Anmeldelse: Carte Blanche Skatkammer, Carte Blanche

Anmeldelse: Carte Blanche Skatkammer, Carte Blanche

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I Viborg ligger en lille fin hvid perle, Carte Blanche, omringet af den gamle kaserne. Ude fra vejen, hvor biler suser forbi, ligner det blot en helt almindelig bygning, men når man kommer tættere på, og lige mærker efter, er det tydeligt, at der er noget helt specielt over lige præcis denne lille perle.

Forestillingen er en nyfortolkning med utallige sanseindtryk fra deres forestillinger og installationer igennem de sidste 15 år. Dette bliver alt sammen sat sammen i et labyrintisk univers, hvor publikum skal på en rejse sammen, som de selv er med til at sætte dagsordenen på. Publikum bestemmer selv, hvor længe de ønsker at blive. Om de har brug for en pause ind imellem stoppene, og hvilke steder de ønsker at besøge undervejs.

Lidt over syv møder jeg op ved Carte Blanche, og jeg bliver mødt at flere venlige blikke. Kigger jeg nærmere, er de alle klædt i hvidt og omringet af hvide telte. Jeg sætter mig omkring et bål, med hvide havemøbler og hvide tæpper, sammen med andre spændte og glade publikummer, der snart skal igennem en rejse sammen med mig. Alt imens nogle allerede er i gang med deres rejse lige ved siden af os.

Klokken halv otte bliver der ringet med en sagte klokken, og vi skal derfor alle stille os ned foran det store glasparti ved Carte Blanche. Her bliver vi præsenteret for den rejse, vi skal på sammen. Vi vil ikke møde nogle svar men tværtimod en masse spørgsmål. Samtidigt vil vores sanser blive udfordret og skærpet. Kort efter bliver vi inddelt i små grupper, hvor vi sammen tager det første stop rejsen sammen.

Det er tydeligt at mærke, at der er blevet lagt meget tid og arbejde i denne afskedsforestilling. Scenografien og kostumerne er blandt andet nøje veltænkte. Idet en stor del af rejsen foregår udendørs, er der flere telte udenfor og havemøbler. Men det er opstillet på en roligt facon, så man ikke føler sig overrumplet, men i stedet omfavnet. Derudover har alle skuespillerne hvidt tøj på. Hvidt tøj i flere lag og flere forskellige materialer. Den ene har en hvid dynejakke på, en anden hvidt jakkesæt. Selvom alt er helt hvidt, virker det ikke klinisk som på et hospital. Alt spiller simpelthen sammen og harmonerer helt perfekt.

En stor faktor, jeg oplever undervejs, er tillid. Vi ligger alle vores liv i hinandens hænder undervejs, og åbner os op for hinanden, med og uden ord. Og selvom jeg ikke kender nogle af skuespillerne eller nogle af de andre publikummer, så føler jeg mig helt vildt tryg. Det gør meget indtryk på mig, for det er ikke noget, man nødvendigvis har en følelse af i sin færden til hverdag. Vi går alle i en lille fri, tillidsfyldt og tryg boble lige midt i Viborg by, uden af mærke støjen og bylivet lige på den anden side af bygningen.

En stor del af formidlingen er især kropssproget. Nogle stedet på rejsen bliver der ikke talt, men derimod talt med kropssproget. Man følger efter hinanden, kopierer andres bevægelser og tolker betydningen fra situationer ud fra andres kropssprog. Det er meget sigende, for i virkeligheden kan man få meget ud af hinanden, hvis man er opmærksom på hinandens kropssprog.

Carte Blanche er, lidt endnu, et professionelt egnsteater i Viborg. I det nye år ophører Carte Blanche som egnsteater, men man vil dog lade Carte Blanche leve videre. Vi får her en række godbidder fra tidens skatkammer. Formålet med de forestillinger de sætter op, er at skabe møder mellem skuespillerne og publikummet med poetisk karakter. Her skal man i sidste ende stille spørgsmål for at undersøge og udvikle sig selv. Og det er et budskab, der tydeligt kommer frem undervejs i Carte Blanche Skatkammer. Blandt andet bider jeg mærke i en sætningen undervejs, hvor esensen er, at vi er i en verden, som vi er en del af. Vi skal simpelthen gribe dagen og gøre verden til vores.

Har man derfor brug for et pusterum fra den travle og til tider hårde hverdag, kan Carte Blanche Skatkammer helt klart være det pusterum. Man kan bruge lige nøjagtigt den tid man har brug for, og man er lettere, når man går derfra, end da man kom. Faktisk er Carte Blanche Skatkammer anbefalingsværdigt for alle både store som små, travle og knapt så travle mennesker. Man skal såmænd bare være åben for den rejse, som man går i møde.

Carte Blanche, Ammunitionsvej 4b, 8800 Viborg

Spilleperiode: 3.-13. september 2020 samt skoleforestillinger den 31. august-10. september 2020

Set den 4. september 2020

Foto: Carte Blanche

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Lavet af: Sara Topsøe-Jensen, Sarah John, Betina Herløv Møller, Karsten Nisbeth, Jonas Wulff-Jespersen, Marga Socias, Connie Tronbjerg, Hanne Sørensen, Benoit Gasnier, Raphaël Mars, Marieke Breyne, Cindy Rudel, Tilde Knudsen, Amalie Olesen og Caroline Bang

Varighed: Så længe man ønsker, men max. 3 timer og 30 minutter

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *