Anmeldelse: Anna Karenina, Republique

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 7. oktober 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Det kan godt være, at Anna Karenina gjorde et forhold og et familieliv fortræd. Men med denne version af Anna Karenina gjorde man en klassiker fortræd! Så kort kan det siges om denne version af historien om Anna Karenina på Republique. Forventer man historien om den rigtige romanhistorie om Anna Karenina, går man slemt skuffet fra teatersalen, og det er næsten falsk varebetegnelse, at sælge forestillingen alene som Anna Karenina.

”Anna Karenina” er titlen på den russiske forfatter Lev Tolstojs fortælling, som udkom som bog i 1878. Det er en af de store kærlighedsromaner. Hovedpersonen, overklassefruen Anna Karenina, vælger at forlade sin trygge tilværelse med ægteskab og familie i form af mand og barn for at leve for sine lidenskaber, da hun forelsker sig i officeren Vronskij. Ikke alt ender lykkeligt, og hun knuses af lidenskaben, når den står i vejen for hendes tiltænkte lykke.

Det er bare ikke den fortælling, som vi får her. Denne forestilling er i stedet efter idé af Tone Schunnesson og Ragna Wei, og den baserer sig på Schunnessons manuskript ”Det har aldrig funnits en kvinna som Anna Karenina”. Der spørges til, om Anna Karenina var en ”sexhex eller bare et menneske?”. Ingen af delene fristes jeg til at sige! Anna Karenina var i stedet en kvinde, hvis lidenskab, frigørelse og stræben efter sin egen standard knækkede halsen på hende. I Republiques Anna Karenina er disse følelser forduftet som dug for solen, og hun er reduceret til en grum tøjte.

For det første er teksten ganske enkelt for svag og for søgt i Schunnessons manuskript. Vi tror ganske enkelt ikke på hendes Anna Karenina, og der er ikke skyggen af reel lidenskab, der skulle for hende til at forlade manden til fordel for Vronskij. Det hele bliver karikeret og pustet op til alene at handle om de dyriske lyster. Vi bliver i teatrets tekst lovet et ”nyskabende kvindeportræt”. Dét, aner jeg ikke, hvor blev af. Til gengæld fandt jeg en gammeldags og næsten sexistisk fremstilling af en i øvrigt stærk kvinde.

Udover teksten er den store ”skurk” iscenesætter Amanda Linnea Ginman, som reducerer kærlighedsfortællingen til en banal, næsten liderlig fortælling. Der er ikke skyggen af poesi eller reel lidenskab tilbage i denne fortælling, og personen Anna Karenina reduceres også til alene at være en sexgalning. Samtidig er der truffet nogle besynderlige valg i fortællingen. Hvad pokker skal scenen med rodeotyren og cowboyhatte dog gøre godt for?!

Teksten hjælpes heller ikke af, at skuespilpræstationerne kæmper deres kampe. Stephanie Nguyen mangler format, så vi aldrig rigtig mærker hendes Karenina, og hendes portræt reducerer hende til en lallende, næsten skrigende, sexgalning uden tanker og reelle følelser, hverken når kærlighedslivet ikke går som planlagt, eller når hun mister kontakten til sønnen. Christoffer Hvidbjerg Rønjes Vronskij har en vis kærlighed og sårbarhed i sig, men de forløser sig bare aldrig. Hverken Thomas Diepeveen eller Eyrún Björk gør større væsen af sig. Bedst er Mathias Rahbæk som Karenin, som han giver en vis smerte og opgivenhed oprigtighed. Men vi ender desværre med aldrig rigtig at tro på trekantsdramaet.

Mikkel Rostrups scenografi begynder godt, hvor den oplever en lang buegang, som handlingen og dens lidenskab og følelsesspil elegant kan spilles ud og ind imellem. Ligesom Anna Kareninas liv, går scenografien ikke den stringente vej. Til gengæld bliver det noget mere søgt, efterhånden som handlingen skrider frem, og der er flere valg, der ikke giver meget mening.

Maltha Haugaards lysdesign er ellers flot, og Asger Kudahls lyddesign sammen med Emma Grankvists stemingsfulde musikkompositioner fungerer godt. Kunne man bare parre det med Rostrups indledende scenografi, så var der da noget godt for både øjne og ører.

Man kan opsætte, hvilken som helst forestilling, som man ønsker. Men når man bruger Tolstojs store romanforlæg som titel, burde man også være mere tro mod forlægget. Hér får vi en version, hvor det ikke alene er Anna Karenina, der ender med at være utro – det gør Schunnesson og Ginman desværre også mod fortællingen. Anna Karenina ender derfor med at være en reduceret, men hvad værre er amputeret og både destruktiv og dekonstrueret fortælling. Ligesom Anna Karenina til slut i forestillingen efterlades desillusioneret tilbage på perronen, gør vi desværre også. Æv!

Republique, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 26. september-26. oktober 2024

Set den 4. oktober 2024

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.republique.dk/forestillinger/anna-karenina

Medvirkende: Stephanie Nguyen, Christoffer Hvidberg Rønje, Mathias Rahbæk, Thomas Diepeveen og Eyrún Björk

Forfatter: Tone Schunnesson

Oversætter: Niels Henning Krag Jensby

Instruktør: Amanda Linnea Ginman

Scenograf og kostumedesigner: Mikkel Rostrup

Lysdesigner: Malthe Haugaard