Anmeldelse: Far, mor og børn – HVER DAG! – Vi tisser, når vi tanker, Krudttønden (Teater Hund & Co.)
Af Xenia Winther
Hvorfor har voksne altid så travlt? Og hvorfor bruger de al deres tid på ligegyldige ting? Det kan man blandt andet få svar på, hvis man går ind og ser forestillingen Far, mor og børn – HVER DAG! – Vi tisser når vi tanker. Forestillingen handler om det moderne familieliv, og om at det ikke altid kan være lige nemt. Men mest af alt tager forestillingen børnenes parti og børnenes blik.
Forestillingen handler om flere forskellige og uafhængige familier, alle familier og familiemedlemmer er spillet af Therese Glahn, Henrik Holmen og Folmer Gry Kristensen. Der er altid en mor, en far og et barn. Barnet er portrætteret som den rolige og intelligente rolle i familien med et afslappet og roligt tempo. Mens forældrene er de skøre, dumme og fjollede roller med et hastigt tempo. Dette er nok den vigtigste faktor for at fremstå på børnenes side – og det er sjovt og fungere virkelig godt. Skuespillerne spiller rollerne til perfektion – og selvom det går stærkt er alle familierne forskellige, genkendelige og noget hver for sig.
Men for stærk kan det også gå – og det går rigtig hurtigt i forestillingen, den bliver næsten helt rodet. Forestillingen starter med at introducere tre forskellige morgener hos tre forskellige familier. Derefter bliver vi introduceret til, hvad der bliver kaldt ”Voksenlogisk have”. Der består af tre ”eksperter” i voksen adfærd. De remser forskellige ting op, som voksen ikke må ifølge børn f.eks. ”Voksne må ikke drille børn” eller ”Voksne bestemmer for meget”. Derefter ser vi forskellige scener, hvor netop de ting sker – set med børne blik naturligvis.
Men hver scene opstår ovenpå den næsten, der er intet pusterum i mellem eller bare en lille kommentar på scenerne. Hele formen på forestillingen går også i opløsning, da “voksenlogisk have” stille roligt forsvinder – det var ellers det element i forestillingen, som man kunne håbe på, ville kommentere scenerne.
Man kunne måske tro, at jeg synes, det går for stærkt, fordi jeg eller børnene ikke kan følge med, men det er ikke derfor. Det er fordi, jeg blev helt forpustet af at se det. Hvad end scenerne ville mig, var det ikke tid til at lade det synke ind.
Mange af scenerne bliver også for langtrukne og mister meningen, f.eks. scenen, der handlede om, at vokse ikke må drille børn. Halvdelen af scenen gik med en mor, der snakkede konstant i telefon, og først til sidst – da jeg havde glemt emnet – driller moren kort barnet med, at han har fået en kæreste. Og dernæst hurtigt videre til næste scene. Hvad var pointen?
Selvom forestillingen tager børns parti og lykkes godt med det, så er forestillingen faldet i den største fordom om børn – alt skal gå stærkt, der skal hele tiden ske noget, ellers keder børnenes sig. Det passer ikke. Børn (og os andre) kan sagtens klare et roligt tempo og langsomme scener. Det giver os og børnene mulighed til at tænke vores egne tanker og virkelig føle og forstå scenen på vores egen måde. Både børnene og de(res) voksne kan godt tåle det langsomme.
Når alt er sagt, så sætter forestillingen en masse tanker i gang hos 23 årige mig. Hvilken slags mor bliver jeg dog? Og hvilken slags familie er jeg vokset op i? Mon den så ikke også kan sætte nogle tanker i de små børnehjem rundt omkring – og ikke mindst sætte nogle samtaler i gang.
Teater Hund & Co.
Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh. Ø
Spilleperiode: 2.-27. september 2020
Set den 4. september 2020
Fotos: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Therese Glahn, Henrik Holmen og Folmer Gry Kristensen
Manuskript og instruktion: Methe Bendix
Scenografi: Rebecca Arthy
Lyddesign: Jonas Vest
Lysdesigner og afvikling: Nicolaj Valet
Produktionsleder: Anna-Kathrine Madelung Fries
Grafiker: Robin Hart
Trailer: Jakob Søby
Producent: Kenneth Gall
Varighed: Ca. 50 minutter uden pause
Alder: 5-12 år – og deres voksne
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod