Anmeldelse: Fyrtøjet, Aalborg Teater

Af Lærke Holst Thomsen

Vi kender den alle sammen, så snart den bliver læst højt fra bogen. ”Èn, to! Én to!” Soldaten, der med sin sabel i hånden og sit tornyster på ryggen vender sulten hjem fra krigen og uventet møder en heks på sin vej. H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet er en eventyrlig klassiker, som byder på hunde med øjne så store som tekopper, møllejul og Rundetårn og med prinsessen og det halve kongerige.

Det er ikke første gang at Aalborg Teaters faste instruktør, Martin Nyborg, iscenesætter et eventyr for familier, børn og barnlige sjæle. Sidste år var det ”Rockulven” og ”Karlsson på taget”, og denne gang har han kastet sig i værk med Fyrtøjet.

Skuespillere er alle velspillende. Især Sebastian Henry Aagaard-Williams som soldaten med hans akrobatik og umiddelbarhed, og Mette Klakstein Wiberg som prinsessen med hendes flotte kjole med store ærmer, som kommer til udtryk, da hun både gemmer sig bag dem i al nervøsitet og samtidig gemmer hendes stædighed og viljestyrke, bør fremhæves. Men også den uhyggelige heks og de fascinerende hunde, hvor den mindste ”bare” er en lille dukke, den mellemste er med rigtigt ”levende fyld” i og den største, som fylder hele bagvæggen, er godt lavet. Særligt den mellemste hund – den med øjne så store som møllehjul – vækker begejstring; den har Niels Anders Manley som forkrop, og man kun holde af hunden!

Det øvrige persongalleri med kongen, dronningen, hofdamen, vagten, byens folk, kroværten og det opblæste par herrer, som egentlig kun vil være venner med soldaten, når han har penge, er tilpas gakkede og karikerede uden, at det hele kammer over og bliver for plat. Hele holdet spiller godt sammen, og alle skuespillerne passer fint i til deres roller.

Er man til akrobatik, drama og action, så er det en forestilling der er værd for at tage ind at se. Martin Nyborg kommer ind over mange genrer med sin bearbejdelse og iscenesættelse af historien, men det hele går alligevel op i en højere enhed. Eneste kritikpunkt af iscenesættelsen er, at det til tider bliver lidt vel dystert nede i træet, og denne eftermiddag måtte nogen af børnene også gå ud af salen, da heksen fik hugget hovedet af.

Det er en familieforestilling, så man skal ikke glemme børnene. Det er en god forestilling, når de bliver grebet af historien og er ”med”, som når de for eksempel råbte og ”advarede” soldaten og prinsessen om ”den store hund bagved dig”.

Med få undtagelser var der ikke pillet meget ved eventyret. Soldatens sidste ønske inden de prøvede at hænge ham, var en pibe tobak, hvortil vagten sagde ”Det var da et kedeligt ønske, der er ingen der ryger nu om dage, og desuden er det også ulovligt”. En fin lille ændring – og en lille fornuftig stikpille, nu hvor det er et børneeventyr.

Fyrtøjet er en forestilling, som kommer med gode budskaber til det mindre såvel som det voksne publikum. Soldaten udfordrer for eksempel frygten og angsten og går ned i det hule træ uden at vide, hvad der venter ham forude, og vi ser også, hvad penge kan gøre ved folk. Spørgsmålet er – stadig – om rigtige venner kan købes for penge – eller om der ikke skal være lidt mere imellem!        

Det er et rigtigt eventyr, som i Aalborg Teaters version begejstrer både store og særligt små!

Aalborg Teater, Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 30. januar-23. marts 2019

Set den 2. februar 2019

Fotos: Lars Horn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende:Sebastian Henry Aagaard Williams, Mette Klakstein Wiberg, Bolette Nørregaard Bang, Steffen Berenthz Eriksen, Niels Anders Manley, Jørgen W. Larsen og Christian Gade Bjerrum

Bearbejdelse og iscenesættelse: Martin Nyborg

Scenograf: Mari Lasson Kamsvaag

Koreograf: Kasper Ravnhøj

Lysdesign: Kasper Daugberg

Lyddesign: Jonas Hvid

Varighed: Ca. 1 og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Robot, Odense Teater

Af Mette Herschend   Sidste forestilling på Sukkerkogeriet. Det kan ikke andet end at ...

Anmeldelse: Friheden, Tivoli Friheden (Aarhus Teater)

Af Lise Barslev   Når mørket falder på, lyset slukkes og tivoli lukker, så ...

Anmeldelse: Petrushka, Teater V

Af Jonas Gudmand   Kan man lave en danseforestilling med replikker? Ja åbenbart. Det ...

Anmeldelse: Til verdens ende, Nørrebro Teater

Af Ea Melissa Christiansen Hvor langt ville du gå for at få din bedste ...

Anmeldelse: Mr. Marmelade, Odense Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard Hvad foregår der egentlig inde i tankerne hos børn, og ...