Anmeldelse: BJÖRK, Musikteatret Holstebro (Holstebro Danseteater)

Anmeldelse: BJÖRK, Musikteatret Holstebro (Holstebro Danseteater)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Den islandske kunstner Björk har udgivet en del musik både i eget navn og i samarbejde med andre musikere. Hun har en vilje til at udforske sin egen musikalitet og sine musikalske grænser. Og hendes musik har Holstebro Dansekompagni gjort brug af i danseforestillingen BJÖRK.

BJÖRK er en sci-fi danseforestilling, som, ifølge Holstebro Dansekompagni, er skabt som en double bill, hvor de to akter ikke hænger sammen, men derimod har hver deres fortælling. BJÖRK præsenterer to mulige fremtidige virkeligheder mellem dystopi og utopi.

Først akt hedder ”Everybody is happy these days”, og er koreograferet af Dolly Sfeir. Denne koreografi undersøger idéen om det fabrikerede menneskes krop og sind. Og den stiller samtidigt også spørgsmålstegn til, hvordan det enkelte menneske formes genne livet. Der er noget uhyggeligt, men også noget fængslende og dragende over denne del af BJÖRK. Danserne på scenen bevæger sig nærmest som robotter, og flyttes rundt på som mannequiner. De er mekaniske at se på, og wow det er vildt! Det er helt utroligt, at de kan bevæge sig sådant. Jeg sidder og måber store dele af denne akt, for den er virkeligt godt skruet sammen. Lyset underbygger også den ”uhyggelige” stemning, og sammen med Björks musik bliver der skabt en særlig stemning, som virkeligt indfanger publikum.

Anden akt hedder ”Aorta”, og er koreograferet af Gunilla Lund. I denne del af BJÖRK er følelserne udenpå tøjet. Følelserne er store og stærke, og viser, hvordan mennesker transformerer sig gennem kærlighed. Jeg smiler virkeligt, når jeg denne starter, for de røde glimmerdragter, danserne er iførte, er så betagende! De funkler simpelthen i lyset. Og her er det også tydeligt at se, de store og stærke følelser som danserne portrætterer. Lige som i første akt bliver jeg igen overrasket over, at danserne kan bevæge deres kroppe sådan. Og så er det virkeligt flot, at danserne er omsluttet af det bløde røde lys. Det spiller utroligt godt sammen med baggrunden for koreografien.

Dolly Sfeir og Gunilla Lund har formået at indkapsle Björks musik i to flotte og udfordrende akter. At forestillingen forklareres som værende en sci-fi danseforestilling, er helt korrekt. Det er i hvert fald også det, jeg tænker, når jeg ser danseforestillingen fra salen. Det er alternativt, men er også utroligt spændende at opleve.

Selve lyduniverset af Marie Højlund og Asger Bruun er helt eminent, og publikum falder nærmest i en form for trance. Der er noget legende og udfordrende over det, og det falder fuldstændigt på plads sammen med koreografierne. Og hertil bliver lysdesignet af Thora Eriksen også værdiskabende for danseforestillingen. Lys og lyd kan gøre utroligt meget for en forestilling, og det gør det især også i BJÖRK. Havde det ikke været der, ville noget af mystikken gå af oplevelsen. Det er virkeligt godt sammensat og sætter prikken over i’et i dette tilfælde.

En ros skal også falde til alle danserne på scenen, for som nævnt før kan de virkeligt noget specielt med deres kroppe. De har et vidunderligt samspil, og så finder de virkeligt ind til kernen af fortællingen. Når de danser sammen, og når de danser hver for sig, har de altid samme form for power, og det er skønt at se. De løfter på hinanden, som om det kunne være en fjer, og så ser det tilmed vildt ud. Hold op de er dygtige og misundelsesværdige.

BJÖRK er en danseforestilling som prøver at forestille sig en verden i fremtiden. Musikken af Björk inviterer i den grad til dette, og Holstebro Dansekompagni har taget udfordringen op, og skabt en danseforestilling som netop tager udgangspunkt i dette. Det er ikke sikkert, man helt 100 % forstår, hvad budskabet på scenen er. Men en ting er sikkert, man bliver utroligt imponeret af, hvad der sker på scenen.

Holstebro Danseteater

Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro

Spilleperiode: På turné i perioden 27. oktober 2022-27. marts 2023 – se spillesteder nedenfor i link

Set den 27. oktober 2022

Foto: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Luke Hodkinson, Bjørk-Mynte Paulse, Jacob Lang, Matthew Rawcliffe, Marija Burceva og Jon Ipina

Koreografi: Dolly Sfeir og Gunilla Lind

Musik: Björk

Ny komposition og lydunivers: Marie Højlund og Asger Bruun

Dramaturgi: Rikke Frigast Jakobsen

Lysdesign: Thora Eriksen

Scenografi og kostumedesign: Åsa Gjerstad

Varighed: Ca. 95 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *