Anmeldelse: Gården, Vendsyssel Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 10. marts 2026

Af Christian Skovgaard Hansen

Det danske landbrug har gennem årene gennemgået store forandringer. Nogen mener ikke, at det er til det bedre, og landbruget er da også blevet et tema i årets Folketingsvalgkamp. Dermed er Gården blevet endnu mere aktuel. Forestillingen lever derved fint om til præsentationen om at være et ”[l]andbrugsdrama om idealer, gæld og gylle”.

At være landmand er nemlig ikke bare et erhverv – det er også for mange en livsstil. Men landbruget har igennem tiden ændret sig gennem tiden, så de ikke er de små idylliske landbrug mere, men nu er de blevet større og større, så de kan agere på det globale marked. Men er det mon den vej, vi (stadig) vil? Eller er der en anden vej at gå? Og indebærer den, at vi starter forfra og gentænker det hele?

Det er dermed samtidig en generationsfortælling, hvor de bagvedliggende menneskelige følelser, tanker og funktioner spiller en rolle. Er det fortidens, nutidens eller måske fremtidens generationer, som vi skal tænke på? Eller er mest os selv? Ethvert valg har en konsekvens, og ethvert valg er med til forme os som mennesker og vores handlinger. Der er både håb, krav og ikke mindst ofre. Og hvor store ofre er vi villige til at tage? Og for hvem?

Julie Maj Jakobsens tekst rummer både en kommentar til landbruget og vores forståelse heraf og til en række mere universelle, menneskelige emner. For uanset hvad man måtte mene om landbruget på gården, så er der rigtige mennesker bag, og de mennesker handler ud fra andet og mere end blot landbrugsfaglige standarder. Det er også en force ved teksten, at den aldrig tager stilling til, hvad der egentlig er rigtigt eller forkert.

Alt dette tager dramatiker Jule Maj Jakobsen livtag med i Gården. Det er både en fortælling om vores syn på landbruget og på naturen og om vores egne og generationers valg. Ting forandrer sig. Spørgsmålet er, om det er det til det bedre eller det værre… Det er derfor en vedkommende og tankevækkende tekst, der formidler kærligheden til landbruget, selvom den kærlighed kan fremtræde på forskellig vis. Den er heldigvis for god til at vælge side, så føles det alligevel lidt som om, at den mangler lidt mere kant.

Gry og Mia er flyttet ind på Sandbjerggård, som Gry har arvet. Gry føler sig heldig, og hun ønsker at etablere et regenerativt landbrug på gården. Sådan ser ikke alle på det, og naboparret Hans og Grete har en noget anden holdning til landbruget. Eller hun har i hvert fald, og det giver dermed også nogle interne spændinger de to imellem. Deres søn Lars har nu overtaget deres gård, og de har Denis ansat.

Da Gry og Mia kommer i økonomiske problemer søger de hjælp hos Hans og Grete. Hans vil egentlig gerne hjælpe, men han presses af Grete. Hendes løsning er, at de bør sælge til Lars. Grete savner ikke livet på gården, og hun går mere op i ferie og rejser, mens Hans savner landlivet.

Hele skuespillerholdet, Holger Østergaard, Stina Mølgaard, Kirstine Hedrup, Allan Helge Jensen og Mette Kolding, leverer fine præstationer. Særligt Holger Østergaards Hans og Kirstine Hebdrup er dog forestillingens to ankre. Østergaards Hans er fanget i dilemmaet om tiden dengang og nutiden, hvor hans gene drømme er blevet indfriet. Hedrups Gry er den idealistiske og måske lettere naive kvinde, der ønsker både en forankring på og en forandring af gården. Det kan godt være, at hun ikke altid formår at sige det med ord, men krop og stemmeføring udtrykker det alligevel.

Rolf Heims instruktion bringer skarpt og klart Jakobsens tekst til live. Til gengæld fungerer hans enkle og stiliserede scenografi mindre godt. Der er enkelte spændende muligheder i den, men der er også truffet nogle spøjse valg i åbninger – og manglen på samme – der gør, at den aldrig rigtig helt fungerer sammen med teksten. Jeg kan godt forstå symbolikken i det opstillede hegn, der passer godt til teksten, men det skaber desværre også en lidt trist afstand til forestillingen og ikke mindst publikum.

Til gengæld fungerer Heims brug af dukkerne godt som et lyrisk og stemningsfyldt indslag. Dyrekorets budskab er egentlig klart nok, men det tilføjer ikke rigtig noget til forestillingen, hvori det giver nogle unaturlige brud. Anderledes poetisk fungerer brugen af dukker, når farmor og Grys far Niels præsenteres. Her mærker vi følelserne og det menneskelige i figurerne, og vi forstår, hvorfor de har haft en indflydelse på Grys valg – og dermed forestillingen.

Forestillingens elementer fremstår derfor samlet lidt ujævnt og uensartet. Men forestillingen vinder på en fin tekst og gode skuespilpræstationer.

Gården bliver dermed et indspark i både debatten om landbruget og om vores samfund og menneskelige egenskaber generelt. Og i modsætning til det nuværende politiske billede, hvor tonen – i hvert fald fra en enkelt side – er ret så skinger og unuanceret, holder Jakobsens tekst og forestillingen sig heldigvis for god til at tage stilling. Dén stilling kan vi som publikum så tage, når vi kommer ud fra teatersalen, og der er ingen tvivl om, at forestillingen sætter nogle tanker i gang.

Vendsyssel Teater, Black Box, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring

Spilleperiode: 27. februar-27. marts 2026

Set den 3. marts 2026

Fotos: Tao Lytzen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: