Anmeldelse: Dødsdansen, Baltoppen (Teater2 og NørregadeTeatret)

By: Daniel Lassen
On: 27. oktober 2019

Af Daniel Lassen

Teater2 og NørregadeTeatret præsenterer et af de største værker indenfor ægteskabsdrama gennem tiden – nemlig August Strindbergs Dødsdansen. Stykket er blevet spillet et hav af gange overalt i Danmark og i det meste af resten af verden, men Dødsdansen er altid et gensyn værd! Denne gang er det så Teater2 og NørregadeTeatret, der har taget dette meget vigtige værk op, og det bliver også denne gang til et glædeligt gensyn.

August Strindberg skrev i år 1900 stykket ud af selvhad, fortvivlelse, og raseri mod kvindekønnet, men det er ligeledes skrevet med selvironi og morbid humor, så den hverken er ondskabsfuld eller diskriminerende overfor kvinder. Man ser det groteske ved et parforhold fra begge sider. Disse emner er evigt aktuelle emner, og derfor er det stadig en både vigtig og interessant forestilling at se.

Forestillingen omhandler sølvbryllupsparret Edgar og Alice, som har bosat sig langt ude ved havet. Ægteskabet ser måske godt ud på overfladen, men igennem årene er ægteskabet dog blevet mere slid og fortvivlelse end reel kærlighed. Jalousi, mordforsøg og rod i økonomien er blot nogle af de problemer, parret oplever. Alice hader Edgar, fordi han tvang hende ud af sin store karriere som skuespiller, og samtidig kæmper Edgar med et dårligt helbred, der gør, at han kan dø når som helst.

De får i mellemtiden besøg af Alices fætter Kurt, som de ikke har set de sidste 15 år. Kurt er i løbet af disse år kommet til penge, og han forsøger at få parret til at slutte fred med hinanden, dog uden det store held. Med tiden udvikler historien sig også til et trekantsdrama og et spørgsmål om liv eller død. Og hvad er så værst, at dø eller blive i det gennemslidte forhold?

Waage Sandø og Pia Jondal spiller ægteparret således på scenen som i privaten, og det gør de fremragende. Begge spiller de med lige dele alvor og selvfedhed i rollerne, så man ikke er i tvivl om, at de virkelig er et gammelt ægtepar, der hader hinanden! Med sig på scenen har de taget den skønne skuespiller Ole Lemmeke, der spiller rollen som den let akavede Kurt. Ole Lemmeke får lavet et skønt portræt af en mand, der bestemt ikke er nogen kvindebedårer.

Desværre er selve instruktionen af Vibeke Wrede ret gammeldags og traditionel, og den formår ikke på nogen måde at forny værket, eller blot vise en ny side af værket. Dette synes måske en andeles synd, da det bliver mere end ”genudsendelse” end en ny oplevelse af værket.

Scenografien lider lidt af det samme, men man forsøger dog at gøre den lidt mere moderne med en skærm i baggrunden. Desværre virker dette mere malplaceret, end det reelt virker.

Dødsdansen er og bliver dog altid et interessant værk at se på, og denne udgave er ingen undtagelse. Så konklusionen på denne forestilling må være et godt værk og gode skuespillerpræstationer i gamle rammer. Ingen tvivl om at den gøre glæde hos den ældre generation, mens man kan være lidt mere i tvivl om, hvorvidt de unge vil tage den til sig! Jeg synes dog helt bestemt alle bør tage forestillingen til sig, for den har virkelig noget på hjertet (stadigvæk)!

Teater2 og NørregadeTeatret

På turné – denne aften på Baltoppen, Ballerup

Spilleperiode: 9.-13. oktober på NørregadeTeatret

Turné rundt i hele landet i perioden 18. oktober-3. december 2019

Set den 24. oktober 2019 i Baltoppen, Ballerup

Fotos: Brita Fogsgaard

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://noerregadeteatret.dk/forestillinger/doedsdansen

Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal og Ole Lemmeke

Dramatiker: August Strindberg

Oversættelse og bearbejdelse: Pia Jondal og Waage Sandø

Instruktion: Vibeke Wrede