Anmeldelse: Jeg går!, Teatret Svalegangen (Odsherred Teater)

By: Lea Hjort Thalund
On: 31. januar 2025

Af Lea Thalund

Den samme sætning gik igen, blandt kvinderne, på vej ned af trappen fra Ny Sal på Teatret Svalegangen. Forestillingen vagte genklang hos samtlige kvinder blandt publikum og som ung kvinde, kan jeg heller ikke andet end at stemme i. Enkeltmandsforestillingen produceret af Odsherred Teater, skrevet og spillet af Mei Oulund er intet mindre en rammende, velskrevet og ubehagelig genkendelig i al sin enkelthed.

Jeg går! er på en og samme tid titlen og selve handlingen i forestillingen. Den tager udgangspunkt i en midaldrende kvinde, der vælger at gå de sidste kilometer hjem langs en mørk strand og skov på Amager. Hun går, intet ondt rammer hende og hun når sikkert hjem. Umiddelbart ikke opskriften en spændingsfyldt forestilling, men den rummer den til tider irrationelle frygt som størstedelen af kvinder besidder; frygten for at gå alene hjem i mørket. For hvad og ikke mindst hvem lurer i mørket?

Den ekstremt velskrevne tekst tager udgangspunkt i en markant personlig fortælling, som alligevel er universel for mange kvinder. Frygten for at bliver overfaldet, når man går alene hjem en mørk aften. Frygten kan virke irrationel, som Oulund også kommer ind på, fordi der er statistisk større sandsynlighed for at blive overfaldet som mand, så hvorfor er man som kvinde mere bange for at gå alene hjem. Det gør den dog ikke mindre virkelig. Jeg går! handler ikke alene om en kvinde, der går for at bryde med sin egen frygt, men også den frygt som samfundet lægger over på kvinder. Oulunds gåtur og frygtens tanker bliver afbrudt at virkelige fortællinger om overfald og drab begået på danske piger og kvinder. Dette skaber styrke til frygten og gør den til virkelighed.

Det havde været nemt at vende narrativet til, at mænd som befolkningsgruppe var skyld i problemet og årsagen til frygten, hvilket jeg var klar til at krympe tæer over. Tekstens nuancer og modsatrettede følelser og dilemmaer hæver sig heldigvis over dette. Det er således både samfundet, mænd der har begået overgreb mod kvinder og kvinden selv, der er skyld i og fodre frygten. En kendsgerning Oulund udmærket er klar over i takt med, at frygten får fat.

Ligesom fortællingens enkelthed er scenen simpelt bygget op. To store hvide gardiner hænger fra loftet i en spiralformet gardinstang prydet med lys. To enkelte lamper følger Oulunds bevægelser og lader hende nemt træde ind og ud af fortællingen. De hvide halvgennemsigtige gardiner fungerer ydermere som lærred for simple, men dragende projektioner. Leiv Arne Kjøllmoens enkle scenografi og instruktion spiller godt sammen og lader den stærke tekst få plads til brede sig ud og sætte sig i sit publikum.

Selvom forestillingens primære målgruppe må antages at være kvinder, i alle aldre, så skal man som mand stadig føle sig velkommen. Forestillingen muliggør et unikt blik ind i tankerne og frygten hos en kvinde, der kunne være ens mor, søster, partner, datter eller veninde. Det er sjældent at en forestilling formår at ramme så bredt et spektrum af sit publikum, som denne gør og dette alene gør den værd at se. Den står stærkt i al sin enkelthed og ligesom Oulund vil jeg forsøge at gå alene hjem i mørket. ”Frygten for at blive overfaldet skal ikke bestemme, hvad jeg gør”.

Gæstespil fra Odsherred Teater

Teateret Svalegangen, Ny Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 28. januar-1. februar 2025

Set den 28. januar 2025

Fotos: Søren Meisner og Lars Wahl

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/events/gaesteforestillinger/2024-2025/jeg-gaar

Medvirkende: Mei Oulund

Dramatiker: Mei Oulund

Iscenesætter: Leiv Arne Kjøllmoen

Scenograf: Leiv Arne Kjøllmoen

Varighed: Ca. 60 minutter uden pause