Anmeldelse: Børnene, Odense Teater

Anmeldelse: Børnene, Odense Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Atomkraftanlægget er næsten helt ødelagt efter et jordskælv. En zone omkring anlægget er derfor evakueret og erklæret ubeboelig. Et ægtepar, Robin og Hazel, som begge er pensionerede atomfysikere, er rykket ud af hverdagen i zonen, og nu bør de lige uden for zonen. Verdenen er ikke den samme, og den sikre hverdag smuldrer. De prøver at leve sundt og sikkert og passe på sig selv, mens de passer sig selv.

Det forandrer sig dog. En dag får de et uventet besøg af en tidligere kollega, Rose. Ægteparrets verden forandres, og den ene part af dem har en forhistorie med Rose. De bliver nu tvunget til at tage stilling et større moralsk dilemma, som måske ikke kan redde dem, men som kan redde verdenen og dem, der kommer efter.

Bag den lettere kryptiske titel, Børnene, gemmer der dig nemlig en stillingtagen til, hvilket samfund som vi videregiver til børnene. Spørgsmålet er: Hvor meget vil vi give afkald på for at gøre fremtiden bedre for dem, der kommer efter os? Dét undersøges i forestillingen, der nok er et drama, men som også har sine komiske elementer, mens den foruroligende historie sættes i gang. Hvem har ansvaret? Hvem skal reagere? Og ikke mindst: Hvordan gør man?!

Den britiske Lucy Kirkwoods tekst sætter fokus på generationsforskellene, -udfordringerne og ikke -ansvaret. Hun har valgt et nedbrud på et atomkraftanlæg som omdrejningspunkt, men det kunne i princippet lige så godt være en hvilken som helst anden katastrofe, der er sket.

“Børnene” Odense Teater 2025

For der er sket en katastrofe. Det er vi dog uvidende om til en start. Robin og Hazel bor i det, der i hvert fald udefra, ligner et ganske almindeligt hjem med et almindeligt liv. Børnene og børnene, som vi aldrig møder, tales der med, og han passer – måske – køerne fra livet før. Det liv afbrydes af Roses genkomst, der vender op og ned på ægteparrets liv. En masse ting kommer op til overfladen, og selvom ikke alt er fortalt, er de ikke nødvendigvis uvidende om tingenes tilstand. En ting er det personlige element, men Rose vil også have dem til at hjælpe, så de unge personer på anlægget, kan slippe. Det var de gamle, der startede det hele, så hvorfor skal de ikke også rydde op?

Vil Robin og Hazel tage af sted og hjælpe Rose? Dét får vi aldrig svaret på. Skænderierne er slut, der er fred i huset, og taxaen er bestilt, da roen og sammenholdet nu manifesteres sig i deres fælles yogasession.

Kirkwoods tekst er fra 2016, og sine steder er den måske lidt vel britisk, ligesom den bliver lidt lang i spyttet, når der behandles (for) mange problematikker på en gang, og når der tales (også for) meget. Vi behøver ikke et gammelt trekantsdrama for at forstå menneskets dynamik i en krisesituation. Men dens grundspørgsmål er stadig aktuel i dag, hvor både den ene og anden type katastrofer står for døren. Hvis skyld er det, og hvem skal løse det? Det ville ikke have gjort noget, hvis teksten havde været lidt mere kraftfuld og stærk, og den kunne sine steder godt have været kortet ned. Vi har fattet problemet. Det ændrer dog ikke på, at Børnene bliver ganske interessant og tankevækkende.

Githa Lehrmann som Hazel, Anders Gjellerup Koch som Robin og Malene Melsen som Rose leverer sikre præstationer, hvor både monologen og ikke mindst dialogen fungerer i Jacob Schjødts fine iscenesættelse. Der er energi i dramaet, og vi udfordres af deres forskellige sammenstød. Vi forstår med tiden, hvorfor de tre personer har gjort og gør, som de gør. Lisbeth Burian står bag den lige så sikre og sigende scenografi.

Selvom Børnene har sine mangler og udfordringer, gør sikre skuespillerpræstationer og kernespørgsmålet, om hvilket samfund vi ønsker at videregive til den næste generation, at den alligevel vil sige os noget, så vi både får sat tankerne i gang og morer os. Så er det lettere at tilgive, at Kirkwoods tekst bliver lidt for lang og har lidt for mange sidehistorier.

Odense Teater, Værkstedet, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 23. januar-1. marts 2025

Set den 30. januar 2025

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/forestillinger/boernene

Medvirkende: Anders Gjellerup Koch, Githa Lehrmann og Malene Melsen

Tekst: Lucy Kirkwood

Iscenesættelse: Jacob Schjødt

Scenografi og kostumer: Lisbeth Burian

Lyddesign: Kim Malmose

Lysdesign: Flora Brandt

Oversættelse: Peter Dupont Weiss

Varighed: Ca. 1 time og 40 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *