Anmeldelse: Carmen, Opera Hedeland

Anmeldelse: Carmen, Opera Hedeland

Af Henriette Devantier

Fredag aften var der premiere på Georges Bizets genistreg af en opera, Carmen, på Opera Hedeland. For mange af Opera Hedelands besøgende er den årligt tilbagevendende opera under åben himmel blevet en fast tradition, og det er bestemt ikke uden grund. Opera Hedeland leverer kunst som en totaloplevelse: Amfiteatret, den åbne himmel, landskabet, søen i baggrunden og overgangen fra dagslys til skumring og mørke kan noget helt specielt, og Opera Hedeland leverer altid et af årets største operaoplevelser.

Carmen er en skøn og lokkende kvinde, der arbejder på en tobaksfabrik. Da hun ser soldaten, Don José, forsøger hun at forføre ham. Hun kommer i slagsmål, og skal arresteres og fængsles af Don José. Men Carmens forførelse virker, og i sin forelskelse lader Don José hende gå og ender med selv at blive fængslet. Af ren kærlighed til Carmen bryder Don José sin forlovelse med sin forlovede Micaëla, han deserterer og følger Carmen til smuglerlejren, hvor hun bor.

Efter noget tid begynder den frie fugl Carmen at kede sig i forholdet med Don José og falder for den berømte toreador Escamillo. Don José bliver drevet til vanvid af sin jalousi og dræber til sidst Carmen udenfor tyrefægtningsarenaen. Vi kender alle Carmens entrénummer, den berømte Habanera, som sætter ord på hendes opfattelse af kærlighed. For Carmen er kærligheden noget, der lever i øjeblikkets vekslende momenter, og den er ikke mindst identisk med seksuelt begær.

Denne opsætning af Carmen med instruktør, Runar Hodne, i spidsen er i den grad herlig. Holdet bag formåede at gøre opsætningen både finurlig og morsom til trods for det drabelige jalousi tema. Opsætningen var præget af store kontraster. Elisabeth Holager Lunds scenografi var ligeså rå, som det miljø Carmen finder sted i, men den kom til live af Maria Gyllenhoffs kostumer. En kontrast, jeg dog ville ønske, at Opera Hedeland havde gjort mere ud af, var forestillingens dybde overfor det mere herlige og finurlige. Jeg savnede den rette dybde og følelse af sorg, tragedie, død og endeligt i slutningen af forestillingen.

Holdet på scenen var et overvejende dansk cast. Aftenens helt store højdepunkt var mezzosopranen, Andrea Pellegrini, i rollen som den forførerende Carmen. For pokker, hvor var hun charmerende! Ikke nok med at hun ligner publikums forestilling af Carmen, idet hun sang den første tone og hendes dybe, karakteristiske mezzostemme kom til live, var man ikke et splitsekund i tvivl om, at Andrea Pellegrini ER Carmen, og hun er simpelthen lige til at forelske sig i.

Overfor sig havde hun Magnus Vigilius i rollen som Don José. Normalt kender vi Magnus Vigilius som Wagner-sanger, men i denne omgang havde han givet sig i kast med Bizets harmoniske toner. Magnus Vigilius havde en lidt svær start, men han endte med at synge sig op og var en flot Don José, hvis tenorstemme gik fint hånd i hånd med Andrea Pellegrinis mezzosopran.

Jeg må også nævne Lars Møller i rollen som toreadoren Escamillo. Det viser sig, at Lars Møller er sprunget ind i rollen i sidste øjeblik, som han i 2018 sang med Den Jyske Opera. Det var bestemt ikke til at mærke, at han var uprøvet i denne opsætning. Han var den perfekte overdrevne flødebolle og blærerøv, og han havde i den grad skuespillet i sin hule hånd. Også hans sangpræstation var flot – så længe han blev i et komfortabelt register.

Carmen synges på fransk, og af denne grund er der som sædvanligt monteret skærme med danske tekster. De er desværre placeret langt ude i siderne, så det virkede distraherende, hvis man både ville læse teksterne, og se hvad der udspillede sig på scenen. Det kræver, at man kender handlingen godt og/eller det franske sprog, for ikke at gå glip af nogle detaljer.

Det ærgrede mig, at de ikke udnyttede amfiteatrets omgivelser mere. Jeg havde inderligt håbet på, at de havde haft en tyr med, og vi, publikum, skulle agere tilskuere i tyrefægterarenaen. Men de har dog taget omgivelserne i brug til en vis grad. Dette vil jeg ikke løfte sløret for meget for, da disse små tiltag netop er prikken over i’et, og det specielle som Opera Hedeland kan. Jeg kan dog sige, at det blandt andet involverer en hylende morsom scene med en Volkswagen Up!

Jeg kan i den grad anbefale Opera Hedelands Carmen, der forener kunsten med naturen og det folkelige. Carmen er en klassiker uden lige, der kan overværes af både operanybegyndere og de mere velbevandrede i operaens verden. Tag familie og venner med under armen og nyd en medbragt eller købt picnickurv inden forestillingen og gear op til en herlig opera i skønne omgivelser.

Opera Hedeland

Hedeland Amfiteater, Tranemosevej 8, Reerslev, 2640 Hedehusene

Spilleperiode: 9., 16. og 17. august 2019.

Set den 9. august 2019

Fotos: Mikal Schlosser

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://operahedeland.dk/forestilling/carmen/

Medvirkende: Andrea Pellegrini, Magnus Vigilius, Yana Kleyn, Lars Møller, Sibylle Glosted, Ingeborg Børch, Jonathan Koppel, William J. Pedersen, Jacob Bloch Jespersen, Frederik Rolin samt Opera Hedelands Festivalorkester, Opera Hedelands Festivalkor og Roskilde Domkirkes Drengekor

Instruktør og konciperende scenograf: Runar Hodne

Dirigent: Christian Kluxen

Kostumedesigner og konciperende scenograf: Maria Gyllenhoff

Udførende scenograf: Elisabeth Holager Lund

Lysdesigner: Mikael Sylvest

Lyddesigner: Claus Pedersen

Varighed: Ca. 2 timer og 50 minutter inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Carmen, Opera Hedeland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *