Anmeldelse: D’ARC, Dansehallerne (Teater Nordkraft og Sydhavn Teater)

Af Sidsel Stoustrup

 

”Har du glemt mig?” spørger Jean D’arc os fortvivlet efter mangel på mening i den blodige og barske forestilling ’D’ARC’. Og med dette spørgsmål summes denne co-produktion sammen, som i en blodig og brutal forestilling opridser historiens forfærdeligheder.

’D’ARC’ er en teaterinstallation og varer omtrent 2,5 time fordelt over fem kapitler uden pause. Hele forestillingen spilles på Lille Scene i Dansehallerne, hvor vi går rundt om og sidder med hinanden og skuespillerne i en mørk og propfyldt kælderagtig scenografi med lavt til loftet og dyster stemning overalt.

I foyeren bliver vi taget imod af aftenens guide og fortæller Malik Grosos, som introducerer os til det univers, som vi nu skal besøge: MoLa – Museum of Liberation Art. Han åbner døren til salen, og mens vi bevæger os ind i rummet, bliver vi mødt af Gilles de Rais, spillet af Olaf Højgaard, siddende i sit eget blod i cellen i rummets midte. Han er i fængsel og venter på sin dom, anklaget for børnemassemord. Ovenpå cellen står Jeanne D’arc, spillet af Mille Maria Dalsgaard, og flagrer manisk med det røde flag. Gilles skriger i frustration fra hans bur, mens Jeanne i sin ophidselse proklamerer Guds ord fra cellens tag.

Det er et voldsomt første indtryk, som møder os i døren og igennem hele forestillingen fortsætter denne brutalitet og ubehag i form af forskellige historiske massakrer. Og det er spændende, at det netop er Jeanne D’arc og Gilles de Rais, som bruges til at sætte fokus på radikaliseringen i vores nutid. For disse historiske personer bliver i vores historiebøger beskrevet som franske nationalhelte, selvom hun blev brændt på bålet som kætter, og han blev henrettet for massedrab og –mishandling af børn. Og det er nemlig lige præcis dét, som gør personerne og forestillingen vigtig i en moderne kontekst. For hvornår er du helgen, og hvornår er du radikal eller massemorder? Vi dømmer i sort/hvid, men Jeanne D’arc er eksemplet på, at virkeligheden er fyldt med farve – eller blot er ”Dark”.

’D’ARC’ udspilles i hele rummet, hvilket betyder, at man som publikum bliver nødt til at udforske og bevæge sig rundt. Der er sjældent tid til, at man kan sidde stille før, at skuespillerne har flyttet sig igen, og at vi nu må efter dem for at få al handlingen med. Men at sidde ned undervejs er nødvendigt, og derfor kan man heller ikke undgå, at der er elementer, som man mister. Til gengæld vinder man andre dele, som for eksempel når man midt i en dialog vender hovedet og chokeret opdager, at The Lady in Black, spillet af Christian van Schijndel, ligeså stille har bevæget sig gennem mørket og nu står bag én. Eller når en af rummets mange tv-skærme afspiller en absurd film, hvor alle bliver skudt, og man derefter vender sig tilbage til vores hovedpersoner, der er på vanviddets rand.

Jo mere jeg tænker forestillingen igennem, jo mere opdager jeg, hvor genial den er. For mig som publikum er der intet på spild i mørket, men så snart jeg forlader salen, er det min tur til at tage stilling til, hvem der er helgen, og hvem der er morder. Med Jeanne D’arc og Gilles de Rais i tankerne, vil jeg begive mig ud i nutiden med et nuanceret blik på virkeligheden.

Bemærk: Forestillingen indeholder røg og stetoskoplys og foregår primært på engelsk. Derudover kan det anbefales at have 20 kr. med (kontant) til baren.

 

 

 

Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Nordkraft i Aalborg og Sydhavn Teater i København

Spillested: Dansehallerne, Pasteursvej 20, København V

Spilleperiode: 4.-19. november 2016

Set den: 4. november 2016

Fotos: Mirko Borscht

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.dansehallerne.dk/forestilling/darc/ og http://sydhavnteater.dk/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod