Anmeldelse: Flowers For Torgeir, Odin Teatret

By: Sanne Halkjær Hebsgaard
On: 6. september 2020

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I 2010 gik Torgeir Wethal bort. Han var skuespiller og medstifter af Odin Teatret, som i dag har base i Holstebro. Igennem sit 63 år lange liv berørte Torgeir Wethal en masse menneskers liv. Derfor, her 10 år efter Torgeir Wethals død, hyldes han på Odin Teatret i forestillingen Flowers For Torgeir.

Forestillingen er delt op i Roberta Carreris monologer og sange, og så det videomateriale, der projekteres på det lidt alternative lærred, der står på bagscenen. Der er et fint sammenspil med denne opdeling. Størstedelen af tiden giver det mening, hvorfor der er blevet valgt de specifikke videoer af Torgier Wethal. Især det faktum, at der bliver brugt citater fra Torgier Wethals notesbøger, fungerer ekstra godt. Der er noget sentimentalt over, at bruge en afdødes citater, hvor det er tydeligt, at han har reflekteret over noget, der har fyldt hos ham, både på godt og ondt.

Som nævnt står der et alternativt lærred på bagscenen. Det består af et højt og bredt stativ, hvor der hænger en masse tynde snore ned fra. Dette giver et flot og livligt spil, især når der er bevægelse i stativet. Dette sker flere gang, når Roberta Cerreri går direkte igennem lærredet, og dermed sætter bevægelse i det. Samtidigt bruger Roberta Cerreri også lærredet som sin medspiller, når videomaterialet bliver projekteret på det. Hun kaster sin kærlighed mod det, sin sorg, sin glæde og sin vrede.

Selve historien og formidlingen sætter jeg dog spørgsmålstegn ved. Jeg oplever undervejs en masse huller, som ikke udfyldes helt tilstrækkeligt. Blandt andet faktummet af, at der bliver brugt flere sprog undervejs. Selvom ideen er, at man skal forstå essensen af følelserne, når Roberta Cerreri synger og taler på et fremmedsprog, mister hun altså mig. Det synes jeg, er ærgerligt. Hvis det hele foregik på engelsk, tror jeg ikke, at hun ville miste særligt mange undervejs.

På trods af dette vil jeg gerne fremhæve Roberta Cerreir. Jeg synes nemlig, at hun stadig overordnet præsterer rigtig fint. Især hendes stemmeføring lægger jeg mærke til. Hun både hvisker og råber med en sådan kraft, at det ikke er til at tage fejl af. Og man kan sagtens høre i hendes stemme, at dette emne ligger hende meget nært.

Jeg har dog oplevesen af, at den måde, forestillingen er stykket sammen på, bedst tilgodeser de der har kendt eller oplevet Torgeir Wethal i sin tid. Det er måske også derfor, at jeg ikke helt er solgt undervejs. Det spiller desværre en stor rolle, for det faktum at jeg ikke kendte til Torgeir Wethal, bør ikke betyde, at jeg ikke vil blive rørt af selve forestillingen, eller forstå budskabet til fulde.

I programmet står der: ”Det siges, at man dør to gange. Den anden gang er, når man bliver glemt. Jeg ønsker ikke, at Torgeir skal glemmes.” Dette er både utroligt dybt og sårbart, men også en forklaring på hele forestillingens formål. For med denne forestilling huskes publikummerne på Torgeir Wethal og hans liv. Samtidigt præsenteres vi også for Roberta Cerreirs sorg, og hvordan hun lever med den. Det er til gengæld noget, alle vil kunne bruge på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Odin Teatret, Særkærparken 144, 7500 Holstebro

Spilleperiode: 4. september-6. september 2020 samt 7.-8. november 2020.

Herefter international turné i henholdsvis Spanien, Italien, Norge i december 2020 og marts, april og juni i 2021

Set den 5. september 2020

Fotos: Stefano di Buduo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://odinteatret.dk/calendar/flowers-for-torgeir-711/

Medvirkende: Roberta Carreri

Dramatiker: Anne Middelboe Christensen

Tekst: W. H. Auden, Pablo Neruda, Drummond de Andrade, Roberta Carreri og Torgeir Wethal

Video design: Stefano di Buduo

Varighed: Cirka 50 minutter uden pause