Anmeldelse: Richard III – Riget, Magten, Æren, Lyngby Rådhus (Teatergrad)
Af Christian Skovgaard Hansen
Teatergrad har denne gang kastet sig over historien om den engelske konge Richard III. Stridighederne og borgerkrigen er slut, krisen er overvundet, og lyset og freden bryder frem. Men én person kaster dybe skygger over glæden.
Spørgsmålet er, hvor langt Richard af Gloucester vil gå for at få magten og blive til Richard III… Og næste spørgsmål er, hvad der sker, når magtspillet ikke ender godt. Der vil blive et tomrum, hvor alt nu er muligt, inden der sker en genfødsel med nye magthavere og nye magtmønstre. Richard III har undertitlen ”Riget, Magten, Æren”, og det sammenfatter meget godt alt det, som både Richard III og magthavere generelt stræber efter.
Historien om Richard III er blandt andet skildret i Shakespeares skuespil af samme navn. Her møder vi en række skarpe og ganske præcise portrætter af mennesker, der enten har magten, er ved at miste magten, eller er ved opnå magten, og vi får et indblik i deres menneskelige og psykologiske forhold. Disse portrætter giver os et indblik i spillet om magten. Vi indser, at dette spil ikke hører nogen bestemt tid til, men at det er universelle egenskaber og ikke mindst kampe.
I Teatergrads Richard III får vi fortællingen om kongen af samme navn. Vi hører om Richard III’s grumme vej til magten – lige indtil han også falder fra magtens tinder. Historien og persongalleriet er her beskåret. En af de tilbageværende personer er hofsnogen og strategen Buckingham, der er en aktiv deltager i Richard III’s vej til magten, men også han indser til slut, hvilket monster Richard III er.
Men det er netop ikke denne enlige historie, der er i centrum. Det er i stedet spillet, der til enhver tid finder sted om magten, og de universelle magtkampe. Teatergrad har derfor kløgtigt henlagt forestillingen til en af magtens hellige haller: Byrådssalen – denne aften på Lyngby Rådhus og senere på Gentofte Rådhus.
For det er jo beslutninger, der vedrører os alle, som magthaverne træffer, og de er – som udgangspunkt – almindelige mennesker som os, som vi har givet magten. Spørgsmålet er, om vi egentlig ved, hvilken magt vi har givet dem, og om vi egentlig interesserer os nok for dette magtforhold. Har vi egentlig et folkestyre?
Malou Takibo og Christine Worre Kann fortæller om denne magtelite, hvis placering på magtlisten vises ved række efter række af sorte sko, der indplaceres gennem forestillingen. Herudover springer de elegant ind og ud af forskellige roller omkring kongen i fortællingen om Richard III. Efter denne præsentation og indledning møder vi nu Richard III i skikkelse af Rolf Hansen. Hans portræt af kongen giver en skurk, der skarpt, kløgtigt, grumt og næsten vanvittigt stræber efter magten. Ved hjælp af få rekvisitter og en tilpas stor hermelinkåbe til Richard III fortælles historien, og vi savner ikke en storladen scenografi. Klassisk Teatergrad’sk er der også tilføjet fin musik og få ditto sange af Marie Louise von Bülow.
Udfordringen er sjældent de mennesker, som vi har givet magten. Udfordringen er i stedet de magthavere, som vi ikke har valgt, og som vi ikke har kontrollen med. magteliten i Danmark udgør 396 personer, hvoraf ikke en ret stor del er direkte valgte personer. Det er i stedet personer, der står i front for erhvervslivet, bestyrelser, interesseorganisationer, fagforeninger og den slags. Her skabes magten ikke ved valg, men ved netværk og alliancer, og fælles for dem alle er, at der ikke er nogen personer, der kan stilles direkte til ansvar.
Det viser, at man ikke får magten – man tager magten. Vi oplever også, hvad magten gør ved folk, og hvordan de forandrer sig. Sammenfattende spørger Teatergrad os om, hvad prisen for magten er – og bør være. Vi oplever, at verden har forandret sig, men spørgsmålet er, om magtspillet i Danmark har forandret sig. Det kan man måske stille spørgsmålstegn ved – desværre! Spillet om magten herhjemme har nok ikke ændret sig. Magten i Danmark svæver derfor lidt i vinden.
Teatergrads Richard III får publikum til at tænke over magten og ikke mindst spillet om den, og forestillingen åbner vores øjne for, hvem der måske, måske ikke egentlig har den reelle magt i samfundet. Om det nu egentlig er en reel kommentar til magten i Danmark i 2025, og om sammenkædningen af de to spor nu har den rette relevans, kan dog måske nok diskuteres. Det ændrer dog ikke på, at Pelle Nordhøj Kann har iscenesat en stram og tankevækkende fortælling om magtstrukturerne og magtspillet i Danmark, hvor fokus er på meget mere end bare fortællingen om den gamle konge.
Og som bedste magthaver og tyran vil Richard III naturligvis have det sidste, meget sigende ord: ”Djævlens bedste trick har altid været at overbevise verden om, at han ikke findes.”
Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kongens Lyngby
Spilleperiode: 6.-19. februar 2025
Forestillingen spiller herefter på Gentofte Rådhus i perioden 20.-21. februar 2025
Set den 7. februar 2025
Fotos: Per Morten Abrahamsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Malou Takibo, Rolf Hansen og Christine Worre Kann
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Komponist og sangskriver: Marie Louise von Bülow
Tekster: Shakespeare bearbejdet af Pelle Nordhøj Kann med afsæt i Jens Albinus’ version af Richard III
Scenograf: Sir Grand Lear / Lea Burrows
Lysdesign: Flora Pelle Brandt
Varighed: Ca. 1 time og 25 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod