Anmeldelse: Aldriglandet, Teatret Møllen

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Teatret Møllens familieforestilling ’Aldriglandet’ er deres egen bearbejdelse af J.M. Barries fortælling om Peter Pan. Forestillingen bygger på hans klassiske manuskript og regibemærkninger. Forventer du at se noget i stil med Disneys lidt pussenussede tegnefilmsklassiker, bliver du – heldigvis – overrasket. Dramatiker Brian Wind-Hansen har fint omsat fortællingen til en mere rå og reel, men stadig charmerende og ikke mindst fantasifuld fortælling i Ole Sørensens iscenesættelse.

Vi starter en aften hos familien Darling, hvor Wendy og hendes brødre er på vej i seng. Grundhistorien er stadig den samme. Men i ’Aldriglandet’ er der et større fokus på Wendy og hendes forhold til Peter Pan. Wendy er her både tilpas sød, handlekraftig, eventyrlysten og eftertænksom, og det fungerer forbavsende godt. Vi følger Wendys tur til Aldriglandet sammen med Peter Pan og tilbage igen. Vi inddrages igennem fortællingen i historien. ”Tænk på det aller-aller-allerbedste, som du ved!” Det gør vi med lukkede øjne, mens vi forestiller os, hvordan det er at flyve.

De fem skuespillere, Sara Line Møller Olsen, Thomas Jacob Clausen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg og Pete Livingstone, har alle flere forskellige roller gennem fortællingen, men på intet tidspunkt bliver det svært at holde styr på karaktererne og fortællingen, og rolleskiftene foregår forbavsende let og elegant.

Særligt Sara Line Møller Olsen som Wendy gør det fantastisk godt og troværdigt, uanset om det er som barnet eller som den voksne Wendy, i kamp med Kaptajn Klo, forholdet til den lettere jaloux Klokkeblomst, eller når Peter Pan ”får et [en] hårelastik” af hende. Thomas Jacob Clausen som Peter Pan er også overbevisende – om end det er en noget skægget version af Peter Pan.

Pernille Just har stået for den på samme tid enkle, men også virkningsfulde og mangesidede scenografi. Med få greb kommer vi vidt omkring, så vi skifter fra Wendys værelse, til Aldriglandet, til Kaptajn Klos skib og tilbage til Wendys værelse. Sørøverflaget er en gammel, bearbejdet sort paraply, og sværdene er ligeså paraplyer. Kaptajn Klos klo og Klokkeblomst skildres også nemt og elegant, så de begge nemt kan skifte hånd.

Rammen er sat, men ellers lader scenografien og Pete Livingstones levende musik i høj grad fantasien få frit spil, så tilskueren selv kan danne sine egne billeder. Som teatret skriver i deres program, så er det J.M. Barries drøm, ”at hans magiske univers først og fremmest skal fortælles med det stærke redskab – fantasien.”

Forestillingen er et kærkomment pust inden for børne- og familieforestillingerne, hvor det her ikke er special effect eller det pussenussede, der skal fange publikum. Samtidig varer forestillingen kun godt 75 minutter, så særligt det yngre publikum stadig formår at holde fokus og lade fantasien vandre – men uden at den vandrer helt ud af teatersalen!

Lad fantasien flyve – og tag ind og se ’Aldriglandet’. Lad vinduet stå på klem. Magien og fantasien er både for børn og unge og for deres voksne!

 

 

 

Teatret Møllen

Rialto:Teatret, Smallegade 2, 2000 Frederiksberg

Spilleperiode: 16.-17. december på Rialto:Teatret, Frederiksberg og 19.-22. december på Mungo Park Kolding. Spiller også i 2017.

Set den 17. december 2016

Fotos: Søren Hasselgaard Skaaning

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatretmoellen.dk/forestillinger/Aldriglandet

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod