Anmeldelse: Galathea3000, Mungo Park
Af Johanne Rao Jensen
Når en forestilling spiller i Mungo Park, så ved man at det bliver en både underholdende, skæv og grænsesøgende oplevelse. Galathea3000 er ingen undtagelse. Skuespillerduoen Ellaha Lack og Zaki Nobel Mehabil formår at rive publikum igennem det meste af følelsesspektrummet og tilbage igen i deres moderne portrættering af karaktererne Galathea og Pygmalion fra græsk mytologi.
I denne fortolkning møder vi Pygmalion, en moderne ensom mand i et knivskarpt, lyserødt jakkesæt. Han er på jagt efter den perfekte kvinde. Jagten resulterer i en onlinebestilling af kærlighedsrobotten Galathea3000, som umiddelbart synes at være den perfekte løsning på Pygmalions ensomhed og hungren efter kærligheden. Lige indtil Galathea – i sin iver for at forstå den verden, hun er blevet en del af – begynder at stille Pygmalion for mange irriterende spørgsmål om alt mellem himmel og jord; og især om kærligheden.
Som publikum ser vi hjælpeløst til som forholdet udvikler sig fra parrets indledende dans på roser, der varer omtrænt lige så længe som Galathea formår at passe ind i Pygmalions ønsker og forventninger til kærlighedsrelationen mellem en mand og en kvinde. Herefter kommer spørgsmålene og sammen med dem den gradvise frigørelse, som gør det sværere og sværere for Pygmalion at styre sin drømmekvinde.
Vi ser hvordan deres relation løbe mere og mere løbsk i takt med at de bringer nye gode, mindre gode, sjove og til tider direkte uhyggelige sider frem i hinanden. Som hele situationen eskalerer bliver det mere og mere tydeligt, hvor forkert et fundament hele deres kærlighedshistorie er bygget på. Hvis man da overhovedet kan kalde det en kærlighedshistorie. Dynamikken er skøn mellem de to skuespillere, som svinger fuldstændigt ubesværet mellem de søde, pladderromantiske samtaler og grusomme sammenstød. Scenerne understøttes af lige så varierende musikalske indslag, fra dyb spoken word til en øm version af ”Bleeding love”.
Galathea3000 udstiller selve absurditeten i historien om Pygmalion, som skar sin egen drømmekvinde ud i elfenben for at slippe for almindelige kvinders laster og fik vakt statuen til live ved Afrodites hjælp. En umiddelbart uskyldig kærlighedshistorie, som måske i virkeligheden ikke er så uskyldig igen, når først vi tager de moderne briller på.
Denne moderne fortolkning af den klassiske fortælling berører flere umiddelbart tunge og seriøse emner såsom ligestilling, magt, vold og manipulation mellem mænd og kvinder. Til trods herfor er fortællingen overraskende underholdende og flere steder så humoristisk, at hele salen må bryde ud i latter. Andre dele af forestillingen er noget mere dystre. Kombinationen mellem de vidt forskellige stemninger fungerer overraskende godt og holder publikum på dupperne hele vejen igennem.
Den primære scenografi består ironisk nok blot af en seng midt på scenen. Hertil fire simple vægge på hjulm alle påført vandrette lysstofrør. Væggene fungerer imponerende godt til at forme scenen på forskellige måder, der understøtter både skuespillet og selve handlingsforløbet ved at skabe en spændende dynamik og variation undervejs i forestillingen.
Det er generelt imponerende at se, hvordan alle elementer af forestillingen går op i en højere enhed og befriende at få bekræftet, at substans og underholdning ikke behøver at være gensidigt udelukkende. Galathea3000 leverer begge dele og mere til: Tankevækkende indhold, grænsende til det filosofiske, og et godt grin, grænsende til det groteske.
Mungo Park, Fritz Hansens Vej 23, 3450 Allerød
Spilleperiode: 22. maj-15. juni 2021
Set den 22. maj 2021
Fotos: Zuhal Kocan
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Ellaha Lack og Zaki Nobel Mehabil
Dramatiker, forfatter: Marie Bjørn
Instruktør: Anders Lundorph
Lyddesign: Asger Kudahl
Lysdesign: Mikkel Givskov
Produktionsleder: Bjarne Jørgensen
Scenemester: Peter Schønning
Tonemester: Emil Bøll
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod