Anmeldelse: Falling Down, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Falling Down, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen             
Forestillingen er for dig, der gerne vil se en stærk forestilling, der sætte fokus på de evigt aktuelle problemer og udfordringer i hverdagen med kone og børn, arbejdsløshed, (u)retfærdighed, en personlig krise og den urbane stress.
William Foster er nyligt både fyret fra sit job i forsvaret og skilt fra sin kone, og han er symbolet på en hårdtarbejdende hverdagsamerikaner. En dag får han nok af det hele og tager loven i sin egen hånd. Han er på vej hjem til sin datters fødselsdag – selvom han har fået et tilhold, så han skal holde sig fra eks-konen og datteren. Men det er varmt, bilkøen er uendelig, hans medtrafikanter skændes… Foster får nok af det hele, stiger ud af bilen, lader den stå og starter turen mod hjemmet for at nå fødselsdagen. Foster er til fare for sine omgivelserne – og det er nu op til politiet under ledelse af Prendergast, som egentlig var på vej på pension, at få stoppet Foster i tide.
Forestillingen er blevet til i et samarbejde mellem Eventministeriet og Det Røde Rum. Forestillingerne på Eventministeriets forestillinger befinder sig ”i grænselandet mellem iscenesatte readings og stadier i et prøveforløb”, hvor gennemsnitsprøvetiden er lav, og hvor teksten får fuld fokus, mens scenografi alene er markeringer. Dette giver nogle improviserende og langt mere levende forestillinger.
Scenografien er derfor enkel, men stadig virkfuld. Bilkøen, som Foster sidder fast i og derefter forlader i starten af forestillingen, illustreres forrest på scenen med legetøjsbiler i flere rækker i en kø, som ikke rigtig rykker sig ud af flækken. Med få midler fremstilles ellers politikontoret, kiosken, burgerbaren og alle de andre steder i forestillingen; alle de steder, som Foster kommer forbi på sin lange vej fra bilen mod Elisabeths hus. Huset, hvor Fosters ekskone Elisabeth og datteren Adele bor, er placeret i en glasklokke. Mod slutningen af forestillingen falder sneen over glasklokken, og den giver associationer til den type glaskugle, hvor sneen falder, når man ryster den, og til den kugle, som Foster har i sin mappe – og som han har i sin lomme i forestillingens slutscene. 
Forestillingen er baseret på det originale filmmanuskript af Ebbe Roe Smith, og den er i det store hele tro mod filmen. Selvom forestillingen er enkelt opsat uden brug af de store virkemidler, virker de virkemidler, der bruges, perfekt, og forestillingen er fuldt på højde med filmen – måske endda bedre.
Nicolai Dahl Hamilton spiller rollen som Foster knivskarpt. Morten Hauch-Fausbøll spiller rollen som Prendergast, og Kristoffer Fabricius spiller rollen som Brian, men samtidig spiller de to også rollerne som den koreanske kioskejer, medarbejderne hos Whammy Burger, bandemedlemmer, manden i overskudslageret og en række af de øvrige ”småroller”.
Foster plejer at spise en is på molen med sin datter på hendes fødselsdag. Uden at røbe for meget kan jeg sige, at hele Skuespilhusets beliggenhed inddrages fornemt i forestillingens afslutning…
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Lille Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København
Spiller indtil 21. marts 2015
Spilledato: 14. marts 2015
Fotos: Natascha Thiara Rydvald
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2014-2015/eventministeriet/falling-down

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *