Anmeldelse: Desertør, Blaagaard Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 5. februar 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Halfdan Prisket er søn af en dansk mor og en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Han går i gang med at skildre farens historie gennem interviews med ham, hvilket i 2014 resulterer i den grafiske novelle ”Desertør”, som i 2015 følges op af ”Kakerlak” og i 2026 af det tredje og sidste bind ”Dansker”. Sargun Oshana iscenesatte Desertør, der baserer sig på trilogiens første bind af samme navn, i foråret 2020, men den nåede aldrig at få premiere, da den – også – blev aflyst på grund af Corona-tiden. Nu har den endelig fundet vej til scenen på Blaagaard Teaters scene.

I et militærfængsel sidder en deserteret soldat i isolation. I cellen kæmper han for livet i det umenneskelige fængsel. Engang havde han et navn, men nu har han nærmest glemt, hvem han er – udover at være fange nr. 700158. Gennem flashbacks fortælles hans historie. Han voksede op i et lille landsbysamfund i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien, og livet og drømme går sin normale gang.

Men samfundet ændrer sig, og området besættes brutalt, og besættelsesmagten, den tyrkiske hær, eller de ”ansigtsløse”, som faren kalder dem, tvinger ham til at være soldat. Krigen viser sit grimme ansigt, og hans live går langsomt i opløsning. En dag kan han ikke mere, så han deserterer – og bliver fanget.

På scenen ser vi de tre skuespillere, Haesam Jakir, Ellaha Lack og Kasper Krassimir, sammen med en uhyggelig dukke, skabt af dukkemager Katrine Karlsen, som faren, mens de tre skuespillere spiller fortællingens øvrige personer. Dukken er kold og stiv, men også detaljerig og næsten menneskelig. Skuespillerne er hvidmalede i ansigtet og klædt i ensartede, grå fængselsdragter. Man forstår, hvorfor det er nemt blot at blive omtalt ved ens fangenummer – det er jo bare en gruppe fanger, så hvorfor skulle man lære andet?

Fokus er på dukken som repræsentant for faren og hans historie, mens de tre skuespillere giver ham både liv og styring, men også nærhed og distance på en og samme tid. De tre skuespillere giver liv til dukken, der nærmest naturlig får sit eget liv. Det er en intens fortælling om drømme og ikke mindst håb, men også om krig, fangenskab og ikke mindst overlevelse, der konsekvent og stringent fortælles.

At fortællingen er baseret på en grafisk novelle, er både fortællingen styrke, men også dens svaghed. Clement Irbil og Andreas Buhl står bag det flotte videodesign, der bruger Priskets streg og tegninger på hele scenerummet. Fortællingen bliver derved fremstillet lige dele poetisk og drømmende på den ene side og grusom og barsk på den anden side, og sindsstemningerne kan skifte på et øjeblik. Anders Amdisens lyddesign forstærker denne følelse.

Men i og med at fortællingen også udspringer af disse enkelt tegninger, kan historien også være lidt svær at følge med i, og dele af historien har en vis stilstand over sig, hvilket gør, at fortællingen aldrig helt kommer til en sin ret. Det er disse steder som om, at Sargun Oshanas bearbejdelse ikke helt kommer i mål, da den sekundære tekst aldrig rigtig træder helt frem. Det primære i form af tegningerne og det visuelle fungerer. Både tegninger og videodesign er dog æstetisk smukke og grumme.

Franciska Zahle og Rose Birkedals scenografi er lige så enkel, som den er skræmmende, når vi befinder os i den grå og sterile fængselscelle med det lille tremmevindue. Alt er holdt i sort, gråt og hvidt og i samme stiliserede stil som i novellen. Scenografien lader historien komme til sin ret.

Sargun Oshana har overordnet set omsat novellen tro mod fortællingen og med respekt for Priskets værk. Desertør skildrer fornemt en stærk og vigtig historie. Ikke blot for Prisket og hans familie. Men også for mennesket som helhed, da den sætter fokus på vores handlinger og reaktionsmønstre i pressede situationer, hvor vores liv og holdninger udfordres. Samtidig viser historien os, at vi ikke nødvendigvis endnu har lært noget af historien, som desværre gentager sig. Det uvirkelige er – desværre stadig – virkeligt.

Blaagaard Teater, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 1.-28. februar 2025

Set den 4. februar 2025

Fotos: Zuhal Kocan

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.blaagaardteater.dk/program/desertør

Medvirkende: Haesam Jakir, Ellaha Lack og Kasper Krassimir

Forfatter: Halfdan Pisket

Bearbejdelse og instruktion: Sargun Oshana

Scenografi: Franciska Zahle

Realiserende scenograf: Rosa Birkedal

Originalt lys- og videodesign: Clement Irbil