Anmeldelse: Arturo Uis uhindrede vej til magten, Vendsyssel Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 22. februar 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

I 1933 da Hitler kom til magten, søgte den tyske dramatiker Bertolt Brecht eksil i udlandet. I 1941 – stadig i eksil – udgav han ”Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui”. Heri ser han tilbage på det land, som han måtte flygte fra, og hvor en skruppelløs skurk er kommet til magten. Dette sker gennem en satirisk parallelfortælling om de hændelser, som gjorde, at Hitler kunne komme til magten.

Handlingen er i fortællingen henlagt til 1930’ernes Chicago, hvor de store gangstere kæmper om magten. Den oversete gangster Arturo Ui regnes ikke for noget i byens indflydelsesrige kredse, og alle tror, at han er kørt ud på et sidespor. Men da han støder på oplysninger om, at den hidtil lovlydige politiker Dogsborough, er indblandet i en svindelsag, tager historien en heftig drejning, og Arturo Uis vej til magten synes pludselig ikke så svær endda.

Det er den fortælling, som Vendsyssel Teater nu opsætter i Arturo Uis uhindrede vej til magten. I deres version har den dog fået endnu et lag, da vi her følger en gruppe skuespillere, der står midt i indspilningen af en gangsterfilm – bygget over den gangsterfortælling. Borgmesteren Dogsborough bestikkes af kulkartellet i forbindelse med bygningen af et nyt kajanlæg. Han får derfor et rederi, gangsterne får pengene, og kajanlægget har lange udsigter. Arturo Ui opdager det hele og nu efter magten.

Alt går, som det skal i indspilningen. Eller næsten! For skuespilleren, som spiller Arturo Ui, er utilfreds med sin alt for lille rolle og begynder undervejs at ændre i historien, gøre sin rolle større og iscenesætte sig selv i scenerne. Hvad skal de øvrige skuespillere nu gøre? Skal de lege med? Eller skal de gøre op med Arturo Uis magtspil? Vi som publikum sidder med som tilskuere til den magtkamp, der nu foregår i filmstudiet.

Frederikke Dalums scenografi hensætter os i den illusion. Midt på scenen er vi vidner til et stort green screen studie til optagelsen af nævnte film. Der er kulisser, kamera og regi. Scene I, Take I. Sammen med Flora Pelle Brandts lysdesign og Søren Knuds videodesign er det ligesom at overvære en filmoptagelse, hvor handlingen sker på gulvet, alt imens vi kan se optagelserne på skærmen ovenover.

Som handlingen skrider frem bliver Arturo Ui mere og mere utilfreds, og han vil have mere og mere indflydelse på handlingen – på bekostningen af alle andre. Tina Gylling Mortensen leverer et både hårdkogt, men også udspekuleret og kløgtigt portræt af Arturo Ui, som ikke skyr nogen midler for at få sin vilje. Galskaben nærmest lyser ud af hende – og det bliver ikke mindre, efterhånden som magten bliver større. Heroverfor står Peter Gilsforts borgmester Dogsborough, som må se sin magt smuldre, efterhånden som handlingen skrider frem. De øvrige skuespillere besætter ganske fermt fortællingens mange andre små og store roller.

Madam Nielsen har oversat fortællingen med sans for sproget, og Sigrid Johannesen og Ditte Bladt-Hansen har bearbejdet den til en ikke uinteressant fortælling. Det er et interessant greb, som de har skabt. Det er dog også lidt forestillingens svaghed. Det er for det første svært overhovedet at komme ind på livet af fortællingen til en start. Når det så endeligt er lykkes, er det med at holde tungen lige i munden, da hverken øje eller opmærksomhed altid ved, hvor det eller den skal være. Er det på Brechts kernefortælling eller er det på Johannesen og Bladt-Hansens ekstra lag?

Det ekstra lag med filmoptagelsen hjælper derfor ikke på forståelsen af fortællingen. Det kunne formentlig også have givet en skarpere fortælling og et mere stringent magtspil, såfremt man ikke havde tilføjet dette lag. Det ekstra lag gør, at vores opmærksomhed bliver lettere splittet mellem Brechts fortælling og hele laget med filmoptagelsen, hvorved det bliver lidt svært at få en sammenhængende fortælling.Det er et spændende valg, men som måske fungerer bedre i manuskriptet end i virkeligheden på scenen. Men det er da interessant, som vi publikummer bliver en del af magtspillet, og hvor man pludselig ser, at en handling i ét setup nemt kan misbruges i en anden.

Denne version af Arturo Uis uhindrede vej til magten er måske nok ikke den mest elegante version af fortællingen, og den kan til tider være svær at finde rundt i. Når det er sagt, er det dog et interessant bud på magtens spil og ikke mindst den mange svære veje. Det viser os også, at man ikke altid skal stole på det, som øjet ser, og at det måske ikke er så svært endda at blive manipuleret og se noget andet, end det som man tror. Og det er netop dét som den dygtige folkefører, der kaprer magten, er god til!

Vendsyssel Teater, Store Sal, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring

Spilleperiode: 18. februar-18. marts 2023

Set den 18. februar 2023

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://vendsyssel-teater.dk/forestillinger/arturo-uis-uhindrede-vej-til-magten.aspx

Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Peter Gilsfort, Søren Højen, Peter Flyvholm Amalie Drud Abildgaard, Anne Laybourn og Adam Schmidt

Manuskript: ”Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui” af Bertolt Brecht og Margarete Steffin

Oversættelse: Madame Nielsen

Bearbejdelse: Sigrid Johannesen og Ditte Bladt-Hansen

Instruktion: Sigrid Johannesen

Scenografi: Frederikke Dalum