Anmeldelse: FISK, Scenekunst 16/17 fra Akademiet

Anmeldelse: FISK, Scenekunst 16/17 fra Akademiet

Af Julius Gotthardt Møller

 

’FISK’ er energi-eksplosion af akavede dansetrin, usagte hemmeligheder og kompromisløs fandenivoldskhed, der er på sit allerbedste, når absurditeten får frit løb. Derimod halter det lidt, når handlingerne bliver skåret for meget ud i pap, og særligt de mest konkrete monologer får stykket til at miste noget af den energi, der ellers bærer det flot.

Den kaos-absurditet, der er stykkets force, bliver slået an lige fra stykkets start. De 13 performere kravler ud fra et gemmested under stolerækkerne og begynder en vild dans – der mest kan beskrives som en krydsning mellem stammedans og disko – rundt omkring på scenen. Den udvikler sig i takt med musikken, og samtidig begynder de forskellige skuespillere at trække picnic-borde, te-stel og strandstole frem.

Alt er i blå nuancer, selv skuespillernes tøj der svinger fra dårligt siddende blå-blomstrede kjoler til stribede matrostrøjer – i øvrigt uden hensyn til skuespillernes køn.

FISK

Rundt omkring i hjørnerne af scenen begynder der så at udspille sig små scener, der bliver krammet, dækket bord, drukket te, alt sammen med næppe hørbare replikker, og jeg måtte konstant tage mig selv i at blive revet med. ’FISK’ er en forestilling om hemmeligheder, og det er her hemmelighederne kommer i spil. Vi får meget få af dem at vide, og så kun i brudstykker, men under overfladen og i scenens hjørne gemmer de sig.

De små tableauer udvikler sig gennem forestillingen, og alligevel er der nogle personer med særlige træk, der går igen. Og pludselig som ved et trylleslag danser de alle som fisk. Møblementet er sat fast i snore og flyder rundt blandt fiskene. Med simple armbevægelser har hver skuespiller forvandlet sin person til en fisk. Den lidt pudsige pige er en krabbe, hende den lidt nervøse og akavede der ikke kunne synge rigtigt med på sangene er en lidt dirrende fisk, og så videre.

Det er ikke en rigtig handling i ’FISK’, og hvis der er, så må jeg citere en af monologerne fra stykket ”Jeg forstår det faktisk ikke. Faktisk. Faktuelt. Fakta. Fuck”. Men lige med ’FISK’ gør det ikke noget. For alle de små bevægelser, skift, danse, og rekvisitter hinter mod hver deres fortælling og hver deres hemmelighed.

 

Scenekunst 16/17 fra Akademiet

Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø

Spilleperiode: 15.-18. juni 2017

Set den 15. juni 2017

Foto: Scenekunst 16/17

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.facebook.com/events/1546164755456994/?acontext=%7B%22action_history%22%3A%22null%22%7D

Billetbestilling på 2159 0980

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *