Anmeldelse: 7EVEN, Black Box Dance Company

Anmeldelse: 7EVEN, Black Box Dance Company

Af Amalie Sloth de Fine Licht

 

Black Box Dance Company har kastet sig over de 7 dødssynder i den moderne danseforestilling ’7EVEN’. Er du en synder?

 

Som noget nyt har koreografen allieret sig med en maskemager, som har skabt én maske til hver synd. Det er helmasker, og de er store og kunne nemt virke klodsede, men på hovedet af danserne fra Black Box Dance Company kommer de til live og bliver udtryksfulde i deres ellers frosne udtryk.7EVEN-foto-1

 

7EVEN-foto-1 [1600x1200]

 

Lyset går op på en mand og en kvinde, og deres næsten nøgne kroppe lyser op i mørket. Et tæppe trækkes af scenegulvet og blotlægger en blodrød scene – mennesket fødes og i mennesket fødes synden.

 

Griskhed er den første på scenen, og aggressivt rager han til sig, indtil vægten af hans grådighed tynger ham til jorden.

 

Således præsenteres vi én for én for de syv dødssynder. Griskhed, misundelse, frådseri, ladhed, hovmod, vrede og lyst. Alle får de deres egen koreografi og deres egen maske. Til sidst forenes de på scenen og går imod os og scenekanten. Lyset går op på publikum og tvinger os til at tage stilling til den synd, som vi selv går og bærer rundt på.

 

7EVEN-foto-3 [1600x1200]

 

’7EVEN’ er en kraftfuld og smuk forestilling. Jeg gav mig hen til billederne, kostumerne og de fantastiske kroppe som fyldte scenen. De utallige blackouts, som skilte scenerne imellem de syv synder, tog imidlertid flowet ud af forestillingen. Forestillingen præsenterer de syv dødssynder individuelt med stærke koreografier, men jeg havde håbet på, at de syv karakterer fik lov til at interagerer med hinanden til sidst, hvilket desværre ikke skete. Strukturen, og også nogle af fortolkningerne af synderne, blev en smule forudsigelig efter min mening.

 

F.eks. blev ”Vreden” symboliseret af en testosteronindsprøjtet hær af mænd med bare overkroppe. ”Lysten” var en lyserødt klædt kvinde splittet mellem to mænd. Havde man byttet om på kønnene ved disse to, var udtrykket måske blevet mere nuanceret og mindre forudsigeligt.

 

7EVEN-foto-4 [1600x1200]

 

’7EVEN’ er sprængtfyldt med gode ideer, smukke kostumer og lys, dygtige dansere og udtryksfylde masker. Alt i alt en smuk forestilling, som med succes kombinerer dans med masker, og det ses ikke så tit. Dramaturgien og symbolikken blev lidt banal, men forestillingen egner sig godt for folk som foretrækker moderne dans med et tydeligt tema.

 

 

 

Black Box Dance Company

Dansehallerne, Pasteursvej 20, 1778 København

 

Spiller: 9.-10. marts 2016

 

Spilledato: 9. marts 2016

Foto: Michael With

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.dansehallerne.dk/forestilling/7even/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *