Anmeldelse: Another Brick in the Wall, Part 5, Østre Gasværk Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Østre Gasværk Teater har sikret sig rettighederne til Pink Floyds rockalbum fra 1979 Another Brick in the Wall, Part 5, så de nu oversætter den til scenen. Den har derfor nu fundet vej til Østre Gasværk Teaters imponerende scenerum. Der er tale om ”Part 5”, da fortællingen kommer i forlængelse af de tre sange Part 1, 2, 3, der er at finde på albummet, og Part 4, der blev opført som opera i Montreal for år tilbage. Albummet er også omsat til en film fra 1982 med Bob Geldorf i hovedrollen som Pink.
Pink er udbrændt, og han tænker nu tilbage på sin opvækst og de mange pinefulde minder, der er. De mange minder bliver nu endnu en sten i den mur, altså ”another brick in the wall”, som han gennem årene gradvist har bygget om sig selv og ikke mindst inden i sig selv. Han glider langsomt længere og længere ind i mareridtet, lige indtil det hel kulminerer i Pinks indre retssag, hvor de mennesker, der har bidraget til opførelsen af muren, står frem og vidner mod ham.
Emnerne er isolation, undertrykkelse og krig samt det moderne – dengang som nu – samfunds skyggesider, hvor krig og ufred stadig lurer under overfladen, da Anden Verdenskrig blot er afløst af den kolde krig. Det har ikke været nogen let opvækst, og angst og fremmedgørelse fører Pink ind i dette indre univers med muren omkring. Stemningen er mørk og dyster, og nedbruddet er tæt på.
Roger Waters’ fortælling er dermed faretruende og højdramatisk. Dét savner man til gengæld lidt i Heinrich Christensens iscenesættelse. Fortællingens emner, som vi – desværre – stadig ser i dag, leveres ganske fint, selvom de til tider bliver lidt for serveret lidt for tandløst. Vi mangler det sidste overdrev, så vi får den fandenivoldske og nærmest dæmoniske stemning, som fortællingen i Pinks hoved har. De forskellige ophold i forestillingen fejler ofte ikke noget i sig selv, men der savnes lidt den indre gale fremadskridende tankerække, når det nu engang er det, der fører handlingen frem og ”afhjælper” de abstrakte billeder.
Til gengæld fungerer den afsluttende vanvittige rettergang med de store hovedløse generaler og dommere, der skal fælde den endelige dom over Pink, fantastisk. Vi er dermed vidner til et – bogstavelig talt – hovedløst samfund og en ditto retssag. Her er der noget på spil, inden vi får Pinks endelig. Noget af dén syrede galskab med en vis mening savnes lidt i Christensens øvrige iscenesættelse.
Jimmy Jørgensen og forsangeren i Magtens Korridor, Johan Olsen, skiftes til at spille rollen som Pink. På denne premiereaften var det Johan Olsen, der stod på scenen. Han har en god stemme, der med sine dystre, mørke og let hæse stemme passer godt til Pinks mange mørke stemninger.
De øvrige medvirkende både spiller og synger ganske udmærket. Sangerne suppleres også af dansere og akrobater, som er med til at skabe de halsbrækkende og imponerende formationer, som er en del af Pinks syrede tanker.
Grundscenografien af Kim Witzel gør ikke megen væsen af sig, og den er – måske for meget – centreret om podiet i midten. Når podiet og bagvæggen åbner sig, bliver det dog noget bedre, når mareridtsfigurerne i Pinks indre forestilling glider ind og ud af fortællingen.
Det visuelle, der dog tager flest kegler, er Martin Jensen og Jeppe Lawaetz’ lysdesign og JA Films videodesign. Det store og rå Gasværks vægge bliver lærred for en række spektakulære og effektive lys- og billedprojektioner samt skyggebilleder, hvor hele scenerummet udnyttes igennem hele handlingen. Man imponeres gang på gang over både opfindsomheden, men også den stærke tekniske kunnen, når f.eks. det hele tilter, eller når drengekoret ryger i afgrunden en efter en. Det eneste tidspunkt, hvor det måske bliver lidt for meget, er i starten af forestillingen, når ”væggen” eksploderer.
Som sceneudgave af et rockalbum må lyden og musikken også være i orden. Og det er den her! Det otte mand store orkester under ledelse af Søren Graversen spiller overlegent og røven ud af bukserne. Lyden og akustikken i Gasværket er samtidig blevet fantastisk god, så musikken kommer hele vejen ud og rundt i hele det store rum. Både øjne og ører har derfor glæde af teatrets nye TheatreMax®-teknologi.
Another Brick in the Wall, Part 5 er en flot, men også krævende forestilling, når rockalbummet skal konverteres til scenen. Det lykkedes langt hen ad vejen på Gasværket, hvor forestillingen særligt er en fryd for øjne og ører, så man tilgiver, at Heinrich Christensens iscenesættelse måske nok mangler lidt dæmonisk galskab og dramatik. Men væggen må og skal ned – og det kommer den.
Østerbro Teater, Østre Gasværk Teater, Morten Grunwalds Plads 1, 2100 København Ø
Spilleperiode: 22. september-3 december 2023
Forestillingen spiller herefter i Musikhuset Aarhus i perioden 5.-20. januar 2023
Set den 22. september 2023
Fotos: Søren Malmose
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Johan Olsen (deler rollen med Jimmy Jørgensen), Nis Pedersen, Nana Schwartzlose, Thomas Jensen, Rikke Hvidbjerg, Aviaya Rønnow Steinø, Stine Andersen, Helene Høier Aagesen, Vivian Põldoja, Oliver Prødel Melander, Troels Graakjær, Rebecca Rennison, Ben Loader, Maria Overgaard Vinther, Johannes Johansen, Morten Daugaard, Maria Juul Gauger, Søren Bigum, Stephan Grabowski, Anders Birk, Christian Rønn, Henrik Poulsen, Rene Damsbak, Tom Bilde m.fl.
Korstemmer: Københavns Drengekor
Tekst og musik af: Roger Waters samt David Gilmour og Bob Ezrin
Kapelmester og musikalsk arrangement: Søren Graversen
Iscenesættelse: Heinrich Christensen
Scenografi: Kim Witzel
Kostumedesign: Line Bech
Koreografi: Sofie Akerø
Videodesign: JA Film
Lysdesign: Martin Jensen og Jeppe Lawaetz
Arial design: Sita Bhuller Otto
Kreativ producent: Søren Møller
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod