Anmeldelse: Eugen Onegin, Det Kongelige Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 24. oktober 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Operaen Eugen Onegin er baseret på den russisk forfatter Aleksandr Sergejevitj Pusjkins versroman og med den russiske komponist Pjotr Iljitj Tjajkovskijs fine libretto og musik. Vi har nu mulighed for at opleve operaen i en fantastisk opsætning med fremragende solister på scenen og et velspillende kapel i ”graven” i Laurent Pellys iscenesættelse.

Vi starter i en have på et stort landsted, hvor madame Larina lever sammen med hendes to døtre, Olga og Tatjana, og husholdersken. Tatjana er opslugt af den romantiske roman. Hendes mor fortæller hende dog, at virkeligheden er noget, hvis ikke meget, anderledes end fiktionen. Damerne får besøg af Lenskij, Olgas forlovede, og denne dag ledsages han af vennen Eugen Onegin, som er adelsmand, der ved, at han kan fortrylle kvinderne.

Tatjana falder for Eugen Onegin, og hun skriver et lidenskabeligt brev til ham. Onegin er dog ikke interesseret, og han knuser Tatjanas hjerte. Senere er der i anledning af hendes fødselsdag arrangeret et bal, hvor Lenskij har overtalt Onegin til også at komme, selvom han egentlig ikke vil. Onegin flirter med Olga for at drille Lenskij, og de to mænd kommer op at skændes, hvilket ender i en duel med dødelig udgang for Lenskij.

Onegin er præget af mismod og tomhed. Til et bal hos Fyrst Gremin møder han igen Tatjana, og han prøver at vinde hendes kærlighed igen. Hun indrømmer ganske vist, at hun stadig elsker ham, men hun vælger at forblive tro mod sin mand, hvorfor hun forlader Onegin, som efterlades alene med sin fortvivlelse og livløshed. Både kærlighedens veje og ens skæbne lever ofte deres eget liv, der både kan glæde, men som her også pine mennesket.

Vi oplever hele historien fra Tatjanas synsvinkel. I denne opsætning synges hun af Sofie Elkjær Jensen, der klarer rollen ganske fremragende både i sang og drama. Tatjanas drømme og siden standhaftighed er gennemsyret af kærligheden og romantikken, og Elkjær Jensen leverer hele følelsesregistret med både varme, men også gribende først sårbarhed og siden stolthed og ikke mindst længsel, når fornuft og følelser ikke nødvendigvis følges ad. Bravo!

Heroverfor er Jens Søndergaard som Onegin både legende, egoistisk og til slut med afmagt og fortvivlelse, når Tatjana går ham imod. På en og samme tid elsker man ham, alt imens man også hader ham for hans syn på kvinderne og kærlighed. Den stærke fortvivlelse findes i Jacob Skov Andersens Lenskij, hvis kærlighed udfordres, så han går i duel med Onegin, selvom han egentlig ikke ønsker det.

De gode sangpræstationer luftes allerede fra start, hvor madame Larina (Hanne Fischer), de to døtre (Sofie Elkjær Jensen som Tatjana og Astrid Nordstad som Olga) og husholdersken (Johanne Bock) synger smukt og åbenhjertigt om både kærligheden og livet som helhed, alt imens man aner, at ingen af de to ting kommer let til en, og at madame – desværre – får ret i, at virkeligheden ikke er helt så rosenrødt som fiktionen. Så er standarden lagt, og de fine sangpræstationer holder hele vejen igennem forestillingen. Solisterne suppleres også denne gang flot af det velsyngende store operakor.

Laurent Pelly har iscenesat operaen enkelt og med fokus på historiens stor kærlighed og ikke mindst menneskerne, der er kastebolde i skæbnes kærlighedsspil. Iscenesættelsen er skåret helt ind til benet, så vi får essensen – kærlighedens skæbne – i historien uden en masse uvedkommende udenom.

Scenografien af Massimo Troncanetti er minimalistisk, men overraskende vellykket og konverterbar. Den supplerer historien flot, mens den lader historien være i centrum. Drejescenen, som kan placeres i forskellige niveau, viser kærlighedens omskiftelighed og ikke mindst dens til tider svære og stejle kår. Det er såre enkelt, men alligevel gennemført fuldendt og smukt. Særligt scenen, hvor Tatjana skriver brevet til Onegin, formidles fornemt, hvor scenen som brevets sider både er besnærende, men også adskillende, når ”siderne” kan åbnes og lukkes, som om den ikke bare vil fortælle Onegin om indholdet, men også os på publikumsrækkerne.

I orkestergraven lader Det Kongelig Kapel under ledelse af den nye chefdirigent Marie Jacquot Tjajkovskijs fine og på en og samme tid smukke, men også dystre toner strømme op og gribe os.

Denne opsætning af Eugen Onegin bliver en nærværende historie om kærlighedens mange facetter og ikke mindst også om menneskeskæbnerne, hvor ikke alt ender godt. Det hele går flot op i en højere enhed i denne opsætning af Laurent Pelly. Tjajkovskijs musik klares med bravour af kapellet, mens historien synges følelsesladet af solisterne.

I samarbejde med La Monnaie/De Munt

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 22. oktober-15. november 2023

Set den 22. oktober 2023

Fotos: Henrik Stenberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/opera/eugen-onegin?section=top

Medvirkende: Jens Søndergaard, Jacob Skov Andersen, Artyom Wasnetsov, Sofie Elkjær Jensen, Astrid Nordstad, Hanne Fischer, Johanne Bock, Kyungil Ko, Antti Mähönen, James Berry, Simon Schelling og Jens Christian Tvilum

Kor: Det Kongelige Operakor

Orkester: Det Kongelige Kapel

Dirigent: Marie Jacquot

Iscenesættelse og kostumedesign: Laurent Pelly

Genopsætningsinstruktør: Laurie Feldman

Scenografi: Massimo Troncanetti

Co-kostumedesigner: Jean Jacques Delamotte

Koreografi: Lionel Hoche

Lysdesign: Marco Giusti

Musik: Pjotr Iljitj Tjajkovskij

Varighed: Ca. 3 timer og 10 minutter inkl. to pauser

Forestillingen synges på russisk med danske og engelske overtekster