Anmeldelse: Folkeviser, Betty Nansen Teatret, Edison

Af Christian Skovgaard Hansen
En folkevise er et fortællende digt, ofte med et omkvæd, og som er mundtligt overleveret fra middelalderen og senere nedskrevet. Viserne omhandler typisk menneskelige, sociale eller psykologiske konflikter.
I Folkeviser har dramaturg Solveig Gade og iscenesætter Elisa Kragerup netop taget folkevisen under behandling. Efter hvad teatret skriver, så har de udvalget folkeviser det til fælles, at de ”bringer [os] tættere på naturen og tætter på [os].” Naturen er alt og intet, og vi altid haft et forhold til den. De udvalgte folkeviser repræsenterer ifølge teatrets beskrivelse et verdenssyn, hvor mennesket indgår i et system på lige fod med naturen, og vil møde folkevisernes fortryllende og forunderlige skabninger i historierne.

Gade og Kragerup har ikke valgt de mest lyse og lystige folkeviser. Vi får her serveret en dække mere dystre folkeviser, som både kan skabe frygt og eftertænksomhed. Tak for det. Det fungerer godt også at se livets mørke sider, og det er befriende, at det hele ikke skal være så rosenrødt. Samtidig har de to udvalgt ikke kun kendte folkeviser, så vi bliver også overrasket og udfordret, når historierne også gøres interessante og ikke mindst relevante for os i dag.
Udover de overleverede folkeviser har Sonja Ferdinand leveret tekst til forestillingen, ligesom vi får Johannes V. Jensens bearbejdelse af folkevisen ”Aage og Else” optrykt i romanen ”Kongens fald”. Begge dele fletter sig fint ind i fortællingerne. Der er heldigvis også tilsat en vis portion humor og lethed i forestillingen, hvilket giver en fin balance, ligesom det virkelige liv.

På scenen står Nicolas Bro, Anton Hjejle, Marie Dalgaard og Kitt Maiken Mortensen, og giver krop og ikke mindst sjæl til de forskellige fortællinger. Både sammen og hver for sig indfanger de folkevisernes eventyrlighed, men også den ofte hårde sandhed bag ved. Det kan nogen gange, hvis ikke ofte, betale sig at lytte til naturen og dens fortryllende og forunderlige skabninger.
Nicolas Bro lokkes i fristelse hos en elverpige, der lokker ham bort fra hans tiltænkte fæstemø, og mens han væver sig ind i løgnen, kan resten af landsbyen se virkeligheden bagved. Rivaliseringen får fuldt flot, når Marie Dalgaard og Kitt Maiken Mortensen kæmper om den samme bejler, og de to søskende tager en række ufine metoder i brug for at stå bedst over for ham. Det lykkes måske på mest yndige måde at få bejleren, men det giver en tiltrængt lethed og morsom til de ellers mærke viser. Marie Dalgaards dronning, der må opgive sit endnu ufødte barn, er grum. Anton Hjejles grusomme vinger foldes ud, inden skrigene varsler rædslerne. En af de fortællinger, som en del formentlig kender, er ”Agnete og Havmanden”, som forløses med både smerte og morskab.

Koreograf og danser Astrid Elbo har tilsat nogle fine, diskrete danseelementer, hvilket passer til fortællingen og spilleformen. Ida Grarup har stået for den enkle scenografi, der er både er stram og foranderlig og samtidig yndefuld, der også passer godt til forestillingen. Gardiner trækkes fra, og vi trækkes ind i denne fortryllende verden, som åbenbares for os.
Musiker Line Felding er med på scenen, som både musiker og sanger, og hun har også komponeret musikken. Musikken supplerer fortællingerne poetisk, når vi altså får lov at høre den, og det er lidt synd, at musikken ikke har fået lov at fylde mere i forestillingen.

Hverken folkevisernes form eller deres fortællinger er nemme at gå til for et nutiden publikum. Folkeviser kræver derfor noget af sit publikum, men når man ind i fortællingernes indre, får vi absolut nogle måske mindre muntre, men samtidig nødvendige tanker med os ud af salen, så vi lærer at lytte efter verdenens og naturens signaler. Fortællingerne eksekveres fantastisk af et skuespillerhold, der får lov at folde sig ud, og magien øges af Line Feldings poetiske musik og Ida Grarups yndefulde scenografi.
Betty Nansen Teatret, Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C
Spilleperiode: 1. februar-8. marts 2025
Set den 3. februar 2025
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Nicolas Bro, Marie Dalsgaard, Anton Hjejle og Kitt Maiken Mortensen samt musiker Line Felding
Instruktion: Elisa Kragerup
Scenografi og kostumedesign: Ida Grarup
Musiker og komponist: Line Felding
Idé og bearbejdelse: Solveig Gade og Elisa Kragerup
Sangtekster: Oprindeligt mundtligt overleverede danske folkeviser fra middelalderen
Øvrige tekster: Sonja Ferdinand samt Johannes V. Jensens bearbejdelse af folkevisen Aage og Else optrykt i Kongens fald
Dramaturg: Solveig Gade
Lysdesign: Christian Alkjær
Koreografi: Astrid Elbo
Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod