Anmeldelse: Det gør kun ondt en gang, Republique (Teater Boudoir)

Af Christian Skovgaard Hansen

Se ’Det gør kun ondt en gang’, hvis du vil opleve en barsk historie bygget over et virkeligt liv. Forestillingen er en fortælling om et livs nedtur, svigtene og alle de andre triste situationer samt de efterfølgende kampe for at få et normalt liv. Det er en nødvendig og en samfundsrelevant fortælling, og alle – både store og små – kan lære noget om, hvordan livet ikke bør være.

’Det gør kun ondt en gang’ er som nævnt bygget over et virkeligt liv – nemlig over Dianas liv. Diana har haft et hårdt liv, og selvom hun i dag har et mere eller mindre normalt liv, er kampene ikke helt slut, da livets ar stadig spøger. Hun har fortalt sin historie til Peter Krogholm, hvilket der er kommet bogen ’Det gør kun ondt en gang’ ud af, og det er denne bog, som vi nu ser på scenen instrueret af Peter Mygind.

”Engang var vi små alle børn…” Vi oplever Dianas fortælling hele vejen fra barndommen over teenageårene og til, at hun – i hvert fald aldersmæssigt – er voksen. Uanset hvilket trin, hun er på, er hun ligeså skrøbelig. Vi er vidne til, hvordan barndommens lykke forvandles til vold og tæv, og til hvordan hjemmet falder fra hinanden. Igennem resten af forestillingen er vi følger vi Dianas svære vej gennem livet, hvor tæv, problemer, smerte, ydmygelse og nedbrydelse fylder meget, meget mere end kærlighed, omsorg og sikkerhed. Hun oplever intet nærvær og opmærksomhed – og når det så endelig sker, er det gennem tæv og nedlandende bemærkninger.

Vi oplever, hvordan det er, når man render panden mod muren i systemet. Hverken kommunens sagsbehandler eller den firkantede, gammeldags psykiater forstår Diana. Er det egentlig Diana, der er underlig? Eller er det i stedet omgivelserne?

Forestillingen starter med et larmende inferno af musik og dans. Hverken jeg eller min ledsager kan dog se en dybere mening heri. Den lyse Tine Agertoft og den mørke Stine Lykke Winther – i øvrigt ens klædt – deles som rollen som Diana. Idéen heri er fin, men også her savnes en dybere mening. Dette sammen med ikke overvældende skuespilpræstationer gør, at forestillingen aldrig rigtig rammer publikum.

Det giver derimod en rigtig god mening at inddrage hele scenerummet, og mellemspillene i form af sange og blandt ukulele-musik fungerer fint og skaber nogle gode overgange i historien, og gør den levende.

Emnet for forestillingen er alvorligt og både samfundsrelevant og -aktuelt. Både behandlingen af emnet og bogforlægget berører noget, som er vigtigt for os alle. Men denne opsætning af ’Det gør kun ondt en gang’ savner dybde og sammenhæng, og den rørte ikke meget i hverken mig eller min ledsager. Forestillingen udnytter ikke fuldt ud det potentiale, der er i historien og i bogforlægget, og i hele alvorligheden og problemstillingen. Vi går derfor fra teatersalen uden den store eftertænksomhed, og forestillingen sidder ikke i kroppen af en, som man kunne forvente emnet taget i betragtning.

Teater Boudoir

Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 10.-20. juni 2015 under CPH STAGE

Set den: 20. juni 2015

Fotos: Josefine Else Larsen

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:http://www.cphstage.dk/forestilling/det-goer-kun-ondt-en-gang/ ellerhttps://www.facebook.com/pages/Teater-Boudoir/225528954203764 eller

detgrkunondtengang-j4b.dk/teaterstykket/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod