Anmeldelse: Alice i Eventyrland, Det Bruunske Pakhus (Teater Malstrøm)

Anmeldelse: Alice i Eventyrland, Det Bruunske Pakhus (Teater Malstrøm)

Af Frida van der Ahlquist

Teater Malstrøms Alice i Eventyrland er den vildeste feberdrøm, hvor man kun kan læne sig tilbage og lade sig føre af vanviddet på Det Bruunske Pakhus midt i Fredericia, hvor den klassiske fortælling om pigen Alice og hendes forunderlige rejse til Eventyrland får nyt liv.

Alice i Eventyrland er en udødelig klassiker, som alle, både store og små, kender. Men det er en fortælling, der altid er spændende at se, fordi man ved aldrig, hvilket take man tager på fortællingen. Dette er også tilfældet på Teater Malstrøm. I denne udgave går traditionen og instruktør Sidsel Nygaards fortolkning hånd i hånd. Her optræder de klassiske og elskede figurer; Den Gale Hattemager, Niv Mig og Nav Mig, Kålormen, Kaninen, Den Røde Dronning og Filurkatten. Men vi møder også skovens dyr til et ræs, en dronning med en baby, der bliver til en gris, og andre finurlige væsner og kreaturer, hvor fantasien absolut ikke har sat en grænse. Det fungerer at have det publikumsfavoritterne med, men at man også møder de ikke traditionelle skikkelser for at sætte sit eget præg på fortællingen.

Selvom Teater Malstrøm ikke er et amatørteater, der vælter sig i penge, så går de aldrig ned på kostumer. Alices kjole er den klassiske sarte lyseblå kjole, som vi kender fra Disneys originale tegnefilm, men denne gang er den blevet pyntet til med fine blomster. Dette giver kjolen nyt liv, hvilket giver et udtryk af, at hun bliver mere upoleret.

De har skam også sans for detaljen på Teater Malstrøm. Den Røde Dronnings kjole som udover skriger ekstravagance, så har de ovenikøbet printet skuespiller Line Franks, som spiller Den Røde Dronning, ansigt på kjolen, hvilket understreger hendes vanvid. Derudover er scenen spækket med Bonnie Lykkes fantastiske masker og dukker, som man ikke helt kan forstå er skabt af Lykkes egne hænder. Dette giver associationer til en blanding mellem tegnefilm og til de elskede dukkefilm såsom ”Sørøver Sally”, ”Jullerup Færgeby” etc.

Forestillingens lyd og lys bidrager også til at bakke eventyret op med fine effekter, men de kunne sagtens gøre mere, for de få effekter, der var med, fungerede rigtig godt for dem.

I denne udgave af Alice i Eventyrland er der fart over feltet. Det er som om, at tempoet hos skuespillerne bare går hurtigere og hurtigere, men det er bevidst og kontrolleret hurtigt. Skuespillerne har taget de kendte karakterer og brugt nogle af karakterernes klassiske karaktertræk, men de har også givet deres egen vinkel på dem, så vi kender dem, men de bliver mere unikke og tro mod skuespilleren bag, hvilket gør det mere troværdigt og mindre forudsigeligt for publikum. Noget jeg bed mærke i, var, dialekter, der bevidst blev brugt nogle få steder under forestillingen, hvilket bidrog til det finurlige og humoristiske.

Humoren kommer rigtig godt til udtryk ved Line Frank og Mikkel Aarestrups fortolkning af Niv Mig og Nav Mig. De har en skøn og legende kemi på scenen, og som sparker 2. akt rigtig i gang. Forestillingen er primært båret af ensemblet, hvor jeg faktisk nogle gange ikke kunne genkende skuespillerne bag maskerne eller parykkerne, hvilket gav en illusion af, at ensemblet virkede større.

Jeg ventede dog i spænding på en morale, hvor jeg næsten gav op på forventningen, men den kom til sidst og stod meget stærk. Her finder Alice ud af, at ens størrelse er lige meget, men det handler om, hvem er indeni. Hvilket altid er en morale, der er håndgribelig og vigtig for børnene på publikumsrækkerne.

Alice i Eventyrland af Teater Malstrøm er et kontrolleret sukkertrip for børn såvel for voksne. Forestillingen er god blanding af nuttet, forvirrende og spækket med forundring. Jeg kan kun forslå denne teaterforestillingen til dem, der er klar til en mystisk rejse i det ukendte sammen med Alice og alle de mærkværdige væsner, hun møder på sin vej.

Teater Malstrøm

Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia

Spilleperiode: 21. marts-13. april 2025

Set den 22. marts 2025

Fotos: Tina Liv

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Daniel Stoof Jensen, Alexander Leo Christiansen, Elliott Jensen, Henriette Petersen, Line Frank, Mikkel Aarestup, Natasja Paulsen, Oona Nova Sky Gaugler-Roepstorff, Sanne Fogh Møller Grønnebæk og Mathilde Gormsen

Instruktør: Sidsel Nygaard Jensen

Instruktørassistent: Daniel Stoof Jensen

Dukkemager: Bonnie Lykke

Scenograf: Møller Jørgensen

Lys og lyd: Frida Hegewald Rose og Noah Beier Iversen

Systue ansvarlig: Jette Wolthers-Hansen

Rekvisit ansvarlige: Elliott Jensen og Conny Damgaard

Make-up ansvarlig: Sidsel Nygaard Jensen

Produktionsleder: Møller Jørgensen

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *