Anmeldelse: Chicago, Det Ny Teater

Anmeldelse: Chicago, Det Ny Teater

Af Jonas Lehmann Rasmussen

 

Okay, lad det være sagt fra start: Jeg er vild med musicals! Derfor er jeg også stort set stamgæst på Det Ny Teater. Men til ’Chicago’ var det alligevel første gang, at jeg fik forvildet mig ind til en premiere.

’Chicago’ kan noget, som ingen andre kan. Det er den eneste musical, der blot med sit navn, sælger en stemning. Selv hvis man ikke har set ’Chicago’, vil navnet alene få dig til at tænke gangstere, sprut, jazz og letlevende damer, og tankerne vil gå tilbage til en tid, hvor kriminelle var celebrities. Netop at 1920’ernes kendte var mordere og forbrydere, er hvad ’Chicago’ handler om. Hovedtemaerne er netop mord, begær, korruption, utroskab, forræderi – og berømmelse.

Det Ny Teater - CHICAGO   1/2017

Vi finder vores pladser i salen, og på scenen står der kun en stol, med en bowlerhat hvilende på stoleryggen. Jeg undrer mig over hvor spartansk forscenen er. Det Ny Teater plejer ikke at gøre noget som helt så spartansk. Så da tæppet går, efter en kort introduktion, regner jeg med at blive blæst tilbage i stolen af scenografien, men heller ikke her får jeg, hvad jeg forventer. I stedet står der en stor trappelignende kulisse, hvorpå orkestret sidder.

Hvad scenografien ikke giver mig, har danserne tydeligvis påtaget sig at udligne. De giver alt hvad de kan, og mens Julie Steincke synger om ”Al det jazz”, hensætter den rå murstenvæg, der er bag orkestret, os til en klub i en kælder i Chicago engang i 1920’erne.

Det Ny Teater - CHICAGO  1/2017

 

Vi følger de to unge kvinder Velma (Julie Steincke), som har dræbt sin mand og søster, og Roxie (Maria Lucia Heiberg Rosenberg), som dræbte sin elsker. De kæmper begge om pressens gunst og stjerneadvokaten Billy Flynns (Tomas Ambt Kofod) hjælp i retssalen, for at blive frikendt. De er begge skyldige, det ved alle, men hvorfor skulle det forhindre dem i at gå fri, hvis bare pressen kan lide dem?

Med den handling siger det sig selv, at langt størstedelen af stykket finder sted i et kvindefængsel, men scenografien tillader aldrig, at vi kommer derhen. Alle skuespillere og dansere skifter (stort set) aldrig kostume, og det de har på, ligner mest af alt lingeri. Dermed insisterer både scenografien og kostumerne på, at vi skal befinde os på en natklub, til trods for vi er i et kvindefængsel. Hver gang der kommer en sang, introduceres den også som det næste nummer på klubbens scene, og det hele ender med at få en stemning a la ’Cabaret’. Men modsat ’Cabaret’ så virker det ikke, og stykkets historie griber os aldrig.

Det Ny Teater - CHICAGO  1/2017

Julie Steincke er mesterligt castet som Velma, Jesper Asholt gør det fantastisk som stykkets komiske indspark i form af Roxies mand, der nærmest er den usynlige mand, hvilket blandt andet giver sig udslag i sangen ’Mister Cellophane’. Både Tomas Ambt Kofod og Pernille Schrøder (kvindefængslets Matron Mama Morton leverer fremragende præstationer. Desværre spiller Maria Lucia Heiberg Rosenberg ikke helt overbevisende som stykkets hovedperson Roxie, som ender med at være en smule overspillet, men hendes sangstemme udbedrer meget. Samtidig er det desværre ikke alle de svenske skuespillere, som er helt gode til deres replikker på dansk.

Over en bred kam er der tale om gode skuespillerpræstationer, hurtigt tempoede og veludførte danse, og smukt udførte sange – så man er godt underholdt. Der er heller ikke en finger at sætte på musikken anført af dirigent Per Engström. Musikken er fantastisk og skaber den rette stemning.

Det Ny Teater - CHICAGO  1/2017

Når stykket alligevel kun får 4 bloddråber, så skyldes det hvad der minder om en billig scenografi, i det mindste efter Det Ny Teaters standard, hvilket er synd, og en samlet set dårlig solgt historie. Selvom jeg var godt underholdt, så udeblev wow-faktoren, og stykket er allerede på vej i min glemmebog.

Hvis du ligesom mig er en elsker af musical, så er det da et besøg værd, men ellers er den forholdsvis store billetpris brugt bedre på andre oplevelser.

 

Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V

Spilleperiode: 26. januar-7. maj 2017

Set den 26. januar 2017

Foto: Miklos Szabo.

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.detnyteater.dk/chicago/

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

2 thoughts on “Anmeldelse: Chicago, Det Ny Teater

  1. Kære Jonas
    Scenografien skal være sådan. Hvis man vil spille Chicago, er det i den scenografi. Sådan er der nogle musicals, der er klausulerede fra rettighedsindehavernes side. Så de har ikke kunnet gøre noget på Det Ny Teater, uanset om de Bille eller ej.
    Vh Henrik Lyding

    1. Kære Henrik.
      Det vidste jeg desværre ikke, og det skal selvfølgelig ikke ligge Det Ny Teater til last at de ikke har haft de samme kreative rammer, som hvis de selv kunne bestemme scenografien.
      Jeg synes dog stadig det er synd for stykket at scenografien nærmest ligger bånd på forestillingen, og ikke lader os fordybe os ind i universet.
      Venlig hilsen Jonas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *