Anmeldelse: Alice, Betty Nansen Teatret
Af Christian Skovgaard Hansen
Alice i Betty Nansen Teatrets version af Alice er ikke helt så lille længere. Det er stadig en varm skovtur, hvor Alice følger efter kaninen, der pludselig dukker op. Men Alice er blevet mere voksen, og det mystiske land, hvor alt muligt og umuligt kan ske, er nu et Wonderland, hvor det, der kan ske, ikke nødvendigvis er til det gode. Dronningen og kaninen lokker med sushi-tid og tid, hvor man konstant er underholdt, men prisen herfor er høj. Alice møder præstationssamfundet og mareridtet om altid at være ”på” for at opnå drømmen om ”det gode liv”. Spørgsmålet er så, om man vitterligt kan opnå det…
Forestillingen er skabt som en del af konceptet ”Betty Udvikler”, hvor teatret arbejder med nye måder at skabe scenekunst, og hvor man både eksperimenterer, fejler og prøver, alt imens man går på tværs af de forskellige kunstarter og inddragelse af holdet. Konceptet fejler bestemt ikke noget, men man kommer desværre ikke helt i mål denne gang.
Alexandra Moltke Johansen og Amanda Ginman har frit fortolket Lewis Carolls historier om Alice: ”Alice i Eventyrland” og efterfølgeren ”Gennem spejlet”. Fortolkningen er meget fri, og den svære grænse mellem gal og genial blafrer. Få ting er genialt fortolket og opdateret, men meget desværre også er galt.
Idéen med at ”opdatere” de ting, som Alice møder nede i kaninhullet, fejler ikke noget, og var den anderledes gennemført kunne den sagtens være blevet til en stærk og relevant kommentar på samfundet anno i dag. Men det lykkedes ikke her. Handlingen og kommentarerne bliver lidt for tænkt og nærmest subtil, og vi sidder næsten anstrengt og venter på, hvad Alice nu skal udsættes for. Det hele bliver derfor lidt for absurd og ikke mindst for overgearet, hvor der spilles alt for meget på alt for mange tangenter til, at eksperimentet her rigtig vil mere end at være for meget – ligesom præstationssamfundet ganske vist, men jeg er ikke på, at det helt har været hensigten…
Der er dog også lyspunkter. Hele holdet på scenen gør det ganske godt. Freja Klint Sandberg imponerer som en både stærk og stædig ung kvinde, og hun mestrer både det komiske og det alvorlige, og det fysiske og det eftertænksomme. Det er i høj grad hendes skyld, at Alice alligevel kan noget, når hun både undres og tænker over ”Hvorfor?” og løber over stok og sten i jagten på nutidens drømme.
Marie Dalsgaard og Morten Brovn er på den ene side skønne og skøre, men på den anden side også skræmmende som henholdsvis dronningen og kongen, der agerer tilpas grotesk. Nicolas Bro får det fulde ud af rollen som den absurde, men stadig komiske og nogenlunde kloge kanin, der – meget passende – render rundt i en t-shirt med bling og teksten ”Don’t be afraid”. Jo tak – det er vi skam – men det skyldes måske de helt rigtige årsager i denne opsætning…
En anden ting, der lykkes fint, er blandingen mellem skuespil og dans, hvor sidstnævnte er koreograferet af Sebastian Kloborg sammen med de medvirkende. De tre dansere og performere Dorotea Saykaly, Matthew Rawcliffe og Linn Fletcher fuldender holdet på scenen, når de både spørger Alice om, hvem hun egentlig er, og når de både supplerer og frastøder hende. Det hele suppleres af Rasmus Junckers glimrende lydbillede.
Steffen Aarfings scenografi er en tur ned i det ensfarvede kaninhul med de mange åbninger. Det har måske set fint ud på tegnebrættet, men det bliver en smule statisk i virkeligheden. Til gengæld er der mere spræl i Petruska Miehe-Renards eventyrlige kostumer, som passer godt til Alice-historien.
I originalforlægget vågner Alice af drømmen, mens hun her får for meget af hele præstationssamfundet, hvorefter hun stikker af fra teatret og ud af sidedøren. For er det virkeligt det samfund og de drømme, som vi ønsker at have? Debatten er bestemt vigtig at tage, men formen her i Alice passer ikke rigtig hertil, så det hele bliver noget skævt, krampagtigt, forhastet og desværre ikke mindst usammenhængende uden noget rigtigt på hjerte. Æv.
Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C
Spilleperiode: 20. oktober-23. november 2023
Set den 20. oktober 2023
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Marie Dalsgaard, Nicolas Bro, Morten Brovn, Dorotea Saykaly, Matthew Rawcliffe, Linn Fletcher og Rasmus Juncker (percussion)
Dramatisering: Alexandra Moltke Johansen og Amanda Ginman frit efter Lewis Carolls ”Alice i Eventyrland” og ”Gennem spejlet”
Instruktion: Amanda Ginman
Koreografisk instruktion: Sebastian Kloborg
Koreografi: Skabt sammen med de medvirkende
Scenografi: Steffen Aarfing
Kostumedesign: Petruska Miehe-Renard
Komponist: Rasmus Juncker
Lysdesign: Christian Alkjær
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod