Anmeldelse: Berlusconi – The Musical, Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen (gæstespil af Leman Follies)

By: admin
On: 25. april 2015

Af Carina Blangsbøll, gæsteanmelder

Forestillingen er bedst for dig, der følger lidt med i politik eller har kendskab nok til at kunne grine med på fremstillingen af den politiske valgkampsføring. Se forestillingen, hvis du godt kan lide valgkampsstemning og med glæde ville gæste optagelserne af et live-tv-show.

Berlusconi – The Musical forekommer som en lidt speciel blanding af genrer. På Frederiksbergscenen får du i øjeblikket både musical, tv-reklamer, valgkamp, live-tv-show, ja selv himmel og helvede i én og samme forestilling. Musicalen handler om Silvio Berlusconis politiske karriere, og Mr. Silvio bliver spillet af Ina-Miriam Rosenbaum. Det hele starter med, at du får stukket ”stemmekortene” i hånden og så er der ellers gang i Berlusconis valgkampsføring, hvor der selvfølgelig bliver lyttet til demokratiet, så længe det altså stemmer overens med, hvad der står i manuskriptet.

Som publikum er du gæst til optagelserne til tv-showet, der skal vise hvor fantastisk Berlusconi er – samtidig med at du får set ham og de andre politiske støtter og sabotørerne imellem ”optagelserne”. Der bliver uddelt valgkampsmateriale af Karen-Lise Mynster i rollen som Berlusconis ekskone Veronica Lario, og du har mulighed for at stemme i til valgkampsang, alt imens lysten til macaroni vokser.

Pianist Rikke Sandberg akkompagnerer forestillingens musikalske elementer, som desuden er en sammensætning af alt fra katolsk korsang til en mikset blanding af politik og fodbold.Ina-Miriam Rosenbaum gør det godt med skildringen af sin version af Berlusconi, og hendes mimik er en fryd, uanset om Mr. Silvio er på dybt vand, spiller fodbold eller stirrer sin storbarmede assistent Angelica, spillet af Laura Bro, ”i øjenene”. På den anden side fik Angelica vist alligevel jobbet pga. sine ydre talenter. Mette K. Madsen er Silvios samarbejdspartner gennem mange år, og deres samspil på scenen udløser latter i salen, både når de agerer hinandens med- og modspillere. Desværre er Mette blevet udstyret med en halvskaldet paryk og at det overhovedet lykkes hende at distrahere os fra den, er en sand kunst! Desuden virker det som om den halvskaldede paryk kun er placeret på Mette, for at Mr. Silvio kan plante sine italienske kys ovenpå hoved af sin gode ven og her må det have været muligt at finde en anden og bedre løsning. Til gengæld rammer Ina-Miriams udseende Berlusconi godt og hendes hår hverken krøller eller blafrer i den politiske valgstorm.

Dog efterlader forestillingen alligevel en med et grin på læben, for hvem sætter ikke pris på pengeregn og muligheden for at komme ”In bed with Berlusconi”?Forestillingen bliver lidt lang, og slutningen er om end mere særpræget end valgkampsføringen. For kan man købe sig til at komme i himlen, og hvad hjælper Mr. Silvio Berlusconis formue egentlig her…?