Anmeldelse: 1945 – historien om en flugt, Teater Nordkraft

Af Lærke Holst Thomsen

I vinteren 1945 flygtede tusindvis af civile tyskere til det besatte Danmark for at slippe udenom den sovjetiske hær. Ca. 40.000 flygtninge endte i og omkring Aalborg, hvor de blev bosat i lejre. Alt kontakt mellem de danske og tyske flygtninge var forbudt, hvorfor de levede en isoleret tilværelse side om side bag hegn. I 1945 vendte de fleste flygtningene tilbage til Tyskland, undtagen de få, der ligger begravet på Søndre Kirkegård.

2020 er 75-året for befrielsen og officielt kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland. Det har den tyske dramatiker Nis Momme-Stockmann skrevet en forestilling om – med udgangspunkt i de mange tyske flygtninge i Aalborg under krigen. En forestilling, hvor hovedpersonen ligner dramatikeren, Nis Momme-Stockmann selv, som er født i et dansk mindretal i Tyskland.

1945 – historien om en flugt handler om, hvad der sker, når vi ikke kender, og i særdeleshed ikke forstår vores egen historie. Det udspiller sig i, at hovedperson er så optaget af sig selv og sin karriere og den private krise, han efterhånden er havnet i, at han ikke kan rumme andre mennesker omkring sig og dermed heller ikke verdens problemstillinger. Alt er blevet en ligegyldighed for ham.  

Fokus er derfor mere på Nis’ egen historie end på Aalborg, 1945 og flygtningen og historien om deres flugt. Vi får lidt fortællinger og fakta om de tyske flygtninges liv i Aalborg, men de udgør kun en mindre del. Det gør fortællingen diffus, så den bliver sær at navigere rundt i og at forstå. Fortællingens fokus er derfor lidt ”sidetung”, og den lever ikke op til sin titel og det lovede indhold. En fin iscenesættelse, hvor særligt samspillet mellem de tre skuespillere og de små, enkelte sekvenser med fokus på en delhistorie fungerer godt, kan ikke redde selve fortællingen.

Til trods for, at skuespillerne, Lærke Schjærff Engelbrecht, Thomas Nielsen og Jacque Lauritsen, havde flere forskellige roller under forestillingen, så var det godt skuespil fra alle tre. De skiftedes til at være Nis; en rolle, som de sprang ind og ud af, mens de to andre skuespillerede spillede diverse sideroller.

Scenografien passede som sådan godt til fortællingen. Den er enkel og er bygget til at kunne lade fortællingen få plads. Glasvæggen er en fin skillelinje mellem dem og os og som et symbol på livet bag linjen – man kan se på livet på livet på den anden side, men man kan ikke få del i det. Problemet opstår blot, når fortællingen er vag, så den ikke står i fokus. Så bliver scenografien også lettere vag, hvilket er synd.

Kostumerne er store, grusomme og grimme – og ens. Alle tre skuespillere ligner hinanden, så de kan springe ud og ind af rollen som Nis. De kan sammenlignes med hovedpersonens sind. På den måde bliver det sat i kontrast, og kostumerne bliver mere og mere uhyggelige, jo længere inde i stykket man kommer, da hovedpersonen går mere og mere i opløsning, og tilsvarende gør omgivelserne.

Der er ikke mange i Nordjylland, der kender til historien om de tyske flygtninge i Aalborg; jeg gjorde heller ikke selv. Grundidéen og titlen på forestillingen indikerer, at vi skal høre meget mere om denne interessante historie. Sammenkoblingen mellem den evigaktuelle emner som krig, flugt og forskellige verdensanskuelser ulmer lidt under overfladen, men de kommer bare aldrig rigtig op til overfladen og får plads. Fortællingen forløses ikke helt her, så man sidder desværre lidt med en flad fornemmelse. Vi får alt meget af dramatiker Nis Momme-Stockmanns egen krisefortælling og alt for lidt af den interessante historiske og samfundsrelevante fortælling.

Teater Nordkraft, Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 27. februar-14. marts 2020

Set den 27. marts 2020

Fotos: Louise Dybbro

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teaternordkraft.dk/forestillinger-arkiv/1945/

Medvirkende: Lærke Schjærff Engelbrecht, Thomas Nielsen og Jacque Lauritsen

Dramatiker: Nis Momme-Stockmann

Instruktør: Lene Skytt

Dansk oversættelse: Jakob Tekla Jørgensen 

Komponist/lydkulisse: Klaus Risager

Varighed: Ca. 1 time og 40 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Min arm, Edison

Af Laura Munk Christensen ”Hvad har vi lige set?”, er mine første ord til ...

Anmeldelse: Lugten af andre, Teater Momentum

Af Anne Lottrup Sørensen   Kender i juleeventyret om den ensomme TV-kok James Price, ...

Anmeldelse: Dans2Go, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Den Kongelige Ballet byder publikum velkommen til det tilbagevendende koncept ...

Anmeldelse: Det store ædegilde, Dansehallerne (Fix&Foxy)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Forestillingen er for os alle, og den er ...