Anmeldelse: Den store brand, Teatret Svalegangen

Posted by - Anne Sophie Parsons
On - 18. september 2022

Af Anne Sophie Parsons

Mange bække små gør en stor å. Ordsproget passer både på figurativt og bogstaveligt plan på dramatiker Roland Schimmelpfennigs forestilling Den store brand. Den eventyrsagtige historie omkring to landsbyer, som blot er let adskilte, men som kommer op og toppes, indtil at der ingen sympati eller næstekærlighed er at finde imellem dem mere, skal vise sig at være billedet på et meget mere tidsnært og overskyggende dilemma i vores moderne verdenen…

Det virker for godt til at være sandt – og det viser sig selvfølgelig også at forholde sig således. Den store brand starter yderst idyllisk ud med beskrivelser af blå himmel, fuglekvidder og barneleg. To landsbyer, kun delt af et vandløb, og forbundet af en bro, lever i harmoni med hinanden – lige indtil et irregulært kakofonisk klokkeslag fanger landsbyboernes opmærksomhed, men livet går sin vante gang med landsbylivets sysler og i bedste Romeo og Julie-stil forelsker kvægavlerens søn og vinbondens datter sig i hinanden – men de har hjem i hver deres landsby.

Snart tilspidser situationen sig dog, da tiltagende ulykker med død og fejlende afgrøder rammer den ene landsby. Den ene landsby må lide stor nød, mens den anden trækker sig fra et tidligere så varmt venskab. Tingene eskalerer, indtil der ingen vej er tilbage fra et voksende, brændende had imellem de tidligere venner og en bæk, som forvandler sig til stort og frådende hav.

Dramatiker Roland Schimmelpfennigs forestilling Den store brand er blevet fortolket fra instruktør Simon Boberg og musiker Bebe Risenfors’ side og omsat til en dansk, nærmest Morten Korch-landlig idyllisk stemning. Livet i harmoni med årstidernes cyklus afbrydes af ulykkestegn såsom døde fugle, der falder fra himlen, som bærer endeligt frem imod den afsluttende store altopædende brand, påpeget i titlen. Musikken af Bebe Risenfors ved klaveret er med til at give liv til enakterne, hvor enten en stemning af højt humør eller uhyggelig dissonans præger narrativet.

Scenografien af Edward Lloyd Pierce har sigtet efter et minimalistisk udtryk, hvor landsbylivet skildres igennem få rekvisitter, såsom en blæser, der skaber en dødelig storm til enkel, men virkningsfuld effekt, mens lyddesignet af Anton Bast løfter forestillingen op på bedste vis. Lysdesignet af Henrik Sloth fortjener især ros, da naturtilstande i form af tørkeperioder og efterårets tætte tåge, samt deres direkte indvirkning på karakternes liv fremhæves igennem lyseffekter og belysning.

I rollen som et hav af forskellige landsbyboere kan Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Victor Marcussen, Lue Støvelbæk og Marie Tourell Søderberg, og med musiker Bebe Risenfors, som supplerende aktør, opleves i en god ensembleeffekt. Det ses især hos Maja Juhlin og Kirstine Hedrup, som de rivaliserende kvægavler og vinbonde både underholdende og lettere tragiske, i deres uformåen i forhold til at begrave stridsøksen.

Teatret Svalegangens opsætning af Den store brand tilbyder et idyllisk eventyragtigt univers, der snart tager en mørkere, drabelig drejning – og herefter bygger direkte bro til vores egen moderne politiske verden. Uretfærdighed og polarisering bliver tydelige understregede tematikker til sidst i en twist-slutning, som hintes til igennem forestillingen for de årvågne.

Pludselig fremstår de enkelte eventyr-elementer på en helt anden måde end først præsenteret, og det giver en overordnet klarere klima- og migrationspolitisk vinkel som sin sluttende, rungende og ikke mindst aktuelle anmærkning.

Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 10. september-8. oktober 2022

Set den 13. september 2022

Fotos: Montgomery

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2022-2023/den-store-brand/

Medvirkende: Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Victor Marcussen, Lue Støvelbæk, Marie Tourell Søderberg og Bebe Risenfors

Manuskript: Roland Schimmelpfennig

Instruktion: Simon Boberg

Oversættelse: Kristian Erhardsen

Scenografi: Edward Lloyd Pierce

Musik: Bebe Risenfors