Anmeldelse: Bunbury, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Holder Oscar Wildes komedie ’Bunbury or The Importance of Being Earnest’ fra 1895 stadig i 2016? Og kan et ungt publikum også få noget ud af og grine af denne forviklingskomedie? Svaret er ”ja”. Aalborg Teaters opførsel af ’Bunbury’ er ganske vellykket.

 

Aalborg Teater har valgt at rykke historien frem og henlægge den til de tidlige og meget glade 1960’ere i en større dansk provinsby. Noget dybere mening i hvorfor ses ikke, men rammen for historien og de musikalske indslag fungerer forbavsende godt. Aalborg Teater giver komedien nyt liv, og de forstår at opsætte og spille den tilpas levende.

 

bunbury-3

 

Omdrejningspunktet i komedien er de to gode ungkarlevenner, Aksel og Hans. De har opfundet hver deres fiktive person; Aksel har sin fiktive ven ”Bunbury”, som bor på landet, og som altid bliver alvorligt syg, når Aksel har brug for en undskyldning for at slippe ud af noget mere eller mindre (u)behagligt, mens Hans er mere direkte, idet han simpelthen udgiver sig for at være en helt anden, når han er i byen – nemlig sin vilde lillebror ”Erling”. Og netop ”Erling” viser sig at være vigtig for resten af komedien. Komediens undertitel – mere eller mindre frit oversat – ”Vigtigheden af at hedde Erling” kommer derfor til sin fulde ret, og uden at afsløre for meget af handlingen, kan jeg godt røbe, at det er vigtigt at hedde ”Erling” og bestemt ikke at hedde ”Aksel” eller ”Hans”…

 

Persongalleriet rummer ud over Aksel (Carsten Svendsen) og Hans (Kasper Dalsgaard) også Aksels tante Augusta (Marianne Høgsbro) og niecen Nini (Malin R. Brolin-Tani), Hans’ myndling Gitte (Sofie Topp-Duus), frøken Rhombe (Hanne Windfeld), pastor Messehagel (Jacob Moth-Poulsen) og ikke mindst Aksels tjener i byen Lars-Erik og Hans’ tjener på landet Mellemølle (begge spillet af Steffen Berenthz Eriksen).

 

bunbury-www1

 

Hele ensemblet leverer fantastiske skuespilpræstationer, og det er en fornøjelse at se samspillet og kampene mellem Aksel og Hans. Eriksens to tjenerroller er også mesterligt overspillet og men med en tilpas underspillet charme. Alles roller er velspillede, og de leverer alle de ”bunburyistiske” holdninger med den rette charme på den ene side, men samtidig på den anden side tilpas rapt, vittigt og spidende sarkastisk og ondskabsfuldt.

 

Maja Ravns scenografi er enkel, og de få virkemidler på scenen har stor effekt. Rammen for Thomas Bendixens iscenesættelse fungerer dermed fantastisk godt. Men også selve Bendixens iscenesættelse og idé med at sætte et stykke bragende tidstypisk Beatles-musik til forestillingens ”store” scener fungerer godt, og der skabes en let og hyggelig stemning. Begge dele gør også, at man aldrig farer vild i forviklingskomedien, hvor det er vigtigt at huske, hvem der er hvem.

 

bunbury-ww8

 

Ud over de komiske elementer rummer forestillingen og fortællingen også vigtigheden af egentlig at være sig selv, og om hvordan man mere eller mindre elegant kan slippe ud af en knibe. ’Bunbury’ er Oscar Wildes satiriske komedie om dobbeltmoral og forfængelighed. Wilde fremstiller forestillingens karakterer ensporede, egoistiske og fuldstændigt optaget af deres egne behov. Til gengæld har de charme og et fantastisk image. Men en masse forviklinger kunne have været undgået, hvis man – her Aksel og Hans – havde været ærlige fra start og havde bekendt kulør i stedet for at gemme sig bag en facade. Som der står i forestillingens program: ” Så længe facaden holder, kan man slippe afsted med hvad som helst”. Men hvorfor gemme sig bag denne facade, og hvad er årsagerne hertil?

 

Forestillingens dybere emner har derfor både relevans på Wildes tid i slutningen af 1800-tallet, i Provins-Danmark i 1960’erne, hvortil Aalborg Teater har flyttet handlingen, og i dag i 2016. Aalborg Teater skriver i deres program, at ”man [kan] sige, at vi i dag alle er blevet Bunburyister.” Vi flygter fra virkeligheden og skjuler os bag den ovennævnte facade, i stedet for at konfrontere os med virkeligheden og dens udfordringer. Teatret spørger til slut i programmet: ”Måske fordi den (virkeligheden, red.) er for grusom”, hvilket formentlig ikke er helt forkert. Men lad os dog slippe denne facade – livet kunne være så meget lettere uden.

 

bunbury-ww9

 

Med Aalborg Teaters ’Bunbury’ er bunden lagt for god aften i byen. Man kan kun gå glad ud af teatrets store sal efter forestillingen. Forestillingen er, som der står i forestillingens program: ”En useriøs komedie for et seriøst publikum”. Husk blot, at vel er der tale om en hylende morsom komedie, men den har også nogle mere seriøse og tankevækkende undertoner, som det bestemt er værd at bemærke sig.

 

 

 

Aalborg Teater, Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

 

Spiller indtil 19. marts 2016

 

Spilledato: 20. februar 2016

Fotos: Lars Horn

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.aalborgteater.dk/Forestillinger/Vis-forstilling/bunbury.aspx

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: La Bohème, Østre Gasværk Teater (Østre Gasværk Teater og CPH Opera Festival)

Af Henriette Devantier En samproduktion mellem Østre Gasværk Teater og Copenhagen Opera Festival byder ...

Anmeldelse: Menneskebyrden, Det Kongelige Teater (Stages of Science)

Af Line Rolighed I et sort hul. Alene. Fastfrossen. Fastlåst. Umuligt at trække vejret. ...

Anmeldelse: Civilisationens historie, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   På Aalborg Teaters lille og alternative scene Transformator slutter sæsonen ...

Anmeldelse: The Troll Show, Sort/Hvid

Af Daniel Lassen Det er meget sjældent, at jeg er mundlam efter en teaterforestilling, ...

Anmeldelse: Persefone stikker af (teaterhørespil), AKT1

Af Anne Sophie Parsons   En vibrerende, mørk lyd, sætter tonen for Underverdenen som ...