Anmeldelse: Efter brylluppet, Betty Nansen Teatret (i samarb. med Musikhuset Aarhus)

Af Laura Munk Christensen

 

’Efter Brylluppet’ er en levende, sprudlende forestilling om kærlighed, familie, moral og menneskeligt forfald bygget over Susanne Biers film af samme navn. Jeg har personligt ikke set filmen, så jeg ved ikke, hvor meget der er taget derfra, men musicalen er i alt fald en rørende fortælling om danske Jacob, der arbejder på et børnehjem i Mumbai i Indien. Ved udsigten om et nyt hospital i byen rejser han til Danmark, hvor han render ind i en gammel flamme og ender med at få en helt særlig nyhed. En intrige om et tvivlsomt faderskab, en uærlig familie og flere års skeletter i skabet vælter ud.

Forestillingen havde Danmarkspremiere i Århus tidligere på efteråret, og jeg var noget overrasket efter at have læst anmeldelserne derfra. ’Efter Brylluppet’ har fået en hård medfart fra de større aviser og bliver voldsomt kritiseret på stort set alle fronter. Som min rating antyder, er jeg meget uenig i disse synspunkter. Måske henvender forestillingen sig mere til et yngre publikum, måske er det en fordel ikke at have set filmen, eller også er det bare én af de forestillinger, som man enten hader eller elsker.

’Efter Brylluppet’ er et meget blandet stykke, hvor man griner af de komiske visuelle gags det ene øjeblik og får en klump i halsen over svigtede børnehjemsbørn det næste. Handlingen stikker umiddelbart i en del forskellige retninger, men jeg ser det mere som et bredt følelsesspektrum, som er nødvendigt for, at en musical som denne holder sit publikum fast, end et udtryk for rod. Tempoet er højt, og der er masser af råb og løben rundt, men jeg ser det ikke som en distrahering. Tværtimod er det en nødvendighed. En historie, der i sin kerne er så dyster, har brug for en komisk, let side, så publikum ikke synker helt hen i depression.

Musikken til ’Efter Brylluppet’ er leveret af diverse store danske musikere, bl.a. Mads Langer, Anne Linnet og Tim Christensen. Disse musikere er blevet tildelt hver en skuespiller/rolle, som de har komponeret til. Dette skaber en ikke særligt sammenhængende, men dog imponerende vifte af musikalske numre, hvilket jeg ser som et interessant og godt twist på musicalgenren. Særligt de smukke ballader ”Vi tabte tiden” og ”Ser ham i drømme”, fællessangen ”We are the children of the World” og den helt vilde (og meget danske) ”Jeg ku’ æde en gris sidder fast”, og man kan nok godt finde en melodi eller to at nynne bagefter.

De musikalske præstationer er fremragende hele vejen rundt. Jeg føler mig især draget til at fremhæve Lea Thiim Harder, der med sin gospelagtige klang får hver tone til at fylde hele salen. I højeste grad en fryd for øret.

De skuespilmæssige præstationer lever også op til det høje niveau; særligt Cecilie Stenspil, der formår at holde en fantastisk balance mellem styrke og sammenbrud, som en virkeligt knust kvinde, både i sang og i spil, og Kasper Leisner, der gennem hele forestillingen krakelerer, til han endelig må give op. Deres samspil er rørende og skræmmende på samme tid. Selv Erann DD, som jeg personligt var en smule skeptisk over for som skuespiller, spiller en god og vedkommende Jacob, som publikum ikke kan undgå at føle med.

Som komisk modstykke til alt det alvorlige ser vi mest Lea Thiim Harder, Al Agami og Andy Roda, der alle besidder en fantastisk komisk timing og vidunderlige, farverige karakterer, som de springer ind og ud af uden besvær. Hele forestillingen er en balancegang mellem grin og gråd, og den har ramt plet.

En ting, som jeg dog kunne savne lidt ved forestillingen, er fordelingen af tempo, som nok til dels skyldes den lettere kaotiske handling. Peter Langdals bearbejdelse og manuskript rammer ikke helt i plet alle steder, mens selve iscenesættelsen fungerer godt. Meget skal nås, men visse momenter fortjener mere tid end andre. Første akt går rimelig hurtigt, der er fart på, og der sker hele tiden noget. Anden akt bliver tungere, både i handling og spil. Det er lidt synd, hvis man efter første akt har sat næsen op efter noget lige så lystigt og festligt. Man kunne derfor måske have fordelt handlingen lidt bedre, så der var en nogenlunde ligeligt fordelt mængde af tempo i begge akter.

’Efter brylluppet’ føler sig samtidig mere ”hjemme” på Betty Nansen Teatrets mindre scene, og den passer formentlig langt bedre her end på Musikhuset Aarhus’ store, bredde scene, som nok har meget plads, men nok ikke til den rette portion intimitet. Særligt de stille sange understreger dette.

Kort sagt, lige meget om man er ung eller gammel, musicalfan eller helt ny til genren, så er ’Efter Brylluppet’ en hyggelig, flot og smuk forestilling om ting, der vedrører os alle. Den får mine varmeste anbefalinger herfra og er absolut et besøg værd. Det er et festfyrværkeri af en forestilling udspiller sig, og ingen kan gå skuffede hjem.

 

Betty Nansen Teatret og Musikhuset Aarhus

Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C

Spilleperiode: 21. oktober-3. december 2017 

Set den 21. oktober 2017

Foto: Natascha Thiara Rydvald 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: 

http://www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/efter-brylluppet/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod