Anmeldelse: Bang, Aarhus Teater

By: Freya Quvang
On: 19. november 2022

Af Freya Quvang

Hvordan mærkes kærligheden hos dem, der aldrig har mødt den? Rammer den blot endnu hårdere, og er den kun mere altopslugende for det hjerte, der ikke før har kendt til den? Kærlighed kommer i sandhed til udtryk på de mest mærkværdige faconer og grænser sig i sin forvirrede, blændende tilværelse måske endda til had, jalousi og tungsindighed. Dette er i hvert fald tilfældet i Herman Bangs dybt frustrerede kærlighedshistorier ”Ved Vejen” og ”De Fire Djævle”. Med ufatteligt talent fra skrivelinjen for dramatisk skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus og Aarhus Teaters ensemble formidles værkernes randeksistenser i Bang på yndefuld og hjerteskærende vis, og efterlader publikum med en lige så stor følelse af ufuldstændighed, som stykkets hjertekvalske udlægning af uopnåelig kærlighed, dømt til at ende i uforløst mørke.

På trods af en dramatisering af to diametralt modsatte fortællinger, hvad angår det atmosfæriske udtryk, bindes stykket elegant sammen af de umådeligt dygtige skuespillere Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Carla Eleonora Feigenberg, Simon Mathew og Rasmus Arved Monrad, der givet fortællingernes skæve eksistenser, som ter sig fra det ene yderpunkt til det andet, formår at bære deres karakterer yderst overbevisende gennem forestillingen. Hvor et freudiansk over-jeg, en formel stilighed og undertrykte lyster sætter ramme om ”Ved Vejen”, er det id’et, den dyriske underklasse og drifterne, der omkranser ”De Fire Djævle”. Dog flettes de to fortællinger sammen gennem en passioneret kærlighed, der både sætter ild i henholdsvis Katinka og Fritz, men som i sidste ende brænder dem op og efterlader dem som kold og livløs aske.

Fremførelsen var generelt veltalt, artikuleret og leveret med følelse, men en ærgerlig tendens i transaktionen mellem scene og publikum viste sig i form af en til tider utydelig udtale. Fra et sæde på første række glippede replikkerne i ny og næ, men det skal naturligvis ikke overskygge den ellers imponerende præsentation. Det hænder sjældent, at publikum ikke blot psykisk, men også fysisk berøres af skuespilleren, men dette brud på den fjerde væg intensiverer den i forvejen feberagtige stemning i stykkets anden akt, og har en utroligt stærk virkning på den samlede oplevelse, når salen forlades.

En multifunktionel platform på midten af scenen får på en og samme tid rummet til at virke tomt, som en scenisk metafor for karakterernes romantiske følelsesliv, men den fungerer også som en fysisk blokade med associationer til karakterernes indre hindringer. Et tapetlignende bagtæppe indrammer yndigt den kølige perron og det dertilhørende stationshus i første akt, hvorefter det i anden akt på dramatisk vis lader sig falde og præsenterer så et løvebur af en cirkusarena med blændende spotlamper, der giver sved på panden. Katrine Gjerding, der er hjernen bag stykkets scenografiske aspekt, fuldbyrder det stilistiske udtryk med sit kostumedesign, der er intet mindre end passende og tilrettelagt sine omgivelser.

Både lyd- og lysbillede designet af Kim Engelbredt og Kim Glud, passer uimodsigeligt til scenografi og den overordnede stemning. Både lyd og lys forholder sig tilpas anonymt stykket igennem, men viser sig heldigvis også som et kraftfuldt virkemiddel på retmæssige tidspunkter. I ”Ved Vejen” runger den kontrapunktiske lyd af de støjende tog henover det ellers klassiske lydbillede, og et visuelt tæppe af uidentificerbare videoer viser sig reflekteret op ad scenetæppet. ”De Fire Djævle” fremføres med et mere kaotisk forhold til lys og lyd, men ikke desto mindre egner den i forvejen kaotiske og foruroligende fortælling sig til et sådant udtryk, og det medvirker derfor kun til en yderligere virkningsfuld performance.

Herman Bangs impressionistiske og ulykkelige kærlighedshistorier forbliver relevante i vores moderne accelerationssamfund, hvor kærlighed viser sig på mere og mere forskruede måder. At vende blikket mod de to fortællinger i Bang kan måske dulme os i vores fortvivlethed, fordi de minder os om, at kærligheden aldrig har været og aldrig vil være simpel. Men hvorfor skulle den også være det? Nok kan hjertet føles varmt og mildt i den vildledende forelskelse, men hvis der er noget i denne verden, der kan få mennesket til at flyve og falde, danse og forfalde i sygdom, er det den smukke, sjælefortærende kærlighed.

Bang er en forfriskende påmindelse om, at kærligheden ikke altid vinder, men at den i det mindste bliver følt. Det kan i mange tilfælde være lige så givende. Selv når den gør en ende på os.

Aarhus Teater, Stiklingen, Teatergaden 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 16. november-16. december 2022

Set den 16. november 2022

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/bang/

Medvirkende: Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Carla Eleonora Feigenberg, Simon Mathew og Rasmus Arved Monrad

Af: Herman Bang

Dramatikere: Studerende ved DDSKS, Aarhus, Dramatisk Skrivekunst Dicte C. Houmøller (Ved vejen) og Thor Gunnar Wendtland Henriksen (De fire djævle)

Lyd- og lysdesign: Kim Engelbredt og Kim Glud

Iscenesætter: Studerende ved DDSKS, KBH, Sceneinstruktion Nina Rudawski

Scenografi og Kostumedesign: Katrine Gjerding