil vise. Den indre kamp, der foregår i karakteren Patrick, da han opdager, at han er homoseksuel. Men da scenen er den eneste af sin slags, kommer den til at stå lidt alene, hvilket kun bliver tydeligere ved at den er så lang som den er. Det er en flot Silas Holst-fremvisning, men man ligger meget mærke til stilændringen.

Jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger af denne forestilling. Man går derfra høj på kærlighed og med et smil på læben. Den er varm, sjov og går lige i hjertet. Jeg kan ikke få nok af den, og jeg ville gladelig se den igen og spille musikken på replay.

One and Only Musical Teater

Falkoner Salen, Falkoner Alle 7, 2000 Frederiksberg

Spilleperiode: 5. marts-17. april i Falkoner Salen, Scandic Falkoner på Frederiksberg

Herefter i perioden 24. april-17. maj i Musikhuset Aarhus, Århus

Set den 5. marts 2020

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://oneandonlymusicalteater.dk/forestillinger/den-skaldede-frisoer/

Medvirkende: Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen, Silas Hilst, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Bodil Jørgensen, Jakob Fauerby, Benjamin Boe Rasmussen, Frederikke Vendel, Nanna Rossen m.fl.

Manuskript: Susanne Bier og Anders Thomas Jensen

Komponist: Thomas Helmig

Iscenesættelse: Frede Guldbrandsen

Koreografi: Anja Gaaardbo

Scenogafi: Benjamin La Cour

Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesigner Ulrik Gad

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Bournonville-aften, Tivoli, Tivoli Ballet Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Påfuglevingerne på Pantomimeteatret i Tivoli åbner op ...

Anmeldelse: Shakespeare Unplugged, That Theatre Company

Af Mia Søndergaard   ’Shakespeare Unplugged’ er en humoristisk og skøn form for totalteater ...

Anmeldelse: Problemet med Douglas, Fredericia Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Fredericia Teater er meget mere end de store musicals ...

Anmeldelse: Dark Noon, Teater Republique og Fix&Foxy

Af Ea Melissa Christiansen ”Jeg tænker på hvordan jeg skal dø i nat, men ...