Anmeldelse: Et dukkehjem, Aalborg Teater

Af Sofie Trige

Jeg sad musestille og med store øjne på min plads i Aalborg Teater. Ikke fordi jeg kedede mig, men fordi jeg var dybt berørt. Anden akt af Et dukkehjem var i fuld gang. Jeg var ramt af en særlig stemning. Jeg var fuldstændig opslugt af, hvad der foregik på scenen. Jeg følte med hver af karakterne. Dramaet med dets konflikter og løgne forsatte, og jeg sad stille og frygtede for, hvordan det nu måtte ende. Kunne opløsningen af en familie undgås? Ville kærligheden mellem to mennesker blive ødelagt? Ville Nora virkelig tage sit eget liv?

Kort fortalt handler Et dukkehjem om ægteparret Nora og Torvald. Disse lever i overklassen med magt og privilegier. Torvald har lige fået en ny chefstilling, hvor hans og ikke mindst Noras fortid kan indhente dem. Af frygt for at Torvald vil ofre sig for Nora, holder Nora problemerne skjult for Torvald. Her modarbejder de hinanden og spørgsmålet er; om det kun er sandheden, der kan redde dem?

Rationelt ved jeg bestemt godt, hvordan Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem” ender. Jeg har set stykket flere gange, og i gymnasiet blev det analyseret grundigere end noget andet. Men jeg glemte næsten, hvordan stykket endte, da jeg sad i salen på Aalborg Teater. Jeg var opslugt af samspillet mellem karaktererne og den skæbne, der rammer dem hver især. Jeg vidste, hvilket slutmål vi styrede hen imod, men hvordan vi nåede derhen, var jeg meget spændt på, og samtidig turde jeg næsten ikke se det. Jeg mener, at det er meget flot arbejde, når en forestilling for sit publikum til næsten at glemme sig selv.

Samtidig vidner ovenstående om, hvor relevant Et dukkehjem stadig er, hvilket hele to teatre i Nordjylland har fået øje på. For nogle uger siden havde Vendsyssel Teater nemlig også premiere på samme forestilling,hvilket jeg var så heldig at anmelde. Jeg var meget begejstret for Vendsyssel Teaters opsætning, og derfor var jeg bekymret for om Aalborg Teaters opsætning ville skuffe. Aalborg Teater skuffede bestemt ikke. De to opsætninger er simpelthen så forskellige og på hver deres mådes rigtig vellykkede. Det giver for mig ikke mening at sammenligne disse opsætninger.

Jeg vil næsten sige, at det bliver endnu sjovere at se den ene opsætning, når man har set den anden. Et dukkehjem er en klar klassikker, og således rummer den mange fortolkningsmuligheder og nuancer. Instruktørens valg i iscenesættelsen og skuespillernes valg i karakterarbejdet har stor betydning for, hvilket budskab publikum sidder tilbage med. Instruktør Hans Henriksen har valgt at tage Et dukkehjem med op til nutiden, hvilket har en virkelig god effekt. Som publikum kan man nemlig genkende sig selv, nye kønsroller, vores materialistiske verden og regelbestemte samfund.

Scenograf Nicolaj Spangaa har bygget scenen som en moderne overklassestue med designervaser og ømtåleligt gulv. Manuskriptet er af Jens Christian Lauenstein Led bearbejdet således, at Torvald tjekker mails på sin Iphone, og Nora er blogger samt influencer.

Holdet af skuespillere gør et rigtig godt stykke arbejde. Jeg er vild med deres dynamik og fysiske arbejde, hvor publikums opmærksomhed holdes fanget. De svinger flot mellem humor, seriøsitet og bruger disse til at understøtte hinanden. Publikum fik bestemt brugt lattermusklerne, hvor man andre steder sad med en klump i halsen, fik fældet en tåre eller var i hvert fald tæt på.

Nanna Skaarup Voss og Ferdinand Falsen Hiis udgør ægteparret Nora og Torvald. De formår, at portrættere to mennesker i en moderne tid med morderne kønsroller, hvor forskellen på mand og kvinde ikke er stor. Torvald er mere end en domminerende patriark, og Nora er ikke kun en yndig glasdukke, der kan gå i stykker. Her kan Torvald og Nora virkelig skændes. Deres statuspositioner svinger tæt på hinanden, og Torvald kan fx blive bange for Nora. Det er befriende, at Nanna Skaarup Voss portrætterer en stærk kvinde. Her kan Nora lide kager, hun kan være aggressiv, hun kan få nok, hun kan sige fra og hun har humor. Jeg kan bestemt spejle mine veninder og mig i hende.

Salen på Aalborg Teater var fyldt med en meget bred aldersgruppe, og mange unge var inde og se opsætningen. Aalborg Teaters Et dukkehjem sætter skarpt på det at lyve overfor hinanden og lyve overfor sig selv. Vi lever på historier om os selv, om hinanden og ikke mindst om vores samfund. Er disse sande, eller er der tale om et selvbedrag?

Da Et dukkehjem for første gang blev sat op i 1879, vakte det stor røre. Efter min mening gør det bestemt stadig det. Har vores samfund udviklet sig mod mere lighed? Hører ordene ”mor” og ”kvinde” stadig uløseligt sammen? Vi lever i en tid, hvor individet styrer sit eget liv, og enhver er sin egen lykkes smed. Gælder dette på samme måde for kvinder og mænd? Tør vi være styrmand i vores eget liv og stå ud fra gruppen, eller gør vi egentlig det, som samfundet forventer af os? Hvilke af disse muligheder er rigtige at vælge? Jeg må indrømme, at den moderne kvinde i mig er i tvivl.

Jeg kan bestemt anbefale dig at tage ind og se Et dukkehjem på Aalborg Teater. Billetterne bliver solgt hurtigt!

Aalborg Teater, Store scene, Jernbanegade 9-11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 9. marts-4. april 2019

Set den 13. marts 2019

Fotos: Allan Toft

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Nanna Skaarup Voss, Ferdinand Falsen Hiis, Martin Ringsmose, Stanley Bakar, Kathrine Høj Andersen, Clara Edelskov samt August Bøgh Laybourn, Ditlev Bøgh Laybourn, Bendix Molbo og Jeppe Møller Petersen (to og to)

Forfatter: Henrik Ibsen

Bearbejdelse og oversættelse: Jens Christian Lauenstein Led

Instruktør: Hans Henriksen

Scenograf: Nicolaj Spangaa

Lysdesigner: Kasper Daugberg

Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg

Varighd: Ca. 2 timer og 25 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Når byen sover, Marionetteatret

Af Amalie Sloth de Fine Licht   ’Når byen sover’ spiller i Kongens Have, ...

Anmeldelse: Misantropen, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen    Molières klassiker fra ”Misantropen” fra 1666 er en komedie, ...

Anmeldelse: Welcome to the Internet, Filuren

Af Caroline Schrøder   At skulle acceptere 1000 siders købsbetingelser for en kop kaffe er absurd. ...

Anmeldelse: Pigen der legede med svovlstikkerne, Teater Får302 (gæstespil af Teater Vígdís)

Af Cathrine Engelberth Olsen, gæsteanmelder   ‘Pigen der legede med svovlstikkerne’ er en forestilling ...