Anmeldelse: Elverhøj – men tonen er lav, Galaksen (Figaros og Den Ny Opera)

Af Daniel Lassen

Hvert år byder Figaros i samarbejde med Den Ny Opera velkommen til en ny forestilling, og i år er naturligvis ingen undtagelse. Denne gang skal vi opleve J.L. Heibergs store klassiker ”Elverhøj”, i dette tilfælde med titlen Elverhøj – men tonen er lav.

De fleste har nok enten set eller hørt historien om Elverhøjen eller om elverkongen og alle hans piger. Historien udspiller sig langt ude på landet, hvor der nærmest kun bor mor Karen med hendes datter. En dag kommer Kong Christian 4. på uventet besøg, og han får hurtigt nys om det ældgamle sagn, der siger, at Kongen ikke tør gå over broen til Elverkongens rige, fordi Elverkongen vil dræbe ham, hvis han vover sig over på hans side. Christian 4. er dog tapper og tager over broen i håbet om at få løst mysteriet om de to forbyttede børn Elisabeth og Agnete, der i tidernes morgen blev forbyttet med vilje på elverkongens side. Heldigvis ender forestillingen godt, og myter og mysterier bliver opklaret. 

Som det står skrevet i programmet, er forestillingen ”usædvanligt frit efter Heiberg”, og det må i den grad siges at passe – desværre bliver det også for ”frit”. Figaros og Den Ny Opera har med denne forestilling prøvet at gøre værket både mere nutidig, musikalsk og ikke mindst mere morsom end den originale. På papiret lyder dette jo som en vældig fin ide, men desværre lykkes det bare kun til dels. De mange sjove indfald fylder alt for meget i forestillingen som en helhed, og selve grundhistorien, der i sidste ende må siges at være den vigtigste, bliver tabt på gulvet. Flere af de ellers meget gakkede og skøre indfald kunne man med fordel helt have udeladt, bl.a. en parodi på ”Vild med dans”, der på ingen måde giver mening i forhold til resten af historien.   

De fire skuespillere har dog styr på musikken og sangen, og godt lyder det, når de synger både i fællesskab og hver for sig. Især Lisbeth Kjærulff får vist hele hendes register indenfor sangens verden. Rasmus Krogsgaard trækker i store læs på sin revyerfaring og med stor fordel, men desværre bliver vittighederne og sangene indimellem for plat, og der kan selv den bedste revyskuespiller ikke rede det. Hans Dueholm, der har været med til at starte Figaros, spiller på sin charme og store vibrator i stemmen, og det virker heldigvis et langt stykke hen ad vejen. Men igen bliver han også svigtet af for tynde pointer. Kapelmester Allan Dahl Hansen kan til gengæld virkelig spille smukt på et klaver, og han fungerer også udmærket som småroller i forestillingen.

Alt i alt må det desværre siges, at man ikke helt får den form for grineoplevelse, man kunne have håbet på. At blande ”Elverhøj” med crazy, nymoderne humor og sang, er bestemt en god idé. Og der er da absolut også op til mange gode og sjove momenter i forestillingen; problemet er bare, at de bliver for mange, og at genkendelsens glæde blegner noget, når samme joke kommer igen, igen. Det gør desværre, at grundhistorien bare ikke på plads, og det gør, at vi mister historien i det. Ingen tvivl om at man med ganske få virkemidler og nogen opstramninger – samt måske med en instruktør udefra – sagtens kunne have lavet en fantastisk forestilling. Det sker desværre ikke helt denne aften.

Selvom jeg er ung, vil jeg bestemt mene, at Elverhøj som historie stadig kan noget, også uden alt for meget mystiske input. Stol på historien holder, også vil man kunne lave en god forestilling som både unge og ældre kan relatere til.

Figaros og Den Ny Opera

Galaksen Værløse, Bymidten 48, 3500 Værløse 

Spilleperiode: 31. januar-3. maj 2020 (turné – se spillesteder i linket)

Set den 1. marts 2020

Foto: Figaros

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.dennyopera.dk/saeson/elverhoj/

og

http://www.figaros.eu/elverhoej.html

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Rasmus Krogsgaard, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen

Frit efter: J.L. Heiberg

Manuskript og instruktion: Lisbeth Kjærulff, Rasmus Krogsgaard og Hans Dueholm

Musikalsk ledelse: Allen Dahl Hansen 

Musik: F. Kuhlau mfl.  

Scenografi: Hans Dueholm 

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Kameliadamen, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier I efteråret 2014 fik jeg åbnet min verden, horisont og følelsesregister. ...

Anmeldelse: Vores Sensommer, Østre Gasværk Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Østre Gasværk Teaters opsætning af ’Vores Sensommer’ er hjertevarm ...

Anmeldelse: Spotify og Radio Luxembourg, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Ifølge Den Store Danske er ”musik, oprindelig en fællesbetegnelse for ...

Re-anmeldelse: Klokkeren fra Notre Dame, Fredericia Teater

Af Lise Barslev Tre år er gået, siden Fredericia Teaters succes Klokkeren fra Notre ...

Anmeldelse: Du er den, TEATER UbeStemt

Af Emma Brink Laursen Du vågner. Du sætter dig op. Du tjekker din telefon. ...