Anmeldelse: Enetime, Teatret ved Sorte Hest
Af Rose Himmelstrup Hansen
Det absurde er næsten så absurd, at det bliver realistisk. ’Enetime’ er efter over 50 års opførsel lige så aktuel i dag som i sin samtid, og vil være det så længe, der eksisterer magtforhold mellem mennesker. I Maria Vinterbergs opsætning omfavnes essensen af teksten med både med en enorm spand humor og en gravalvorlig undertone.
Fællesnævneren for de absurde teaterstykker er meningsløshed og det faktum, at det ikke skal være realistisk. Det gælder også for absurdisten Eugéne Ionescos måske mest kendte manuskript – ’Enetime’. Som navnet indikerer skildres et lærer-elev-forhold, her i form af en ung kvindelig studine og en lidt ældre professor. Selvom teksten er absurd – f.eks. kan studinen multiplicere de mest komplekse tal, men kun tælle til 16 – så er der absolut intet tilfældigt over teksten.
Og det er tydeligt, at holdet bag ’Enetime’ på Teatret ved Sorte Hest er helt klar over det faktum. For med så vellykket en opsætning af den absurde klassiker, ligger der et stort arbejde bag. De tre skuespillere, Mads Wille, Rosalinde Mynster og Sarah Boberg er ikke kun dygtige leverandører; de har virkelig fundet karaktererne, og de formår at spille dem ud mod hinanden på bedste vis.
For ’Enetime’ handler om mere end bare en ung pige, der ikke kan finde ud af tingene i skolen. Det er et stykke, der centrerer sig om magtforhold, om ondskab, om ikke at forstå hinanden, og alt dette kan både kædes til relationen mellem to mennesker, mellem to grupper eller mellem to lande. Der er masser af stof at tage fat på, og Maria Vinterberg får på fineste vis sneget mange underbevidste tanker ind og efterlader et mylder af tanker og overvejelser hos publikum.
Timen mellem professoren og studinen bliver mere og mere intens – professoren vil ihærdigt have hende til at forstå og samtidig have den totale magt over hende, mens hun langsomt udvikler en tandpine, der bliver værre og værre, jo mere professoren forlanger af hende – og ja, det er ingen hemmelighed, at det eskalerer til ekstremerne, og at det langt fra bliver en smuk slutning.
Der spilles på magtens seksuelle undertoner i en tid, hvor seksuelt magtmisbrug aldrig har fyldt mere i medierne, på nazismens absurditet under Anden Verdenskrig og på, hvordan gentagelsen af det meningsløse til evig tid vil finde sted – at man gentager de samme felt, igen og igen, men uden at blive klogere…
Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V
Spilleperiode: 20. oktober-2. december 2017
Set den 20. oktober 2017
Fotos: Robin Skjoldborg
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.sortehest.com/forestillinger/enetime/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
One thought on “Anmeldelse: Enetime, Teatret ved Sorte Hest”