Anmeldelse: Den allersidste dans, Mungo Park
Af Christian Skovgaard Hansen
”Glemmer du, så husker jeg …” Mungo Park har genoplivet forestillingen Den allersidste dans. Og tak for det. Forestillingen blev oprindelig skabt i 2007 efter research blandt ældre medborgere på hjemmebanen i Allerød, og Trine Wisbech og Petrea Søe har skrevet et livsbekræftende og langtidsholdbart manuskript, som blev iscenesat af sidstnævnte. Senest mindes denne anmelder, at have set den i 2015 på Aveny-T.
Vi er på et plejehjem – et plejehjem som både kunne ligge i Allerød, men på sin vis også et hvilket som helst andet sted i Danmark. Fortællingen om tanker, minder og associationer, som de fem plejehjemsbeboere har, er universel, og virkeligheden genfindes hos rigtig mange.
Livet leves, men livet går også, så det på et tidspunkt skal finde sin ende. Denne fortælling fra livets efterår præsenteres som et musikalsk drama, hvor de plejehjemsbeboerne her tager en sidste svingom med livet, alt imens deres historier præsenteres til musik fra deres ungdom. Det er nok hverdagsfortællinger – men de bliver aldrig banale, og de er heldigvis også så meget mere.
Trine Wisbech og Petrea Søes tekst er nærmest poetisk, mens den samtidig giver et sobert og hudløst ærligt portræt af plejehjemsboerne i sidste år. Fortællingerne rummer både indsigt, humor, alvor og respekt for menneskeligt, og der forfaldes ikke til de letkøbte klicheer. Kaffen, den ensomme lænestol, alderens skavanker, forholdet til ægtefælle og børn, fortidens minder – det hele er med. Alle de forskellige portrætter og minder sammenkædes fornemt med forskellige musikstykker.
Det er Mungo Parks nye ensemble, som nu spiller forestillingen, og det gør de ganske glimrende. Vi møder de fem medvirkende klædt i ens undertøj til en start. Alle fødes ens, hvorefter det er ens historier, som former en. Også på plejehjemmet er der udskiftninger, sygdomme gør, at nogen kommer og går, og nogen går bort for evigt. Mennesker i fortællingen skifter, mens andre bliver, indtil der kun er få tilbage.
De fem skuespillere, Sara Fanta Traore, Henrik Prip, Alexander Mayah Larsen, Nana Morks og Rikke Westi, bliver herefter hver deres ældre plejehjemsbeboer. Alle fem er af varierende alder, men uanset det faktum er de også alle noget fra pensionsalderen endnu. Alligevel lykkedes de alle fem med at skabe elegante, elskelige og troværdige portrætter, hvor alt går op i en større enhed. De har et eminent både samspil, men også som enkeltportrætter.
Henrik Prips Ejner er parkinsonramt, men han vil ikke helt acceptere skavankerne, og han mindes tidligere sportsbedrifter, Sara Fanta Traore er både intelligent og slagkraftig som Susan (Sus), Nana Morks Ingrid er forsigtig og tøvende, Alexander Mayah Larsen rører os som både den demente Flemming og som den noget mere kække – uden at være for kæk – Carl, der returnerer fra sygehuset, og Rikke Westis Karen er hjertevarm og ligefrem, men hun er også lidt tilbageholdende med familiekontakten, da hun jo ikke vil være til besvær, men der skal blot så lidt kontakt til.
De klarer sig sammen. Lige indtil de alle efterhånden forsvinder, så kun Ejner til slut sidder alene tilbage. Det obligatoriske navneopråb er nu blevet enkelt, men han giver ikke så let op, da han jo ”er her endnu!” I hvert fald så længe det varer.
Ida Marie Ellekildes scenografi og kostumer supplerer fornemt fortællingen. Charlotte Munksø tilføjer en livgivende koreografi, som viser os, at alderdommen ikke er så kedelig endda, og selvom man er i livets efterår, kan der stadig være swing.
Den allersidste dans bliver et både hjertevarmt og levende portræt af alderdommen. Fortællingen præsenteres sobert og med eftertanke. Man kan ikke undgå at blive berørt over historierne, og de fleste tilskuere vil få vækket minder om deres egne ældre familiemedlemmer. Husk dem, mens du har dem! Forestillingen er ikke stor. Den er kun på ca. halvanden time, men den sætter et meget større indtryk. Forestillingen har heldigvis ikke danset den allersidste dans – endnu!
Mungo Park, Scene 1, Fritz Hansens vej 23, 3450 Allerød
Spilleperiode: 5.-16. september og 15.-22. december 2023
Set den 6. september 2023
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Sara Fanta Traore, Henrik Prip, Alexander Mayah Larsen, Nana Morks og Rikke Westi
Instruktør: Petrea Søe
Manuskript: Petrea Søe og Trine Wisbech
Kostumedesigner og scenografi-konsulent: Ida Marie Ellekilde
Dramaturg: Trine Wisbech
Koreograf: Charlotte Munksø
Arrangør og musikalsk konsulent: Frans Bak
Lysdesign: Michael Breiner
Lyddesign: Jonas Jørgensen
Genopsætningshold:
Kapelmester: Ingvild Skandsen
Sangcoach: Kitt Maiken Mortensen
Musikalsk indstudering: Jonas Munck Hansen
Belysningsmester: Casper Døi
Tonemester: Emil Bøll
Genskabelse af kostumer: Ellen Ahnfelt-Rønne
Instruktørassistent: Tamara Aijamathiesen
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod