Anmeldelse: Græsted Revyen 2026, Græsted Kro (Græsted Revyen)

Anmeldelse: Græsted Revyen 2026, Græsted Kro (Græsted Revyen)

Af Christian Skovgaard Hansen

Lad det være sagt med det samme. I Græsted Revyen 2026 er intet helligt, og det er svulstigt absurd. Men hele leveres med et kærligt glimt i øjet, og det er samtidigt hylende morsomt. Alt, der kan gøres grin med, gøres der grin med. Meget af det er i forvejen indbegrebet af Græsted Revyen, men det er som om, at det hele i år lige har fået en tand ekstra galskab. Bo Skødebjerg har iscenesat alle løjerne med skarp og stram hånd.

Holdet består i år af krofatter René Richardt, der i år kan fejre 25 års jubilæum i revyen, Farshad Kholgi og Sara Gadborg. Trioen er i hopla, og uanset hvor tynd nummeret eller tankerne synes at være, redder trioen nummeret hjem med charme, selvtillid og noget nær det rene, anarkistiske vanvid. For teksterne er egentlig fantastiske i sig selv, men holdet og Skødebjergs iscenesættelse omsætter dem på en eller anden fabelagtig måde til scenen.

Musikken leveres af en anden trio: ”Late Night Orchestra” under ledelse af kapelmester Henrik Schrøder. Musikken leveres med overskud og lige så stor skævhed som skuespillertrioen.

Spørgsmålet er også, hvor mange af numrene, som holdet selv står bag. En del af numrene er skrevet af holdet selv enten alene eller parvis på kryds og tværs, af ”Franzois”, ”Arno Nyhm” eller holdet i sin helhed. Numrene holder, så holdet – enten enkeltvis, parvis eller som hele trioen – kunne sagtens have skrevet navn på.

Det faste indslag om ”Twisterne” åbner anden akt. Twist-klubben er igen fyldt med lurendrejere, og de tre spøjse typer leverer den ene gale vittighed efter den anden. Sara Gadborg er klubbens nye – konstituerede! – formand, og hun er næsten klubbens mest normale medlem, mens René Richardt og Farshad Kholgi er klubbens mindre kløgtige ditto. Timingen er alt – og det til trods for, at selvom man er ansat i DSB, så kan man godt komme for tidligt!

Også numrene skrevet af udefrakommende fungerer fantastisk. Carl-Erik Sørensen har skrevet nummeret ”På langtur”, hvor Richardt er grisetransportchaufføren, mens Gadborg og Kholgi er to af grisene, der er stuvet sammen på alt for lidt plads. Det er noget svineri, når et svin kører med svinene… Carl-Erik Sørensen står også bag åbningsnummeret, der ganske politisk ukorrekt ser på den nye regering, som for en gangs skyld har flere kvinder end mænd. Han står også bag nummeret ”Er der toilet i?”. Nummeret spidder det glohede boligmarked og lidt behovet – eller hjælpen – ved at finde en partner eller måske en anden løsning end en lejlighed, og det synges fantastisk af Gadborg.

Gadborg synger også den unge tekstforfatter Esben Thaysen Nissens ”Jeg forstår ikke” om den lille pige, der ikke forstår verdens grusomheder, som vi ser på TV. Spørgsmålet er, om vi kan gøre noget ved det hele, når vi nu har fået mere end nok af verden, som den er i dag.

Hele holdet er både yndige og skræmmende den musikalske familie, der afslutter første akt, med et indslag. Kholgi er folkesanger, Gadborg er hans lillesøster, der har taget skade i Tjernobyl, mens Richardt er deres tavse bastante mor. Lige så musikalsk er revyens finalenummer ”Schlagerpotten”, hvor holdet tager os med igennem årtiers pophits.

Richardt er ved første indtryk ganske rablende i nummeret ”Demokrati”, men hvis man lytter godt efter, hører vi, at der en mening med galskaben, når det politiske landskab i dette valgår dissekeres.

Kholgi har en sødme og en charme i hans eget nummer ”Baby”, hvor han med kropssprog og mimik tager os med til en omgang far-tid med den lille baby. Kholgi har også denne gang i figurerne med accenter, hvilket gør, at misforståelserne står i kø. I år har han og Richardt sit hyr med madbestillingen, og selvom Kholgis thailandske karakter nogle gange bliver lidt for plat, fungerer den morsomt i år.

Herudover får vi alternative afhøringsmetoder, fordummende tv-shows, hvori man kan blive næsten alt, partnerutilstrækkelighed, naboskaber og fjendskaber, hvor alle andre er ganske underlige. Bag al galskaben gemmer der sig gudskelov også en god portion kløgt og eftertænksomhed.

Græsted Revyen 2026 er gakket, gal, genial og meget Græsted’sk – og så er den helt sin egen i år. Samtidig er både stemning og mad fantastisk. Der er derfor al mulig grund til at smutte til Græsted Kro og opleve årets revy. Men pas på: Du risikerer at grine dig igennem hele revyen!

Græsted Revyen

Græsted Kro, Græsted Hovedgade 5, 3230 Græsted

Spilleperiode: 20. juni-27. september 2026

Set den 20. juni 2026

Fotos: Jan F. Stephan

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Sara Gadborg, Farshad Kholghi og René Richard

Tekst og musik: Carl-Erik Sørensen, Irving Berlin, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Staffan Bjerstedt, Bo Skødebjerg, Henrik Schrøder, Farshad Kholghi, James Price, René Richardt, Esben Thaysen Nissen, Rosa Frydensberg, Jeppe Engelbrecht Appel, Kristoffer Fuglsang & Oscar Morosinotto, Bent From & Bjarne Hoyer, Sara Gadborg, Gunvor Reynberg, Thomas Helmig, Francois, Sebastian Dorset, Jennifer Rush, Gunther Mende, Candy de Rouge & Mary Susan Applegate, Chris Andrews, holdet, Arno Nyhm m.fl.

Instruktion: Bo Skødebjerg

Scenografi: Vibe Pock-Steen

Koreograf: Michael Olesen

Kapelmester: Henrik Schrøder

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *