Anmeldelse: Ekspedienterne, Edison, Betty Nansen Teatret

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 23. maj 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Forestillingen om, hvordan den virkelige verden er, og hvordan den er, er tit og ofte ikke ens, og det hele afhænger af de forskellige beskuere, som ikke nødvendigvis ser ens på tingene. De virkelighedssammenstød behandler dramatiker Line Knutzon i den nye forestilling Ekspedienterne.

Som titlen netop antyder, er omdrejningspunktet ekspedienterne – her den mandlige og den kvindelige en af slagsen. De to ekspedienter er ikke helt enige om, hvordan butikken, der måske netop derfor er lukningstruet, skal se ud. Hvor skal diverse varer stå, og hvordan præsenteres de bedst? Samtidig er der ikke ligefrem en stringent linje i, hvilke varer der sælges i butikken. Den gule trekantede dørstopper og de ditto gule strømper blander sig med osten (!), den ubrugte øloplukker og de ungarske vaser.

De to ekspedienter er heller ikke enige, om og i så fald hvordan man sælger varerne. Den ene vil ikke skille sig af med varerne, hvorfor der ikke rigtig sker nogen salg, mens den anden i stedet forærer varerne væk. Forskellighederne hos de to er til at tage og føle på.

I forestillingen beskrives livets gang i butikken gennem et årshjul, hvor lokalradioens evergreens med de spøjse, men alligevel sigende titler og nyhederne binder året sammen. Vi starter i januar og slutter i december. Absurditeterne står næsten i kø, og nogle gange tager de næsten overhånd. Ordene er mange. Men lytter man efter, hvad der egentlig siges i replikkerne, er der dog – og heldigvis for det! – en vis substans, som serveres med en god portion humor. De to ekspedienterne har forskellige drømme, både om hvordan butikken skal drives, men i høj grad også om, hvordan livet skal leves, og om hvordan man klarer bumpene på vejen.

Det er ikke meget, der egentlig er, som det umiddelbart ser ud. De forskellige varer i butikken symboliserer på sin vis livets mange faser, hvoraf nogle af dem aldrig er blevet brugt, andre er blevet brugt på mere eller mindre uautoriserede måder, andre er aldrig blevet accepteret, og nogen er måske endda blevet væk på det store lager. Lageret er det bagvedliggende tomrum, hvor ting måde gemmes og bliver væk; det bliver herved også et symbol på de mange uindfriede drømme, uanset om det gælder et helt bryllup eller en båd af en vis størrelse. Det er på samme tid sammenstødet mellem at opretholde tilstanden og at forandre den.

Mikkel Arendt og Tilde-Maja Frederiksen spiller de to ekspedienter, som har hver deres særpræg, og hvor tanke og handling ikke nødvendigvis følges ad. I deres samspil forstærkes deres forskelligheder, og de både forstår og ikke-forstår den virkelighed, som butikken drives, og livet leves, i. Deres vekslen sidder lige i skabet.

Iscenesætter Elisa Kragerup har også haft en finger med i manuskriptet. Teksten er på en og samme tid genkendelig og ofte direkte absurd, hvor man føler sig hensat til et andet forum. I princippet kunne scenen have været en hvilken som helst anden.

Det afgørende og det fine her er, at vi alle stifter bekendtskab med en ekspedient på et eller andet tidspunkt, så forholdet føles pludselig voldsomt jordnært og bekendt. Tankemylderet og vores opfattelse, både af os selv og af andre, får herved en nærværende tilstedeværelse.

Teksten italesætter ekspedienternes, vores og resten af menneskehedens behov, de til tider forvirrende følelser og både den nemme og den komplicerede sameksistens. Det er i teksten – både den talte, men i høj grad også den utalte – at forestillingens force ligger. Den virker underlig og uhåndterbar til en start, men når man først har forstået præmissen glider den ind. Elisa Kragerups iscenesættelse får langt hen ad vejen teksten frem, om end den visse steder måske bliver lidt flagrende.

Ekspedienterne er derfor en finurlig lille forestilling, hvor man føler, at der er noget andet og dybere på spil for hele menneskeligheden, end blot hvordan den nærværende butik nu skal drives af de to typer, som vi møder her. Det bliver hverken nogen stor eller nyskabende eller nyanskuende fortælling, men på en humoristisk og tankevækkende måde vækkes vores opfattelse af mennesket selv, og forestillingen kræver, at vi selv tænker lidt og sætter handlingen i perspektiv til vores eget liv. Ding dong!

Edison, Betty Nansen Teatret, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C

Spilleperiode: 3. maj-10. juni 2023

Set den 20. maj 2023

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: